Projekt: Stafet: Virksomheder møder flygtninge

Når flere flygtninge skal i arbejde, er det afgørende, at man så tidligt som muligt får indblik i det danske arbejdsmarked og dansk arbejdspladskultur. Vi opfordrer alle virksomheder til at gribe stafetten og komme ud og fortælle flygtninge i jeres område om jeres virksomhed. Se her hvordan!

Projektperiode: 2016-2017

Stafetten kort fortalt

Stafetten går helt enkelt ud på, at en virksomhed tilbyder et lokalt jobcenter eller en sprogskole at holde et oplæg for en gruppe af flygtninge om arbejdslivet i Danmark.

Oplæggets indhold og form er op til den enkelte virksomhed. Det kan fx handle om:

  • hvad I er for en virksomhed og hvilke produkter og ydelser, I leverer
  • hvordan en typisk arbejdsdag er hos jer
  • hvilke krav og forventninger, I har til medarbejderne.

Målet er, at flere flygtninge tidligt får en idé om, hvordan det er at arbejde i Danmark og får lettere ved at finde et job og blive selvforsørgende.

Hør mere om konceptet og erfaringerne i denne korte video:

Derfor skal din virksomhed gribe stafetten:

  • I er med til at løfte et socialt ansvar for en fælles samfundsudfordring.
  • I møder potentielle kommende praktikanter og måske medarbejdere.

Mødet er naturligvis ganske uforpligtende, og jeres mål og motiver afklares med fx jobcentret eller sprogskolen.

Vil du i gang?

Cabi og VFSA stod bag projektet. Skal din virksomhed i gang med at gribe stafetten? Så tag fat i Anne fra Cabi: