Flygtninge kommer i job – men der skal fokuseres på kvinderne

Kommunerne fra projektet I mål med Integration delte på en læringskonference erfaringer med at udvikle deres integrationsindsats. Gennem projektet har kommunerne gjort store fremskridt, men der er fortsat behov for at holde fokus på kvinderne.

Omkring 100 deltagere var 14. marts 2019 samlet på Radisson Blu Hotel i Odense, hvor der blev holdt læringskonference for projektet I mål med Integration. Her har 17 kommuner siden 2016 udviklet deres beskæftigelsesrettede integrationsindsats, og kommunerne delte på konferencen ud af deres erfaringer og læring fra projektet til andre kommuner.

Og det stod klart, at projektkommunerne har gjort store fremskridt undervejs i projektperioden.

”Flere flygtninge er kommet i selvforsørgelse, og der er tale om en forbedring på knap en femtedel. På samme måde er andelen i virksomhedsrettet indsats steget markant med 17 procentpoint i gennemsnit. Der er samtidig sket en rivende udvikling i kommunernes metodeudvikling, hvor der bl.a. er udviklet nye værktøjer og metoder i forhold til den virksomhedsrettede indsats, samarbejde på tværs og medarbejderkompetencer. I 2018 har der endvidere især været fokus på kvinder og deres løft mod beskæftigelse,” sagde Christine Lunde Rasmussen, Market Manager hos Rambøll Management og projektleder på I mål med Integration.

”Samtidig er der sket en rivende aktivitet for at sprede og formidle de udviklede metoder og erfaringer i og uden for projektet.

Indsatsen rettet mod kvinder var derfor også valgt som overordnet emne for konferencen.

Kvinder halter efter mændene

Forinden havde Kasper Kyed, direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, givet et indblik i det landsdækkende billede af integration.

Kasper Kyed påpegede, at situationen har ændret sig en del, siden projektet holdt Kick Off- konference i oktober 2016. Dengang kom der mange nye flygtninge, mens der nu bliver boligplaceret langt færre nyankomne flygtninge.

Kommunerne har generelt opnået gode resultater i forhold til at få flygtninge i beskæftigelse. Men hvor 57 procent af mændene nu er i beskæftigelse efter tre år, gælder det blot for 19 procent af kvinderne, viser tal fra Integrationsbarometeret. Kvinder halter således bagefter efter mændene.

Samtidig fremhævede Kasper Kyed, at der er store variationer i kommunernes resultater. Derfor er det vigtigt med netværk mellem kommunerne og med formidling af best practise, hvor kommunerne lærer af hinanden.

Sønderborg: Rollemodeller giver kvinderne sig nogen at spejle sig

Michelle Spile, projektleder for I mål med Integration i Sønderborg Kommune, fortalte på konferencen om, hvordan man i Sønderborg med Jobakademiet er begyndt at arbejde med en fokuseret vifte af indsatser til aktivitetsparate kvinder. Og med denne helhedsorienterede indsats tilpasset målgruppen har kvinderne i Sønderborg fået mere selvtillid, blevet mere robuste og klar til arbejdsmarkedet.

Sønderborg Kommune har også gode erfaringer med virksomhedsbesøg, hvor kvinderne har mødt rollemodeller, der har kombineret en hverdag med fx ægteskab, børn og job.

Brancherettet undervisning på Frederiksberg
På konferencen delte Frederiksberg Kommune, der ikke er en del af I mål med Integration, sine erfaringer med at få kvinder i job. Det er landets eneste kommune, hvor over 50 procent af de kvindelige flygtninge er i job.

Her fokuserer man bl.a. på at undervise flygtninge i brancher som byggeri og servicejob inden for hotel og restauration, hvor der lokalt mangler arbejdskraft. Derudover arbejder kommunen ud fra et mantra om, at dit første job ikke er dit sidste, forklarede Dina Haffar Wolf, Centerleder for Center for Integration ved Frederiksberg Kommune.

Lejre: Brug data til at justere din indsats
Signe Kramer, projektleder for I mål med Integration i Lejre Kommune fokuserede i sit oplæg på, hvordan man kan bruge datadrevet refleksion til at målrette kommunens indsats. Som man-ge andre kommuner havde Lejre succes med at få jobparate flygtninge i job, men siden blev det sværere.

”Vi stod med en restgruppe, som var længere væk fra arbejdsmarkedet. Målgruppen ændrede sig, og det var nødvendigt, at vi løbende kunne justere indsatsen. Her har vi brugt datadrevet refleksion hos både ledelse og medarbejdere, og det giver os mulighed for at se mønstre og give os opdateret viden på, hvad der virker,” sagde Signe Kramer.

Shareshops med deltagerkommuner

På konferencen var der desuden shareshops, hvor deltagerkommuner fortalte om deres erfaringer med konkrete indsatser, hvor interessen og spørgelysten var store fra konferencens deltagere.

I den forbindelse fortalte bl.a. Faaborg-Midtfyn Kommune om gode erfaringer med samarbejde med frivillige civilsamfundsorganisationer, navnlig i forhold til et sprogmentorprojekt. Assens Kommune holdt oplæg om styrker og svagheder ved at samle integrationsindsatsen under et tag. Syddjurs - og Randers Kommuner fortalte om tre-kommunesamarbejdet mellem Randers, Norddjurs og Syddjurs. Samarbejdet, som har vist gode resultater for uddannelsesforløb for de lidt stærkere borgere. Der arbejdes nu videre med samarbejdsmodellen for svagere borgere.