Fleksjob – fra 2013

Find reglerne for fleksjob gældende fra 1. januar 2013: job til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne og få adgang til love og bekendtgørelser.

Fra 1. januar 2013 er reglerne om fleksjob ændret som følge af pensions- og fleksjobreformen. Det betyder, at bevilling af fleksjob efter denne dato følger de nye regler. Personer, der er ansat i fleksjob før årsskiftet, fortsætter på de gamle regler - se Fleksjob – ansat før 2013.

Fleksjob er job til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

Jobcenteret afklarer arbejdsevnen og udarbejder sammen med borgeren en rehabiliteringsplan, som behandles i rehabiliteringsteamet. Teamet indstiller derefter evt. til fleksjob. Kommunen afgør til sidst, om der kan bevilges fleksjob.

Pensionsreglerne er ændret, så personer mellem 18 og 39 år, som udgangspunkt, ikke kan få førtidspension. Derfor kan en person, der aktuelt har en meget lille arbejdsevne, blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for at udvikle den pågældendes arbejdsevne.

Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed, og det følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning. 

Et fleksjob bevilliges fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. 

Med dagpengereformen (1. juli 2014) indføres en ret til, i forbindelse med behandlingen af en sag om fleksjob, at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Læs mere om fleksjob fra 2013

Vejen til fleksjob

For at blive visiteret til fleksjob skal arbejdsevnen være varig og væsentlig nedsat. Det skal fastslås, at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Alle relevante tilbud efter beskæftigelsesloven og revalidering m.v. skal være afprøvet.


Det er jobcenterets opgave at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med borgeren. Dette skal ske, når man er nået til det punkt i et sagsforløb, at andre muligheder er udtømt.


Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde følgende:

  • personens uddannelses- og beskæftigelsesmål
  • en beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, og
  • den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde.

Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for den senere behandling i rehabiliteringsteamet.

Rehabiliteringsteamet drøfter planen og indstiller derefter til kommunen. Kommunen afgør, om det skal være fleksjob og i givet fald bevilger det. Borger og sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder.

Efter pensionsreglerne kan personer mellem 18 og 39 år som altovervejende hovedregel ikke kan få førtidspension. Derfor kan en person, der aktuelt har en meget lille arbejdsevne, blive visiteret til et fleksjob. En betingelse for dette er, at der er mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles, så personen kan øge sin arbejdsindsats inden for en rimelig periode.

Når det konkrete fleksjob skal findes, forudsættes det, at både jobcenter og borger gør en indsats. Borgeren kan bl.a. lægge sit cv ind på ijobnu.dk. 

En arbejdsgiver, der ansætter en person i fleksjob på 10 timer eller mindre pr. uge, kan være berettiget til en fleksjobbonus. Arbejdsgiveren kan søge om fleksjobbonus via forebyggelsesfonden.dk eller virk.dk.

Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Kommunen kan anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Dette kan kræves, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.

Med dagpengereformen (1. juli 2014) indføres en ret til, i forbindelse med behandlingen af en sag om fleksjob, at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Hvis en borger ikke ønsker lægebehandling, skal sagen forelægges klinisk funktion til en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det ikke konsekvenser for borgerens mulighed for at få bevilget fleksjob.

Der er tale om et forsøg fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016, som skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Fleksjobbet

Målgruppen:

Udgangspunktet er stadig personer med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

I den nye fleksjobordning er det hensigten, at man i højere grad end tidligere skal målrette ordningen mod personer med mindst arbejdsevne. Hvis vedkommende er i stand til det, skal der være større tilskyndelse i et fleksjob til at øge antallet af arbejdstimer.

Pensionsreglerne er ændret, så personer mellem 18 og 39 år, som udgangspunkt, ikke kan få førtidspension. Derfor kan en person, der aktuelt har en meget lille arbejdsevne, blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at arbejdsevnen kan udvikles.

Oversigt:

 De nye fleksjobregler omfatter: