Case: Ballerup: Beregninger giver rettesnor for beskæftigelsesindsatsen

Gennem investeringer på nøje udvalgte områder målretter Jobcenter Ballerup sin beskæftigelsesindsats til at få antallet af borgere på offentlig forsørgelse ned. Efter ansættelse af fem ekstra virksomhedskonsulenter kunne der, bl.a. på grund af den indsats, noteres et fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse.

I slutningen af 2013 begyndte Ballerup Kommune at arbejde med en return on investment-model på beskæftigelsesområdet – særskilt for jobcentrets virksomhedsservice. Det er et planlægnings- og styringsredskab, hvor der opstilles prognoser for, hvordan man får flere i beskæftigelse ud fra sammensætningen af ledige, aktiveringsgrad samt hvilke redskaber, der skal anvendes.

Det førte bl.a. til, at man i slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015 ansatte fem ekstra virksomhedskonsulenter i jobcentrets virksomhedsservice, hvor der blev skruet op for virksomhedsrettede forløb. I 2016 kan man notere sig en besparelse, da flere er kommet i job – også flere end der kan tilskrives et generelt opsving i konjunkturerne.

Udgifter	Indtægter
Løn til medarbejdere	Sparede udgifter til offentlig forsørgelse
	Øgede skatteindtægter fra borgere, der kommer i job

 

Nye investeringer planlægges ved, at jobcentret forud for årets budgetforhandlinger opstiller prognoser for, hvor mange borgere der forventes at være på offentlig forsørgelse, samt hvilken ydelseskategori de falder i: Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, sygedagpenge, ressourceforløb mv.

Tidligere års erfaringer peger fremad

Samtidig indeholder prognosen også et forslag til, i hvilket omfang hver enkelt borgergruppe skal aktiveres, og hvilken indsats, der skal til. Prognoserne har bl.a. beregninger, der giver et pejlemærke for, hvor mange virksomhedsrettede forløb kommunen skal etablere, og hvor mange forløb hver virksomhedskonsulent skal lave for at få antallet af ledige ned. Det er her, fokus har været i 2015 og 2016. Og prognosen for 2016 har vist, at der skulle laves ca. 2.500 virksomhedsrettede forløb, hvilket svarer til ca. 250 forløb pr. virksomhedskonsulent.

Alt efter ændringer i målgruppen af borgere, kan der justeres på, hvor mange ressourcer, det er nødvendigt at have i kommunens virksomhedsservice.

”Det er en model, vi er stolte af. Vi tildeles ressourcer efter behov, både i virksomhedsservice og almindelige rådgiverstillinger. Hos os kalder vi det en lønsumsmodel,” siger Ina S. Ringsdal, arbejdsmarkedschef i Ballerup Kommune.

Prognoserne opstilles ud fra bl.a. tidligere års erfaringer, andre kommuners erfaringer og reformer på området samt lokalpolitisk vedtagne forslag og ønsker. Alt sammen noget, der kan betyde, at der skal være særligt fokus på bestemte områder. Fx unge, personer i ressourceforløb eller noget helt tredje.

For 2016 så prognosen for Ballerup Kommune i korte træk således ud:

Prognose 2016

Ydelsesbesparelse på fuldtidsledige,                8,3 mio. kr. som kommer i job

Løn til medarbejdere                                      - 4,5 mio. kr.

Gevinst                                                               + 3,8 mio. kr.

”Nu er året ikke slut endnu, men vi er ganske sikre på, at vi når vores mål om at få realiseret besparelsen i år. Konjunkturerne spiller selvfølgelig også ind i forhold til, hvor mange der kommer i job, men den virksomhedsrettede indsats spiller helt sikkert også en rolle,” siger Ina S. Ringsdal.

Hun forklarer videre, at ansættelse af endnu flere virksomhedskonsulenter end de fem, der blev ansat i 2014 og 2015, ikke nødvendigvis vil stå mål med samme investering som beskrevet ovenfor, da de ledige, som er kommet i job generelt var tættere på arbejdsmarkedet end de, der nu er i jobcentret.

Det er ledige, der kræver en anden indsats, som Ballerup sætter i gang i 2017. Det skal fortsat være et virksomhedsrettet forløb, men i kombination med yderligere indsats, som er målrettet den enkelte borger, alt efter hvilke udfordringer borgeren har.

”Tiden er nu til, at vi tager endnu mere hånd om de ledige, der er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet. Derfor har vi i budgettet for 2017 fået særskilte midler til en investering på kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområdet til at få aktivitetsparate borgere ud på arbejdsmarkedet,” siger Ina S. Ringsdal.

”Den besparelse, vi forventer at opnå i 2017, geninvesterer vi i årene frem. Vi synes, at vores forventninger er realistiske og ambitiøse og vil med budgettet for 2017 have besparelse på vores forsørgelsesydelser samtidig med, at vi hjælper en række borgere i job. Udover et jobrettet sigte vil vi fremover også se på, hvad vi kan gøre for at mindske tilbagefaldet, så det er varig beskæftigelse, vi får skabt,” slutter hun.

Download casen i pdf-format