Det gælder om at give ægtefælleforsørgede det helt rigtige tilbud. Det viser erfaringerne fra Projekt 500 i Lyngby-Taarbæk.
Hvis ægtefælleforsørgede ikke-vestlige indvandrere skal i job, kan timing af tilbuddet være vigtig, viser erfaringerne fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
”Efter tre til fire år kan det generelt være godt at kontakte ægtefælleforsørgede. På det tidspunkt har de som regel fået færdiggjort deres danskuddannelse, og børnene er så store, at de kan komme i institution,” siger Katrine Kanneworff, konsulent hos Integrationsnet.
Det var også tilfældet med Rena Kurmayewa, der oprindeligt er fra Kazakhstan. Hun voksede op i Kina, men kom senere til Frankrig, hvor hun læste på universitet og har fået en bachelor i økonomi. Hun kom til Danmark for fire år siden og har et barn på to år.
”Hun var blevet færdig med sin danskuddannelse, og hun var rigtig motiveret for at komme i arbejde, da vi kontaktede hende, men hun havde svært ved at finde et job. Det ser vi faktisk tit hos højtuddannede, som måske ikke fra starten er indstillede på, at det kan være nødvendigt at søge job på et niveau, der er lavere end det, man er uddannet til,” siger Katrine Kanneworff.
Fokus på kompetencer frem for uddannelse
Hun hjalp Rena med at søge job, og via VirksomhedsnetværkCabi fik Katrine Kanneworff skabt kontakt til Brobizz A/S, hvor der efter hendes vurdering var et godt match.
Katrine Kanneworff var også med til den efterfølgende jobsamtale, hvor de blev enige om, at Rena skulle begynde i først tre måneders virksomhedspraktik, og herefter seks måneders ansættelse i job med løntilskud. I dag er hun ansat på en seks måneders kontrakt til og med november 2016 og håber på at blive fastansat derefter.
Ifølge Katrine Kanneworff er det ofte svært at oversætte udenlandske uddannelser direkte til danske forhold, og derfor handler det om at fokusere på ansøgerens reelle kompetencer og slå på eventuelle andre færdigheder – og så handler det også om at finde den rigtige virksomhed.
”I det her tilfælde mødte vi Jesper Hammer og Brobizz A/S, der har et internationalt udsyn, og som mener, at det tilfører virksomheden noget at have medarbejdere, som arbejder på nye måder. Rena taler efterhånden ret godt dansk, ligesom hun taler både engelsk og fransk, og det kunne de bruge hos BroBizz A/S.
Træning i uopfordret kontakt til virksomheder og den rette balance mellem arbejds- og familieliv var det der skulle til, for at Ruhyia kunne komme i job.
Ruhyia kom til Danmark i 2010 som familiesammenført ægtefælle. Hun kommer oprindeligt fra Tyrkiet og bor sammen med sin mand på Frederiksberg. I første omgang var det en sundhedsplejerske fra kommunen, som i 2014 sørgede for, at Ruhyia fik kontakt til Projekt 500.
Ruhyia ønskede at finde et job, men havde hun kun et sparsomt netværk at trække på, og manglede kendskab til muligheder og forhold på det danske arbejdsmarked. Det var to punkter, der havde behov for at blive styrket.
I Projekt 500 fik hun i første omgang en række individuelle vejledningssamtaler, der primært handlede om muligheder og jobåbninger på arbejdsmarkedet samt støtte til at lave et CV.
Ruhyia og hendes mand har to små børn, og derfor var det også nødvendigt at finde ud af, hvordan det på en god måde kunne lade sig gøre at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Det lå nemlig Ruhyia meget på sinde.
Da Projekt 500 første gang var i kontakt med Ruhyia havde hun kun et sparsomt netværk at trække på, og hun manglede arbejdsmarkedsforståelse. Det var to punkter, der havde behov for at blive styrket, forklarer Mia Mortensen, virksomhedskonsulent.
Først i job og siden tilbage til Projekt 500
Gennem Projekt 500 fik Ruhyia også hjælp til at kontakte vikarbureauer, og hun fik på den måde, efter et stykke tid, job som tilkaldevikar inden for rengøring. Men i marts 2016 kontaktede hun igen en virksomhedskonsulent fra Integrationsnet, som arbejder med Projekt 500, da jobbet som tilkaldevikar gav for få timer.
Ruhyia begyndte nu, at deltage i de jobsøgningsworkshops, der også tilbydes i Projekt 500, og hun fik individuel træning i at finde relevante virksomheder og vejledning i, hvordan man uopfordret kan ringe til virksomheder for at få et kaffemøde i stand. Ruhyia var vedholdende, og fik hun kontaktet mange virksomheder, og Frederiksberg kommune bevilgede Ruhyia et certifikat i fødevarehygiejne.
I maj 2016 gav den ihærdige indsats og de uopfordrede opkald pote. Ruhyia kom til samtale om et job som køkkenmedhjælper, hvor Mia Mortensen, virksomhedskonsulent hos Integrationsnet var med til at støtte hende.
Hun fik jobbet, og siden juni 2016 har hun arbejdet på fuld tid. Ruhyia er glad for jobbet som også har haft stor betydning for hendes selvtillid.
For ægtefælleforsørgede kvinder er servicesektoren et område med jobmuligheder. Det vigtigste er, at de er motiverede for at arbejde, viser erfaringer fra Rødovre Kommune.
Hvis du vil arbejde for Forenede Service skal jobbet selvfølgelig udføres med den rette kvalitet, men vigtigst af alt er ønsket og motivation for at arbejde. Det forklarer Gertrud Abrahamsson, driftschef hos Forenede Service, der bl.a. varetager rengøringen på Hvidovre Hospital.
Hun har taget imod Andrea fra Projekt 500 og tog hende i praktik i rengøringen på Hvidovre Hospital, og efter en kort periode blev hun fastansat hos Forenede Service.
”Du kunne mærke med det samme, at Andrea gerne ville arbejde. Hun er stabil, og er god til sine opgaver. Det er vigtigt, når vi samarbejder med fx jobcentret, at vi får kandidater, som har forstået budskabet og gerne vil arbejde,” siger Gertrud Abrahamsson.
Et yderligere plus var, at Andrea taler nogenlunde godt dansk, for det er vigtigt at kunne kommunikere godt sammen på et hospital, hvor der er en hel del vigtige standarder, som skal overholdes, forklarer Gertrud Abrahamsson.
Motivation gør en stor forskel
Konsulent hos Integrationsnet, Nanna Schramm Danielsen, var kontaktperson mellem Andrea og Forenede Service, og ligesom Gertrud Abrahamsson lægger også Nanna Schramm Danielsen vægt på, at motivationen hos ansøgeren ofte kan være en afgørende faktor for, om jobbet kommer i hus.
Og forud for kontakten til Forenede Service var der gjort et forberedende stykke arbejde, forklarer Nanna Schramm Danielsen.
”Kandidaterne fra Projekt 500 er meget motiverede, og det gør altså en forskel for arbejdsgiverne. Med Andrea, der endte hos Forenede Service, havde vi en række afklaringssamtaler, og egentlig ville hun gerne uddanne sig, men en dag kom hun og sagde, at hun hellere ville arbejde og foreslog selv rengøring,” siger hun.
Grundtanken i Projekt 500 er, at kandidaternes egne ambitioner og ønsker til beskæftigelse skal kobles med de muligheder, der er på det lokale arbejdsmarked. Og her er især rengøringsbranchen et godt bud, fordi flere virksomheder i branchen mangler arbejdskraft, forklarer Nanna Schramm Danielsen.
”I det hele taget er serviceområdet et rigtig godt sted at søge job for den her målgruppe, især når det er kvinder, vi taler om, som måske ikke kan tage et job i fx byggebranchen, hvor der kan være tunge løft,” siger hun.
Tre ud af fire deltagere fra Projekt 500 fik job efter endt praktikforløb hos Eliza Chokolade. Motivationen for at komme i arbejde er helt i top, fortæller direktør.
Hos chokoladefabrikken Eliza Chokolade i Hasselager uden for Aarhus vil direktør Winnie Perto gerne give en chance til ægtefælleforsørgede indvandrere og noget tyder på, at praktikanterne er glade for at få muligheden.
Af de fire praktikanter, som Eliza Chokolade har taget imod fra Projekt 500, er tre efterfølgende blevet fastansat.
For Eliza Chokolade er det vigtigste, at praktikanterne er motiverede for at komme i job og er i stand til at tage fra i det daglige arbejde. Og det er langt de fleste, som Eliza Chokolade har taget imod, siger Winnie Perto.
”De praktikanter, vi tager imod, er rigeligt motiverede for at arbejde. De har som regel nogle børn, de gerne vil tjene nogle penge til, og det betyder også noget for dem at få et job, så de kan tjene deres egne penge,” forklarer hun.
Praktik bliver kilde til arbejdskraft
For Eliza Chokolade betyder praktikforløbene også, at det har været muligt at se potentielle nye medarbejdere an, og på den måde bliver praktikforløbene også en metode til at finde nye, dygtige medarbejdere til virksomheden.
Kun en enkelt gang har det været nødvendigt at gribe fat i en praktikant, som ikke udviste den nødvendige motivation.
”Det virkede ikke som om, at hun havde lyst til at være her, så jeg tog en samtale med hende. Hun havde brug for et wakeup-call,” siger Winnie Perto.
I Projekt 500 har hun haft et tæt samarbejde med Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp, som sørger for at finde praktikanter af den rette støbning. For hver praktikant er der opfølgning ca. hver fjerde uge, og er der noget, som brænder på, kan Winnie Perto altid ringe til sin kontakt hos Integrationsnet. Det giver en ekstra sikkerhed, forklarer Winnie Perto.
