Revalidering

Revalidering består af en erhvervsrettet indsats og en løbende forsørgelsesydelse til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der har behov for omskoling og opkvalificering for at kunne forsørge sig selv og familien. Ved behov for nærmere afklaring, kan jobcentret bevilge en forrevalidering.

  1. Berettigelse til revalidering – personkredsen
  2. Revalideringens indhold – den opkvalificerende indsats
  3. Forrevalidering
  4. Ydelser under revalidering
  5. Tillægsydelser og hjælpemidler
  6. Virksomhedsrevalidering
  7. Særligt om unge under 30 år
  8. Elev- og lærlingeforløb som revalidering
  9. Hvad er forskellen på aktivering og revalidering? 

1. Berettigelse til revalidering – personkredsen

De grundlæggende betingelser for ret til revalidering er, at:

  • Personen har mere end midlertidige begrænsninger i arbejdsevnen
  • Personen har behov for særlig støtte til omskoling og opkvalificering
  • De almindelige beskæftigelsesordninger, som gælder generelt for ledige, er ikke tilstrækkelige
  • Det er ikke tilstrækkeligt at henvise personen til de almindelige uddannelsesordninger (SU)

Revalidering kommer altså først på tale, hvis de almindelige beskæftigelses- og uddannelsesordninger ikke er tilstrækkelige. Det kan fx være, at personen er ude over den almindelige uddannelsesalder eller har et særligt handicap, der medfører, at personen har brug for ekstra støtte og ikke kan uddanne sig på lige fod med andre. (Dette gælder også uanset de tillæg, som SU-reglerne giver mulighed for.)

På den anden side kommer revalidering før fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. En person kan ikke visiteres til et fleksjob eller et ressourceforløb, hvis mulighederne for revalidering ikke er udtømte.

Jobcentret kan også tilbyde revalidering til en person, som er visiteret til fleksjob, hvis jobcentret vurderer, at pågældende har behov for særlig støtte. Hvis målet med revalideringen er, at personen efterfølgende ansættes i fleksjob, modtager personen ledighedsydelse i revalideringsperioden. Hvis målet er ansættelse på ordinære vilkår, bliver personen ”almindelig” revalidend og modtager revalideringsydelse. Det samme princip gælder for førtidspensionister. Læs mere i Førtidspensionister tilbage i beskæftigelse.

Revalidering som forebyggende indsats

Revalidering kan iværksættes forebyggende. Hvis en person stadig er i arbejde, men har helbredsmæssige problemer, der på længere sigt er uforenelige med personens arbejdsområde, kan jobcentret ud fra en konkret vurdering bevilge revalidering for at sikre, at personen kan omskoles til et andet arbejde og dermed forblive på arbejdsmarkedet.

Jobcentret træffer afgørelsen om revalidering

Jobcentret træffer afgørelse om revalidering ud fra en samlet vurdering af de helbredsmæssige, erhvervsmæssige og sociale forhold.

Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlaget for afgørelsen om ret til revalidering. Sagsbehandleren i jobcentret udarbejder denne i samarbejde med personen, inden jobcentret træffer afgørelsen. Sagen skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.

Hvis jobcentret har afgjort, at personen er berettiget til revalidering, har denne et retskrav på et revalideringstilbud.

2. Revalideringens indhold – den opkvalificerende indsats

Revalidering kan bestå af forskellige former for uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud. Den grundlæggende betingelse er, at den samlede revalideringsplan er realistisk og giver personen en reel erhvervskompetence.

Revalideringens formål er først og fremmest, at personens muligheder for at forsørge sig selv på arbejdsmarkedet forbedres. Revalidering kan ikke bevilges alene for at forbedre livskvaliteten.

Revalideringsplanens indhold

Tilbudsdelen i revalideringsplanen fastlægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

  • Uddannelses- og opkvalificeringsforløb bevilges som vejledning og opkvalificering.
  • Arbejdspladsbaserede forløb bevilges som virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

Når det gælder varigheden af tilbuddene gælder der særligt lempelige regler for revalidender. Som udgangspunkt er der ikke begrænsninger for længden af de enkelte tilbud, så længe formålet fortsat er opfyldt, og den samlede revalideringsperiode ikke strækker sig over de tilladte 5 år. Kun i ganske særlige tilfælde – hvis personen har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen – kan jobcentret bevilge en revalidering, der samlet set strækker sig ud over 5 år.

Indholdet af planen indskrives i personens Min plan. Planen skal så vidt muligt rette sig mod områder med mangel på arbejdskraft.

3. Forrevalidering

I nogle tilfælde har revalidenden behov for en periode med nærmere afklaring, inden revalideringsplanen endeligt kan fastlægges. I så fald kan jobcentret bevilge en periode med forrevalidering – en forberedelse til den egentlige revalidering. 

Forrevalidering bruges fx til:

  • at afklare, om personen atter kan håndtere at komme tilbage ”på skolebænken” efter mange år på arbejdsmarkedet
  • at finde frem til den type uddannelse, der bedst tilgodeser personens skånebehov (typisk via en virksomhedspraktik)

Personen bliver på hidtidig ydelse under forrevalideringen, og perioden tæller ikke med ved opgørelse af revalideringsperioden på max. 5 år.

Perioden med forrevalidering skal ophøre og erstattes af den fastlagte revalideringsplan, så snart personen er afklaret. 

4. Ydelser under revalidering

Forsørgelsesydelsen under revalidering kan bestå af:

  • revalideringsydelse
  • løn (hvis personen ansættes med løntilskud som led i revalideringsforløbet)

Revalideringsydelse

Revalidender over 30 år får revalideringsydelse svarende til den maksimale dagpengesats under uddannelsen.

Revalidender under 30 år får revalideringsydelse svarende til kontanthjælpen. Undtagen, hvis:

  • de forsørger et hjemmeboende barn
  • de 6 måneder inden afgørelsen om revalidering har haft indtægter, der overstiger satsen for arbejdsløshedsdagpenge

I disse tilfælde får de udbetalt den høje revalideringsydelse.

Løn – ved ansættelse med løntilskud

Revalidender modtager mindste overenskomstmæssige løn, hvis de som led i deres revalideringsplan ansættes med løntilskud hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Hvis niveauet for revalideringsydelsen overstiger lønnen (hvis personen fx modtager elev- eller lærlingeløn), har personen ret til supplerende revalideringsydelse.

5. Tillægsydelser, hjælpemidler og mentor mv.

Befordringsgodtgørelse

Revalidender har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres og retur, er mere end 24 km.

Hjælpemidler og undervisningsmateriale

Jobcentret kan bevilge hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, hvis det kan understøtte, at revalidenden kan gennemføre revalideringsplanen og komme i beskæftigelse. Revalidender under uddannelse har ret til at få dækket udgifter til undervisningsmateriale mv., hvis det er en nødvendig følge af uddannelsen.

Mentor og personlig assistance

Jobcentret kan bevilge mentorstøtte til revalidender med henblik på at fremme, at personen kan gennemføre revalideringsplanen og komme i beskæftigelse.

Jobcentret kan bevilge støtte i form af personlig assistance, hvis revalidenden er i virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud og på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand i forbindelse med forløbet.

6. Virksomhedsrevalidering

Revalideringen kan foregå på en almindelig privat eller offentlig virksomhed med det formål at optræne revalidendens faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Jobcentret kan bevilge forløbet som en virksomhedspraktik eller via ansættelse med løntilskud. Revalideringen etableres som en virksomhedspraktik, såfremt revalidenden har mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer og kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse med løntilskud.  I så fald får revalidenden revalideringsydelse, som udbetales af kommunen.

Hvis forløbet etableres via en ansættelse med løntilskud, modtager revalidenden løn fra arbejdsgiveren. Lønnen skal mindst svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde. Arbejdsgiveren modtager tilskud til lønnen fra kommunen. Tilskuddet fastsættes på baggrund af en vurdering af revalidendens arbejdsevne, og tilskuddet kan gradueres over tid i takt med, at revalidendens arbejdsevne forbedres.

7. Særligt om unge under 30 år

Når jobcentret overvejer revalidering i forhold til unge under 30 år (og især unge under 25 år), vil der i højere grad være fokus på, om den unge kan uddanne sig via de almindelige SU-berettigede uddannelsesordninger.

Nogle unge, som på grund helbredsmæssige eller sociale problemer har en længere vej til selvforsørgelse eller til det almindelige uddannelsessystem, vil også kunne benytte sig af fx produktionsskoleforløb (unge under 25 år) eller en erhvervsgrunduddannelse (EGU) (unge under 30 år). Kommunerne er som udgangspunkts forpligtede til at tilbyde EGU til den relevante målgruppe. Kommunerne skal ikke nødvendigvis selv stå for tilrettelæggelsen, men skal kunne benytte EGU udbudt af erhvervsskoler og produktionsskoler.

Hvis den unge efter sådanne forløb stadig har begrænsninger i arbejdsevnen og et særligt behov for støtte, kan det være relevant at fastlægge en egentlig kompetencegivende revalideringsplan.

Støtte til merudgifter til bolig

Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidender er under 25 år og

  • er under forrevalidering og modtager nedsat kontanthjælp og behovsbestemt tillæg efter særlige ungeregler, eller
  • er under revalidering og får den nedsatte revalideringsydelse for unge under 30 år.

8. Elev- og lærlingeforløb som revalidering

Elever og lærlinge aflønnes med mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn under deres uddannelse. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen. Dette gælder også for revalidender. Revalidender har dog mulighed for at få udbetalt supplerende revalideringsydelse fra kommunen, hvis lønnen er mindre end niveauet for ydelsen.

Hvis uddannelsen følger reglerne om voksenlærlinge efter erhvervsuddannelsesloven, får vedkommende mindste overenskomstmæssige løn. Som udgangspunkt skal revalidenden være fyldt 25 år for at være omfattet af reglerne om voksenlærlinge. Arbejdsgiveren udbetaler den fulde løn og modtager tilskud til lønnen fra jobcenteret. Løntilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen og mindste overenskomstmæssige løn. Selve tilskuddet fastsættes ved brug af gældende satser for løntilskud pr. time.

Nogle revalidender har helt særlige problemer af psykisk, fysisk eller social karakter og er derfor kun i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats på en arbejdsplads. Denne gruppe har typisk meget vanskeligt ved at få en læreplads. Der kan her undtagelsesvis gives løntilskud til selve lærlingelønnen for at give denne gruppe revalidender med meget svære forudsætninger bedre muligheder for at få en elev- eller læreplads.

Loft over tilskuddet: Løntilskud til private arbejdsgivere må ikke overstige 75 procent af de samlede lønomkostninger for den ansatte over en periode på et år efter ansættelsen.

9. Hvad er forskellen på aktivering og revalidering?

Når det gælder den beskæftigelsesrettede indsats kan det i praksis være svært at skelne mellem aktivering og revalidering, da begge forløb i princippet kan indeholde de samme slags tilbud. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at revalidender og ledige omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats er forskelligt stillet:

  • Når jobcentret har afgjort, at en person er omfattet af personkredsen for revalidering, har pågældende et retskrav på en erhvervsrettet indsats. Ledige har kun ret til en beskæftigelsesrettet, indsats i det omfang det direkte fremgår af beskæftigelsesindsatsloven.
  • Revalidender er under revalideringsforløbet undtaget fra kravet om at stå til rådighed. Ledige skal som udgangspunkt stå til rådighed for et rimeligt tilbud om arbejde, også mens de fx er i virksomhedspraktik. De kan i givet fald blive nødt til at afbryde praktikken for at tage imod arbejde.