Beskyttet beskæftigelse

Beskyttet beskæftigelse er en social indsats, der retter sig mod personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer som fx hjemløse, sindslidende og misbrugere.

Beskyttet beskæftigelse er en kommunal opgave, men kan også etableres i private virksomheder.

I det følgende uddybes:

  1. Hvem er omfattet af indsatsen?
  2. Hvordan og hvor etablerer kommunen beskyttet beskæftigelse?
  3. Vilkårene under beskyttet beskæftigelse – aflønning, befordring etc.
  4. Social handleplan

 

1. Hvem er omfattet af indsatsen?

Kommunen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer som fx hjemløse, sindslidende og misbrugere. Der er tale om mennesker, som ikke kan få eller fastholde almindeligt arbejde eller tilbud efter beskæftigelsesloven, og som normalt modtager social pension eller kontanthjælp.

2. Hvordan og hvor etablerer kommunen beskyttet beskæftigelse?

Beskyttet beskæftigelse kan foregå på beskyttede værksteder, men kan også etableres i tilknytning til boformer for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan være i tilknytning til forsorgshjem, væresteder, varmestuer, sociale cafeer m.v. Private virksomheder kan også organisere beskyttet beskæftigelse. Det kan ske ved at udstationere en gruppe personer, eller enkeltpersoner, fra et beskyttet værksted til en virksomhed.

Beskyttet beskæftigelse er en social indsats, og kommunen har ansvaret for indsatsen. Beskyttet beskæftigelse er ikke en jobcenteropgave, men en opgave for kommunens socialafdeling.

Jobcentrene har dog mulighed for i konkrete sager at beslutte, at et beskæftigelsesforløb, der er oprettet som beskyttet beskæftigelse eller særlig tilrettelagt beskæftigelsesforløb, vil kunne gives som et tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsloven.

Forudsætningerne er at:

  • forløbet for den enkelte ledige lever op til reglerne i beskæftigelsesindsatsloven, herunder at det opfylder formålet med aktiveringen
  • det er et relevant tilbud for den enkelte med henblik på den korteste vej ud af ledigheden, og
  • det indgår i personens Min plan.

Kommunen kan desuden tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb samt aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer. Formålet er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

3. Vilkårene under beskyttet beskæftigelse – aflønning, befordring etc.

Personer i beskyttet beskæftigelse skal i videst muligt omfang have løn efter indsats. I tilfælde hvor en person, der på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en meget beskeden indtjening, kan der fastsættes en arbejdsdusør på mindst 5 pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende arbejdsområde. Førtidspensionister vil modtage førtidspension ved siden af indtjeningen ved den beskyttede beskæftigelse. Nødvendige befordringsudgifter ud over 10 km afholdes af kommunen. Deltagere i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb får en arbejdsdusør fastsat af kommunalbestyrelsen. Kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud.

Der kan ikke udbetales løn eller dusør til deltagere i aktivitets- og samværstilbud.

4. Social handleplan

Det skal altid overvejes, om der er behov for en handleplan. Kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Se i øvrigt også under Social indsats.

Læs Cabis ansvarsfraskrivelse vedrørende Lovstof