Hurtigt overblik over lovstoffet
Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.
Fra 1. januar 2013 blev reglerne om fleksjob ændret som følge af pensions- og fleksjobreformen. Der findes dermed 2 fleksjobordninger.
Fleksjob bevilget efter 1. januar 2013 følger de nye regler. Få mere at vide om reglerne for fleksjob i Cabis lovstof: Fleksjob - fra 2013.
Her kan du læse mere om den gamle ordning for fleksjob - før 2013.
Følg linket i nedenstående liste og hop til det afsnit, du vil vide noget om:
- Personkredsen for den gamle fleksjobordning
- Løn og arbejdsvilkår
- Arbejdstid og skånebehov
- Løntilskuddet til arbejdsgiveren
- Jobcentrets opfølgning
- Ydelse ved sygdom og ledighed
- Hjælpemidler, mentor og personlig assistance
- Betingelser for ret til fleksydelse
- Hvornår overgår personen til fleksjob efter de nye regler?
1. Personkredsen for den gamle fleksjobordning
Personer, der ved lovens ikrafttræden 1. januar 2013 var ansat i et fleksjob, fortsætter som hidtil i fleksjobbet. Det betyder, at:
- Den ansatte fortsætter på de ansættelsesvilkår, som den pågældende er omfattet af i ansættelsen
- Arbejdsgiverens tilskud beregnes efter de hidtidige regler.
Der vil således eksistere to fleksjobsystemer, så længe der er fleksjobbere ansat efter de gamle regler.
2. Løn og arbejdsvilkår
Løn og øvrige arbejdsvilkår – herunder arbejdstid – fastsættes med udgangspunkt i overenskomsten på området, herunder de sociale kapitler. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Opsigelse og ophør skal ske i overensstemmelse med gældende overenskomst, og arbejdsgiveren skal give kommunen besked om ophøret. I tilfælde af ophør, hvor personen skal have et nyt fleksjob, bliver det efter de nye regler. Læs mere under pkt. 9 eller Fleksjob fra 2013. I ikke-overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
Der kan ikke ske fravigelse af den sammenlignelige overenskomst på et område, der ikke er dækket af en overenskomst, medmindre den sammenlignelige overenskomst åbner mulighed for det.
3. Arbejdstid og skånebehov
Efter de gamle regler har personen ret til tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse. Jobcentret skulle dog kun tilbyde fleksjob på deltid, hvis borgerens seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse i sammenlagt 12 måneder. Skånebehovet kan tilgodeses på forskellig vis. Ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal der tages hensyn til karakteren af den nedsatte arbejdsevne. Det betyder, at der skal tages hensyn til, at vedkommende kan have behov for ekstra hvilepauser, behov for fravær eller behov for at gå ned i tid. Den nedsatte arbejdsevne kan vise sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, og ved at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Der er ikke nogen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. Samlet set skal arbejdspræstationer sættes i forhold til den begrænsning i arbejdsevnen, som danner grundlag for fastsættelsen af løntilskuddet.
4. Løntilskuddet til arbejdsgiveren
Tilskuddet er på halvdelen eller to tredjedele af mindstelønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
Der er et loft for, hvor meget der kan udbetales i tilskud. Tilskuddet kan højst beregnes ud fra et vist beløb på årsbasis, der svarer til en given timesats. Det betyder, at hvis den mindste overenskomstmæssige løn overstiger loftet, beregnes tilskuddet af loftsbeløbet.
5. Jobcentrets opfølgning
Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.
6. Ydelser ved sygdom og ledighed
Personer i fleksjob er omfattet af sygedagpengereglerne ligesom andre lønmodtagere, dog således at kommunen altid skal udbetale sygedagpenge, eller, hvis der udbetales løn under sygdom, refundere sygedagpenge til arbejdsgiveren fra første sygedag. Sygedagpengerefusionen modregnes i fleksjobtilskuddet til arbejdsgiveren.
Den ansatte har altså ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra kommunen. Jobcentret følger op på sygemeldingen på samme måde som for andre sygedagpengemodtagere. Læs mere under Opfølgning på sygemeldte.
Bliver en fleksjobber ledig, har pågældende ret til ledighedsydelse. Se regler i Fleksjob – fra 2013.
7. Hjælpemidler, mentor og personlig assistance
Ansatte i fleksjob har mulighed for at få en mentor eller hjælpemidler i form af arbejdsredskaber eller en mindre arbejdspladsindretning eller evt. kortvarige kurser, når det er af afgørende betydning for at opnå eller fastholde jobbet. Hvis medarbejderen har behov for personlig bistand for at kunne varetage jobbet, kan jobcentret bevilge personlig assistance. Læs mere om personlig assistance her (link til personlig assistance)
8. Betingelser for ret til fleksydelse
En fleksjobber kan ikke få efterløn. I stedet kan vedkommende, hvis betingelserne er opfyldt, få fleksydelse.
Hovedreglen er, at man skal være nået fleksydelsesalderen (fyldt 60 år) og have betalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 30 år inden for de sidste 30 år. Der gælder dog undtagelser for 30 års perioden for personer født før 1978.
For personer født før 30.6.1959 udgør fleksydelsen årligt et beløb, der svarer til 91 procent af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. For personer født den 1.7.1959 eller senere udgør ydelsen 100% af dagpengenes højeste beløb. Beløbet kan dog ikke overstige den indtægt, personen havde i de seneste 12 måneder før overgangen til fleksydelse..
9. Hvornår overgår personen til fleksjob efter de nye regler?
Hvis en person bliver ansat i et nyt fleksjob efter 1. januar 2013, bliver pågældende omfattet af de nye regler for fleksjob.
Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvis det alene er skånebehovet eller timetallet, der bliver ændret. Det samme vil være tilfældet, hvis der ændres i jobbeskrivelsen fx som følge af en forfremmelse, men hvor ansættelsesområdet og opgaverne er sammenfaldende med de hidtidige arbejdsopgaver. Hvis den pågældende skifter tjenestested inden for fx en kommune eller fra et ministerium til et andet ministerium, fordi de hidtidige arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested, vil der heller ikke være tale om et nyt fleksjob. Det samme gør sig gældende, hvis to virksomheder fusionerer, eller der sker virksomhedsoverdragelse, og ansættelsesmyndigheden dermed bliver en anden, men arbejdsopgaverne og ansættelsesvilkår er fortsat i uændret form.
Kriterierne for visitation til fleksjob efter de nye regler er de samme. Der er ikke tale om, at personen skal genvisiteres til fleksjob.
Til top^
