Guide: Styrket jobfokus i sagsbehandlingen

Hvordan holder man jobfokus i samtalen med borgere? Hvad gør man med alle de andre problematikker, som nemt kan fylde dagsordenen for samtalerne? Det og meget mere kan du læse om i denne guide om jobfokus i samtalen.

Fokusrevisioner af jobafklarings- og ressourceforløb (2020) foretaget af STAR viser, at næsten halvdelen af sagerne på ressourceforløb mangler job og uddannelsesmål.

Samme tendens viser sig i jobafklaringsforløbene, hvor langt størstedelen af sagerne mangler mål for jobafklaringsforløbet efter forløbet er bevilget. Det kunne tyde på, at der i forskellige faser af sagsbehandlingen er vanskeligheder ved at holde jobfokus i samtalerne og dernæst at bevare jobfokus i selve forløbet.

Samtidig ved vi fra Beskæftigelsesindikatorprojektet, at forløb uden indsats, har store negative konsekvenser for borgeren, som både bliver sat markant tilbage i motivation og progression.

Jobfokus i samtalen bliver derfor en nødvendig disciplin for at sikre, at den indsats, som borgerne har krav på, faktisk har retning mod job.

Guiden indeholder

Jobfokus: CV’et kvalificerer jobmålet
Sådan skaber du en god forventningsafstemning
Retning og konkrete jobmål
Opfølgning på tilbud
Skriftlighed
Styrket tværfaglighed

Jobfokus: CV’et kvalificerer jobmålet

Når du som sagsbehandler sidder med en borger, der kan fremstå meget langt væk fra arbejdsmarkedet, kan det være svært på stående fod at skitsere et konkret bud på jobmål.

For man skal vide, hvad man står på; man skal kende sin platform og base, førend man kan stikke en kurs og finde en destination.

CV’et spiller en central rolle i at sætte en retning for forløbet, hvilket er afgørende for jobmålet. Og her menes der et grundigt CV, der i detaljer beskriver borgerens kompetencer og udviklingspunkter. Et sådant CV vil nemlig kunne danne grobund for en kvalificeret samtale om jobmål.

Derfor er det en god ide at investere tid i samarbejdet med borgeren med at få udfyldt CV’et så fyldestgørende som muligt.

Se videoen om præsentations-CV for at komme godt i gang

Vidste du, at...

Det er mindre end hver femte sag om ressourceforløb, som indeholder et CV med fokus på kompetencer, der ikke alene oplister tidligere arbejdserfaringer og uddannelse, men som også bidrager med borgerens egen vurdering af kompetencer og udviklingspunkter. Det svarer til 18 %.

Fokusrevision 2020, Ressourceforløb, Deloitte

Sådan skaber du en god forventningsafstemning

Alt for ofte møder samarbejdet mellem borgere og jobcentret udfordringer. En del af de udfordringer kan have udgangspunkt i forskellige eller uudtalte forventninger til, hvad jobcentret og borgeren skal samarbejde om.

Det er derfor afgørende, at du som ansat i jobcentret er tryg ved den gode og tydelige forventningsafstemning fra samarbejdets begyndelse.

Sådan skaber du god forventningsafstemning:

Kend din egen kerneopgave og rammen for samarbejdet. Din kerneopgave er altid at bringe borgeren i job i videst mulige omfang. Alt sagsbehandling er blot redskaber, der skal bidrage til, at borgeren kommer i job.
Vær tydelig om rammen i din kommunikation med borgeren. Det skal stå klart, hvad I kan samarbejde om, og hvad I ikke kan samarbejde om.
Hver gang du sætter en aktivitet i gang (virksomhedspraktik, genoptræning osv.), så forklar hvorfor aktiviteten har betydning for, at borgeren kommer nærmere et job. Sammenhængen mellem aktiviteten og dét at komme nærmere et job, er ikke altid tydelig for borger. Det skærper samtidig dit eget fokus på de faglige argumenter for at igangsætte et tiltag.

Retning og konkrete jobmål

Når du som sagsbehandler skal styre en beskæftigelsesrettet indsats, er det essentielt, at målet med indsatsen skal være klart og konkret.

Med konkret menes der, at der bør være et specifikt mål i form af en stillingstype, jobfunktion og/eller branche, der lægger en retning for forløbet.

Alene at angive, at borgeren skal i job bliver for ukonkret i denne sammenhæng, når borgerens arbejdsevne er truet.

Når CV’et uddybende beskriver de kompetencer og ønsker, som borgeren har, kan du med fordel bruge den fokuserede samtale med borgeren på at få opstillet konkrete jobmål.

Der er ingen, der kræver, at vejen til målet skal være klarlagt fra dag et. Men hvis man ikke har et mål, vil det være svært at skabe progression og sikre, at de indsatser, der iværksættes, peger i retning af det ønskede resultat.

Vidste du, at...

Det er mindre end hver femte sag om ressourceforløb, hvor der er opstillet konkrete job- eller uddannelsesmål i indstillingen fra rehabiliteringsteamet og indsatsdelen. I rehabiliteringsplanens forberedelse er der konkrete mål i lidt over halvdelen af sagerne.

Fokusrevision 2020, Ressourceforløb, Deloitte

Opfølgning på tilbud

Opfølgningen på de tilbud, som borgeren deltager i, er central i forhold til at skabe progression i retning mod job.

For at kunne lave gode opfølgninger, er det væsentligt at kende formålet med tilbuddet.

Hvad skal borgeren have ud af det givne tilbud?
Hvordan bidrager det konkret til, at borgeren kommer i eller nærmere job?

Det er spørgsmål, som skal være overvejet, førend tilbuddet gives. Det er således ikke nok, at formålet med et tilbud beskrives som ”at bringe borgeren nærmere selvforsørgelse” eller forskellige variationer heraf.

Læs mere om opfølgning:

Det er nødvendigt at forholde sig til, hvordan tilbuddet bidrager til, at borgeren kommer nærmere et job, og hvad det forventes, at borgeren skal opnå med det givne tilbud.

Er disse overvejelser først på plads og laves opfølgningerne i relation til disse målsætninger, vil opfølgningerne bidrage med værdifuld viden ift. at skabe progression for borgeren.

Hvad er det så, man skal følge op på i de forskellige tilbud?

Det afhænger af, hvad formålet med tilbuddet er.

Grundlæggende handler opfølgningen om at tilvejebringe viden om, hvorvidt borgeren er kommet nærmere det konkrete mål.

Hvad er det, der har gjort, at borgeren er kommet nærmere målet? Det kan være rammen om udførelsen af opgaverne, særlige relationer, indholdet eller noget helt fjerde.

Lige så ofte må man i opfølgningen konstatere, at det ikke er gået som ventet. Også her er der vigtig viden at hente. I disse tilfælde skal opfølgningen belyse, hvorfor forløbet ikke er gået som ventet, var ambitionerne for høje, er der tilstødt borger noget uventet, var indholdet ikke tilstrækkeligt målrettet borger m.v.

Det afgørende i en opfølgning er, at man tilvejebringer viden, der kan bygges videre på. Ofte ses forløb, hvor den eksisterende viden ikke anvendes til at tilrettelægge den næste indsats mod job. Den viden, der indsamles skal formidles konkret, med tanke på, hvordan begrænsninger og fremskridt kommer til udtryk hos borgeren.

Sammenhængen mellem indsatserne bliver mangelfuld, og forløbene ender med at blive formålsløse i praksis, hvis ikke den viden, der tilvejebringes formidles, så den lader sig anvende.

Skriftlighed

Hvordan hænger skriftlighed og jobfokus i samtalen sammen?

Skriftlighed er et afgørende redskab i arbejdet med jobfokus og progression sammen med borgeren. Dette uanset om du er sagsbehandler, job- eller virksomhedskonsulent. Med god skriftlighed kan du nemlig sikre sammenhæng mellem samtalerne fra gang til gang.

Få gode råd i vores håndbog om skriftlighed

Læs mere om skriftlighed:

God skriftlighed er ikke det samme som lange journalnotater, der både er tidskrævende at producere og læse.

Det handler derimod om at videregive relevant information til andre, som huskeseddel til dig selv og opsummering for borgeren.

God skriftlighed i relation til at holde jobfokus, handler om at få noteret, hvilke jobmål I arbejder med, er de fortsat realistiske og hvorfor/hvorfor ikke.

Dernæst er det væsentligt at få noteret aftaler om, hvad du og jeg gør til næste gang vi ses.

På den måde får du automatisk også genereret begyndelsen på en dagsorden til jeres næste møde.

Hertil kommer, at det øger borgerens oplevelse af både sammenhæng og troværdighed i samarbejdet.

Man kan så at sige regne med, at der bliver fulgt op på både aftaler og idéer fra gang til gang.

Styrket tværfaglighed

Formålet med ressource- og jobafklaringsforløb er at udvikle borgerens arbejdsevne gennem en ekstra, tværfaglig indsats, hvor alle muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet for den enkelte borger skal prøves gennem en aktiv indsats.

Brug borgerens jobmål som pejlemærke i indsatsen

Når man som sagsbehandler arbejder henimod konkrete jobmål, vil det medføre, at man er klædt bedre på til at tilbyde en mere kvalificeret koordinering mellem forskellige områder og indsatser, så den tværfaglige indsats gennemføres til gavn for borgerens progression. Det bliver simpelthen mere tydeligt, hvad der skal til, for at I kan lykkes med at komme i mål med job.

Det er sagsbehandleren, der skal tage teten på at få de forskellige fagligheder og kompetencer til at spille sammen, så det tværfaglige samarbejde virker bedst muligt. Det er i det velfungerende samspil, at nye perspektiver og nye veje opstår, så opgaveløsningen optimeres.

Husk gerne på, at succesen også ligger i, at borgeren vil opleve en koordineret og sammenhængende indsats frem for manglende sammenhæng og kontaktpersoner, som ikke taler sammen.

Den koordinerende sagsbehandler står i det daglige arbejde i spidsen for at koordinere indsatserne i den konkrete sag. Der kan være tale om: