Jobafklaringsforløb

Et jobafklaringsforløb er et helhedsorienteret, beskæftigelsesrettet forløb for sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene ud over 22 uger. Under forløbet modtager de sygemeldte ressourceforløbsydelse.

Følg linket i nedenstående liste og hop til det afsnit, du finder interessant:

 

Hvem er berettiget til et jobafklaringsforløb?

  1. Personer i et løbende sygedagpengeforløb
    En sygemeldt kan som udgangspunkt kun modtage sygedagpenge i 22 uger inden for 9 kalendermåneder. Herefter skal jobcentret revurdere sagen og tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges. Hvis betingelserne for at forlænge sygedagpengene ikke er opfyldt, og personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har pågældende ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
  1. Personer, der sygemelder sig på ny og er omfattet af revurderingstidspunktet
    Når en person sygemelder sig på ny og på første fraværsdag er omfattet af revurderingstidspunktet – dvs. allerede har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de 9 seneste kalendermåneder - har personen, medmindre der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom, ikke ret til sygedagpenge fra kommunen. Men hvis de almindelige betingelser for at modtage sygedagpenge i øvrigt er opfyldt, har personen ret til et jobafklaringsforløb.

Til top

Læs om Sygedagpenge efter 22 uger

Ressourceforløbsydelse og arbejdsgiverrefusion

Personen får ret til ressourceforløbsydelse, når sygedagpengene ophører. Ydelsen er på niveau med kontanthjælp (80% eller 60% af sygedagpengenes maksimum), men er uafhængig af ægtefælles indtægter. Hvis personen modtager løn under sygdom fra arbejdsgiveren, modtager arbejdsgiveren ressourceforløbsydelsen som refusion.

Til top

Procedure ved overgang til jobafklaringsforløb

Ved overgangen til jobafklaringsforløbet skal jobcentret tildele personen en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med personen.

Sagsbehandleren forelægger sagen for rehabiliteringsteamet på et møde senest 4 uger efter, at personen er overgået til jobafklaringsforløb. Både personen selv og sagsbehandleren skal deltage i mødet.

Rehabiliteringsteamet afgiver en indstilling om indsatsen. Indstillingen danner grundlag for planens indsatsdel, som sagsbehandleren udarbejder sammen med personen.

Til top

Varighed af jobafklaringsforløbet

Jobcentret kan bevilge et jobafklaringsforløb for en periode af op til 2 år. Det skal være så kort som muligt med udgangspunkt i personens situation og forudsætninger. Indsatsen fastlægges for en periode på minimum 6 måneder ad gangen, medmindre der er tale om et jobafklaringsforløb af kortere varighed.

Til top

Den beskæftigelsesrettede indsats

Den beskæftigelsesrettede indsats i jobafklaringsforløbet skal være individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov herunder helbredstilstand. Hvis personen stadig er ansat, tilrettelægger jobcentret jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

I forløbet kan indgå følgende beskæftigelsestilbud:

Indsats efter serviceloven og sundhedsloven m.v. kan også indgå i jobafklaringsforløbet.

Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i beskæftigelsestilbud.

Den gennemgående, koordinerende sagsbehandler har ansvaret for at koordinere personens forløb på tværs af sektorer og lovgivningsområder.

Til top

Opfølgningen under jobafklaringsforløbet

Under forløbet skal sagsbehandleren løbende indkalde personen til individuelle samtaler - mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.

Den individuelle samtale

Hovedreglen er, at den individuelle samtale skal være personlig. Samtalen kan dog foregå telefonisk, digitalt eller på anden vis, hvis personen deltager i beskæftigelsestilbud. Desuden kan opfølgningen foregå på anden vis, hvis personen har en alvorlig sygdom, der medfører, at kontakt til vedkommende ikke er hensigtsmæssig eller mulig – den såkaldte stand by-ordning.

Til top

Rådighed og sanktioner

Personer i jobafklaringsforløb er omfattet af aktivlovens regler om rådighed og sanktioner. Reglerne svarer til reglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Selv om der er tale om sygemeldte, som er uarbejdsdygtige, skal de så vidt muligt stå til rådighed for et rimeligt beskæftigelsestilbud eller tilbud om arbejde. Det kan fx være, at jobcentret kan henvise dem til et arbejde på deltid, der tilgodeser deres skånebehov og forudsætninger.

Hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale eller et beskæftigelsestilbud, eller afviser et rimeligt tilbud om arbejde, skal jobcentret indstille til en sanktion, og ydelseskontoret skal foretage et fradrag i personens ressourceforløbsydelse.

Til top

Betingelsen om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom

Det er en vedvarende betingelse, at personen er uarbejdsdygtig på grund egen sygdom. Sagsbehandleren skal løbende foretage denne vurdering. Udgangspunktet er det samme som for personer på sygedagpenge. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kun skal vurdere uarbejdsdygtigheden i forhold til personens aktuelle beskæftigelse, men ud fra personens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund.

Når jobcentret vurderer, at personens helbredstilstand er stationær, skal jobcentret afklare, om personen er arbejdsdygtig eller skal tilbydes revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Til top

Vurdering af arbejdsevne

Inden et planlagt ophør af jobafklaringsforløbet, skal jobcentret foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse.

Vurderingen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Er personen arbejdsdygtig og bør kunne vende tilbage i arbejde?
  • Er personen fortsat uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb? eller
  • Er personen i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension?

Hvis personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, er der to muligheder:

  1. Sagsbehandleren skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet som en sag om et nyt jobafklaringsforløb. Herefter følger sagen proceduren som beskrevet ovenfor.
  2. Sagsbehandleren forelægger sagen med henblik på, at rehabiliteringsteamet tager stilling til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Til top

Ret til sygedagpenge ved livstruende sygdom

I en forsøgsperiode (1.1.2016-31.12.2017) er der indført en særregel, der betyder, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan vælge at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Personen skal anmode om sygedagpenge senest 8 uger efter, at lægen har attesteret, at sygdommen er blevet livstruende. Hvis sygdommen på et senere tidspunkt ikke længere vurderes at være livstruende, bortfalder retten til sygedagpenge. Der er ret til at få genoptaget jobafklaringsforløbet, hvis personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Til top

Jobafklaringsforløb vs. ressourceforløb

Selv om indsatsen og opfølgningen i jobafklaringsforløb og ressourceforløb til forveksling ligner hinanden, er der som udgangspunkt stor forskel på målgrupperne i de to forløb.

  1. Personer i jobafklaringsforløb er sygemeldte, som ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengene. Målgruppen kan altså være meget bred – fra sygemeldte, der alene har behov for behandling, til andre, der har behov for en mere tværfaglig indsats.
  2. Personer i ressourceforløb er altid personer med komplekse problemer, der kun kan løses via en længerevarende, tværfaglig og helhedsorienteret indsats. 

En grundlæggende forskel i de to forløb (ud over varigheden) er, at jobcentret for personer i jobafklaringsforløb løbende skal vurdere uarbejdsdygtigheden. Så snart jobcentret ikke længere vurderer, at personen er uarbejdsdygtig, skal forløbet ophøre. Dette gælder ikke for personer i ressourceforløb.

Jobcentret bør løbende vurdere, om personer i jobafklaringsforløb bør visiteres til ressourceforløb og i givet fald forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

 

Hvis du har brug for mere viden og inspiration til, hvilke redskaber I kan tage i brug i jobafklarings- og ressourceforløb, så se Cabis aktuelle kurser for jobcentre