Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Metoder og værktøjer
  3. Guide til samarbejde med jobcentret
  4. Svar
  5. Partnerskabs- eller samarbejdsaftale

GUIDE TIL SAMARBEJDE MED JOBCENTRET

Partnerskabs- eller samarbejdsaftale

Virksomheder har mulighed for at formalisere samarbejdet med jobcentret gennem en partnerskabs- eller samarbejdsaftale.

Kontakt altid dit lokale jobcenter for vejledning i den konkrete situation. Læs her som forberedelse, inden du kontakter jobcentret.

Aftalen udformes med udgangspunkt i virksomhedens ønsker og muligheder og kan fx have fokus på håndtering af sygefravær eller rekruttering af nye medarbejdere.

Formålet med aftalen kan blandt andet være at sikre hurtig opfølgning og dynamisk dialog mellem virksomheden og jobcentret.

En samarbejdsaftale om rekruttering giver også virksomheden mulighed for selv at tilrettelægge forløbet alt efter, hvilken opkvalificering, der er behov for på netop denne virksomhed. Virksomheden har mulighed for at få refunderet de udgifter, som ligger inden for den aftalte ramme, fx udgifter til administration, mentor eller kortere opkvalificeringskurser.

Partnerskabs- eller samarbejdsaftaler kan være forskellige fra kommune til kommune, så tag kontakt til dit lokale jobcenter for at høre nærmere om dine muligheder.

Fordele

Du får en tættere kontakt til jobcentret, og dermed kan du også få hurtigere hjælp, da de kender dig og dine behov.

✓ Mere viden

Læs mere om partnerskabsaftaler

Find dit lokale jobcenter 

Relateret indhold

Virksomhedscenter

Et virksomhedscenter er en samarbejdsaftale mellem et jobcenter og en privat eller offentlig virksomhed. Aftalen betyder, at virksomheden stiller et fast antal praktikpladser til rådighed. Om virksomhedscentre

Jobrotation

Jobrotation giver virksomheder mulighed for at efteruddanne ansatte samtidig med, at en ledig vikar varetager den ansattes arbejdsopgaver. For både private og offentlige virksomheder. Om jobrotation

Virksomhedspraktik

Få opkvalificeret en ledig gennem en virksomhedspraktik hos jer, og få samtidig mulighed for at se den potentielt kommende medarbejder an inden en ansættelse. Om virksomhedspraktik

Spørg Cabi

Gratis hotline til dig, der i professionel sammenhæng har brug for ekspertviden om det rummelige arbejdsmarked, socialt ansvar og indsatser, der virker. Spørg Cabi

Når du vil forebygge eller fastholde

Se mulighederne

PROJEKT

Indslusning som rekruttering

Flere virksomheder skal inspireres til at arbejde bevidst med indslusning som rekrutteringsværktøj. Og jobcentrene skal kunne samarbejde målrettet med de lokale virksomheder herom. Det er målet for dette projekt om brug af indslusning som rekruttering. (Projektperiode 2016) Om indslusning som rekruttering