Fleksjob – fra 2013

Find reglerne for fleksjob gældende fra 1. januar 2013: job til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne og få adgang til love og bekendtgørelser.

Fleksjob er job med offentligt tilskud til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

Fra 1. januar 2013 blev reglerne om fleksjob ændret som følge af pensions- og fleksjobreformen. Det betyder, at bevilling af fleksjob efter denne dato følger de nye regler. Personer, der er ansat i fleksjob før 2013, fortsætter på de gamle regler - se Fleksjob – ansat før 2013.

1. Personkredsen – kriterierne for visitation til fleksjob

2. Rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteam

3. Selve ansættelsen i fleksjob

4. Økonomi – løn og fleksløntilskud

5. Jobcentrets opfølgning på fleksjobbet

6. Ydelser ved sygdom og ledighed

7. Særlige regler for fastholdelsesfleksjob – fleksjob på hidtidig arbejdsplads

8. Hjælpemidler, mentor og personlig assistance

9. Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med begrænsninger i arbejdsevnen

10. Betingelser for ret til fleksydelse

11. Lovhenvisninger

 

Læs Cabis ansvarsfraskrivelse vedrørende Lovstof

 

1. Personkredsen – kriterierne for visitation til fleksjob

Muligheden for at blive visiteret til fleksjob gælder personer under folkepensionsalderen, der ikke modtager førtidspension. For at blive visiteret til fleksjob skal følgende kriterier desuden være opfyldt:

  • Arbejdsevnen skal være varig og væsentlig nedsat
  • Personen kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet uanset støttemuligheder som fx hjælpemidler og personlig assistance
  • Alle relevante beskæftigelsesrettede tilbud, herunder revalidering, skal være afprøvet eller åbenbart formålsløse

Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob på få timer ugentlig til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. Hvis det viser sig, at personen ved første opfølgning på fleksjobbet senest 2½ år efter ikke har forbedret arbejdsevnen, bør det overvejes at påbegynde sag om førtidspension.

Retten til at afvise lægebehandling

Alle behandlingsmuligheder skal normalt være afprøvet, før det kan vurderes, om arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Der er imidlertid indført en særlig ordning, som gælder frem til 30. juni 2019, hvor personen kan afvise at medvirke ved lægebehandling i snæver forstand, uden at det må få betydning for afgørelsen om at visitere personen til fleksjob. Formålet med ordningen er, at personen skal have mulighed for at sige nej til en behandling, som vedkommende ikke føler sig tryg ved, fx en operation eller medicinsk behandling.

2. Rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteam

Alle sager om fleksjob skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam. Jobcenteret udarbejder sammen med borgeren en rehabiliteringsplan, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling og indstilling.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde følgende:

  • Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål
  • En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, og
  • Den praktiserende læges vurdering af personens helbred i forhold til at kunne arbejde.

Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende.

Borger og sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder.

Planen drøftes i rehabiliteringsteamet, som udarbejder en begrundet indstilling til jobcentret. På baggrund af indstillingen træffer jobcentret afgørelse om visitation til fleksjob.

 3. Selve ansættelsen i fleksjob

Inden personen ansættes i et fleksjob i en offentlig eller privat virksomhed skal jobcentret vurdere arbejdsevnen i det konkrete job – hvor mange timer ugentlig og med hvilken effektivitet kan personen arbejde. Denne vurdering er udgangspunktet for den ansættelsesaftale, som personen skal indgå med arbejdsgiveren: hvor mange timer skal personen ansættes og have løn for. Hvis arbejdsgiverens tilbud om timetal afviger væsentligt fra jobcentrets vurdering, skal jobcentret vurdere, om fleksjobbet skal godkendes. Formålet med fleksjobordningen er, at naturligvis, at personen bliver ansat, men også at arbejdsevnen udnyttes bedst muligt i jobbet.

Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning. 

Et fleksjob bevilges for en periode på fem år ad gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob. 

4. Økonomi – løn og fleksløntilskud

Den ansatte i fleksjob modtager løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, der bliver udført. Som supplement til lønnen udbetaler kommunen et månedligt fleksløntilskud til personen. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Tilskuddet nedsættes med 30% af lønnen indtil et niveau på knap 14.000 kr. månedlig, herefter nedsættes tilskuddet med 55% af lønnen. Tilskuddet bortfalder, hvis personen opnår en indtægt på mere end 36.500 kr. månedlig. Lønsummen er inklusive pension.

5. Jobcentrets opfølgning på fleksjobbet

Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, og vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren kan inddrages efter behov.

I de midlertidige fleksjob af 5 års varighed skal jobcenteret desuden udarbejde en status efter 4½ år og vurdere, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

6. Ydelser ved sygdom og ledighed

Personer i fleksjob er omfattet af sygedagpengereglerne ligesom andre lønmodtagere, dog således at kommunen altid skal udbetale sygedagpenge, eller, hvis der udbetales løn under sygdom, refundere sygedagpenge til arbejdsgiveren fra første sygedag.

Den ansatte har altså ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra kommunen. Hvis personen fortsat modtager løn, får personen supplerende fleksløntilskud som før sygemeldingen.  Hvis personen får sygedagpenge under sygdom, fratrækkes de udbetalte sygedagpenge i fleksløntilskuddet, således at der sammenlagt udbetales et beløb svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Jobcentret følger op på sygemeldingen på samme måde som for andre sygedagpengemodtagere. Læs mere under Opfølgning på sygemeldte.

Hvis en sygemeldt fleksjobber efter den nye ordning bliver opsagt, har personen ikke længere ret til sygedagpenge og skal i stedet overgå til ledighedsydelse.

Bliver en fleksjobber ledig, har pågældende ret til ledighedsydelse. Ledighedsydelsen udgør som hovedregel 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. For personer, der visiteres til fleksjob fra kontanthjælp og ikke bliver ansat i fleksjob, beregnes ledighedsydelsen efter satserne for kontanthjælp.

Jobcentret følger op på ledige fleksjobbere efter reglerne for kontaktforløb. Læs mere under Kontaktforløbet.

7. Særlige regler for fastholdelsesfleksjob – fleksjob på hidtidig arbejdsplads

En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det er derfor vigtigt, at det hos arbejdsgiveren bliver noteret ned, hvis arbejdsgiveren og den ansatte aftaler sådanne særlige vilkår med henblik på arbejdsfastholdelse.

Dette krav gælder dog ikke, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job på særlige vilkår.

8. Hjælpemidler, mentor og personlig assistance

Jobcenteret kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Læs evt. mere i Hjælpemidler.

Der er desuden mulighed for at bevilge mentor eller personlig assistance i forbindelse med fleksjobbet, hvis det kan fremme, at personen kommer ind på eller fastholdes på arbejdsmarkedet.

9. Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med begrænsninger i arbejdsevnen

Ordningen med fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende blev ligeledes i 2013 erstattet af ny ordning, hvis formål er at undgå, at selvstændige med begrænsninger i arbejdsevnen må opgive at drive virksomheden.

Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

1)  har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed, 

2)  udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden, 

3)  er under folkepensionsalderen, 

4)  ikke modtager førtidspension og 

5)  forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. 

Tilskuddet udgør i 2016 godt 133.000 kr. årligt og nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år.

Ligesom med lønmodtagerfleksjob skal Jobcenteret følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i ordningen, herunder vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet. 

Efter 4½ år skal jobcentret udarbejde en status for at vurdere, om den pågældende opfylder betingelserne for tilskud i en ny 5 års periode. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne.

Der er ikke tale om en egentlig fleksjobordning, idet jobcentret alene skal vurdere arbejdsevnen i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed og ikke forhold til arbejdsmarkedet generelt. Det betyder også, at selvstændige erhvervsdrivende, som visiteres til ordningen, ikke samtidig er berettiget til et fleksjob som lønmodtager, hvis de lukker virksomheden. I så fald skal jobcentret vurdere sagen på ny.

10. Betingelser for ret til fleksydelse

En fleksjobber kan ikke få efterløn. I stedet kan vedkommende, hvis betingelserne er opfyldt, få fleksydelse.

Hovedreglen er, at man skal være nået fleksydelsesalderen (fyldt 60 år) og have betalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 30 år inden for de sidste 30 år. Der gælder dog undtagelser for 30 års perioden for personer født før 1978.

For personer født før 30.6.1959 udgør fleksydelsen årligt et beløb, der svarer til 91 procent af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. For personer født den 1.7.1959 eller senere udgør ydelsen 100% af dagpengenes højeste beløb. Beløbet kan dog ikke overstige den indtægt, personen havde i de seneste 12 måneder før overgangen til fleksydelse.

11. Lovhenvisninger

Læs mere om fleksjob fra 2013

Vejen til fleksjob

For at blive visiteret til fleksjob skal arbejdsevnen være varig og væsentlig nedsat. Det skal fastslås, at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Alle relevante tilbud efter beskæftigelsesloven og revalidering m.v. skal være afprøvet.


Det er jobcenterets opgave at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med borgeren. Dette skal ske, når man er nået til det punkt i et sagsforløb, at andre muligheder er udtømt.


Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde følgende:

  • personens uddannelses- og beskæftigelsesmål
  • en beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, og
  • den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde.

Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for den senere behandling i rehabiliteringsteamet.

Rehabiliteringsteamet drøfter planen og indstiller derefter til kommunen. Kommunen afgør, om det skal være fleksjob og i givet fald bevilger det. Borger og sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder.

Efter pensionsreglerne kan personer mellem 18 og 39 år som altovervejende hovedregel ikke kan få førtidspension. Derfor kan en person, der aktuelt har en meget lille arbejdsevne, blive visiteret til et fleksjob. En betingelse for dette er, at der er mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles, så personen kan øge sin arbejdsindsats inden for en rimelig periode.

Når det konkrete fleksjob skal findes, forudsættes det, at både jobcenter og borger gør en indsats. Borgeren kan bl.a. lægge sit cv ind på ijobnu.dk. 

En arbejdsgiver, der ansætter en person i fleksjob på 10 timer eller mindre pr. uge, kan være berettiget til en fleksjobbonus. Arbejdsgiveren kan søge om fleksjobbonus via forebyggelsesfonden.dk eller virk.dk.

Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Kommunen kan anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Dette kan kræves, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.

Med dagpengereformen (1. juli 2014) indføres en ret til, i forbindelse med behandlingen af en sag om fleksjob, at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Hvis en borger ikke ønsker lægebehandling, skal sagen forelægges klinisk funktion til en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det ikke konsekvenser for borgerens mulighed for at få bevilget fleksjob.

Der er tale om et forsøg fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016, som skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Fleksjobbet

Målgruppen:

Udgangspunktet er stadig personer med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

I den nye fleksjobordning er det hensigten, at man i højere grad end tidligere skal målrette ordningen mod personer med mindst arbejdsevne. Hvis vedkommende er i stand til det, skal der være større tilskyndelse i et fleksjob til at øge antallet af arbejdstimer.

Pensionsreglerne er ændret, så personer mellem 18 og 39 år, som udgangspunkt, ikke kan få førtidspension. Derfor kan en person, der aktuelt har en meget lille arbejdsevne, blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles.

Oversigt:

 De nye fleksjobregler omfatter: