Få hjælp til borgerens udfordringer af en sundhedsfaglig medarbejder – ude i virksomheden

Mange ledige fra kanten føler sig ikke klar til at møde på arbejde. Flere har psykiske og fysiske udfordringer i bagagen, som spænder ben for et godt forløb – og det bliver vi nødt til at forholde os til. Én måde at imødekomme disse udfordringer på er at tage sundhedsfagligt personale med ud i virksomheden for at finde de rette løsninger.

En del jobcentre inddrager sundhedsfagligt personale, når en borger fra kanten skal forberedes til en jobrettet indsats og efterfølgende møde op i praktik eller lønnede timer.

Men kunne det give endnu større værdi at trække sundhedsindsatsen med ud i virksomheden og finde løsninger på de helbredsmæssige udfordringer dér? Det testede vi på Lolland i Rekruttering fra Kanten.

I projektet blev der bevilget penge til tre sundhedsfaglige medarbejdere:

  • En ergoterapeut
  • En sygeplejerske
  • En bevægelsesterapeut.

De yder både støtte og hjælp til borgerne, inden de kommer i gang i en virksomhed, og ikke mindst mens de er i gang med arbejdet. Det er nemlig for alvor her, at de sundhedsfaglige medarbejdere kan give konkrete råd til, hvordan borgeren kan imødekomme sine udfordringer på en arbejdsplads.

Tre eksempler på udfordringer og faglige løsninger:

1. Nye vaner til borger med diskusprolaps

Udfordring: Borger har dårlig ryg, da han har haft flere diskusprolapser.

Løsning: Borgeren blev klogere på, hvordan han kan passe på sin ryg – både derhjemme og på arbejdspladsen. Han fik også nye såler i skoene samt en skråpude.

Resultat: Borgeren fik færre smerter i ryggen og tog færre smertestillende piller som resultat af de nye vaner.

2. Borger med ADHD får struktur og pauser

Udfordring: Borger med ADHD har svært ved at koncentrere sig og bliver hurtigt overtræt.

Løsning: Arbejdsgiver skal give medarbejderen mange små pauser i løbet af dagen. Desuden skal der laves en arbejdsliste for at give borgeren mere overskuelighed i løbet af arbejdsdagen.

Resultat: Både borger og arbejdsgiver følte sig trygge ved at have fået faglig hjælp. Arbejdsgiveren kunne give gode input, da han har set, hvad der fungerer i hverdagen. Vedkommende er nu ansat i fleksjob i den pågældende virksomhed.

3. Problemer med dårlig ryg

Udfordring: Borger har en dårlig ryg og oplever smerter, når hun sidder ved kassebåndet og betjener kunder.

Løsning: Ergoterapeut finder en skammel, som borgeren kan have under benene.

Resultat: Nu kan hun sidde i længere tid ved kassen, og smerterne er blevet mindre. Skamlen var et vigtigt bidrag til, at borgeren ikke var nødt til at gå ned i tid.

Sundhedsindsats som værktøj til progression i borgerens forløb

Der er størst progression i de forløb, der kombinerer virksomhedsrettede indsatser med sociale og helbredsrettede indsatser. Det viser forskning fra Beskæftigelsesindikatorprojektet fra Væksthusets Forskningscenter.

Formålet med en sundhedsindsats er derfor flerfoldigt. Det overordnede mål er selvfølgelig, at borgeren kommer ud i beskæftigelse på ordinære timer. Men indsatsen skal også være et værktøj til, at borgerens forløb ikke bliver afbrudt, fordi vedkommende netop får hjælp til at klare arbejdsdagen, når han/hun anvender faglige råd til arbejdsstillinger, struktur i hverdagen eller andre udfordringer.

Lykkes borgerne med forløbet i virksomheden, giver det en oplevelse af, at det faktisk godt kan lade sig gøre. At der er en løsning på deres situation, og at deres kræfter godt kan bruges i en virksomhed. Dét er progression – og det er helt essentielt på vejen mod job.

En sundhedsindsats giver mening – for alle parter

Vi har talt med et udpluk af dem, der har deltaget i indsatsen. Både jobkonsulenter, arbejdsgivere og borgere. Giver det mening at satse på en sundhedsfaglig indsats – ikke bare før, men også under praktikken/ansættelsen i virksomheden?

Overordnet var forløbet en succes for alle parter:

1. Sagsbehandler/jobkonsulent

De fik et kort mere på hånden til at opnå gode og progressive praktikforløb. Forløbet gjorde dem bedre rustet, da de havde en fagperson til fx at vurdere, om de øgede smerter i starten af praktikken kommer pga. muskelømhed (bevægelser, man ikke er vant til), eller om der er opgaver, borgeren skal undgå.

2. Borger

Sundhedsindsatsen fik stor betydning for borgerne. Forløbet gav dem konkret støtte til en bedre arbejdsdag af fagpersonale, der ‘ved, hvad de snakker om’.

Flere nævner desuden, at det har givet mere optimisme at opleve, at fysikken eller psyken fik det bedre. For en borger betød det meget, at arbejdsgiveren deltog i samtalen med den sundhedsfaglige medarbejder.

Det gav fælles ejerskab over løsningerne.

3. Arbejdsgiver

De mener alle, at det er en hjælp at få de sundhedsfaglige medarbejdere ud på arbejdspladsen, så de ser de konkrete forhold og udfordringer med egne øjne. Ofte ser han/hun andre løsninger end arbejdsgiveren selv.

Den sundhedsfaglige medarbejder kan også kvalificere, hvilke arbejdsopgaver borgeren vil være i stand til at løse på trods af sine udfordringer. Samlet vurderer flere, at samarbejdet med en sundhedsfaglig medarbejder skaber en kortere vej til job.

Den tilknyttede sygeplejerske mente desuden, at det er vigtigt at komme ud i virksomheden, før der er kommet dårlige vaner i en praktik – fx i form af dårlig løfteteknik, der kan være medvirkende til, at forløbet afbrydes før tid.

- I Lolland Jobcenter har vi valgt at fortsætte sundhedsindsatsen med vores ergoterapeut. Vi kan se, at når vi inddrager den sundhedsfaglige viden - og også får den sundhedsfaglige medarbejder med helt ud i virksomheden - så får vi løst nogle af de problemer, som ellers kunne sætte en stopper for et godt forløb på vej mod job.

Charlotte Lund Andreasen, Jobcenterleder, Lolland

En del af en bredere indsats

Når man som jobkonsulent eller sagsbehandler samarbejder med virksomhederne, kan der være forskellige veje til at lave den gode forberedelse af borgeren til at komme i gang i en virksomhed.

Og der kan være flere indgange til at støtte op om den virksomhedsrettede indsats – sundhedsindsatsen i den aktive indsats er kun en af dem.

Her kan du læse om, hvordan du forbereder borgeren til et forløb i virksomheden.

-

SUNDHEDSINDSATSEN PÅ LOLLAND – KORT FORTALT

Periode: 2019-2021 i projekt Rekruttering fra Kanten. Herefter ønsker Lolland Kommune selv at fortsætte indsatsen.

Baggrund: Lolland var en del af projekt Rekruttering fra Kanten. Mange af de ledige borgere fra kanten havde dog noget til fælles – de havde fysiske og/eller psykiske udfordringer. Det kom ofte til at stå i vejen for at komme i gang på en virksomhed.

Sundhedsmedarbejdere ansat: En ergoterapeut (37 t/u), en sygeplejerske (14 t/u) og en bevægelsesterapeut (14 t/u).

Antal borgere tilknyttet: 21

Foreløbige erfaringer: Større progression hos borgerne. Flere fuldførte deres virksomhedsrettede forløb end før. Borgerne følte, at de fik gode redskaber til at begå sig på en arbejdsplads. De følte sig set af nogen, der ‘har forstand på det’.

Har du spørgsmål til sundhedsindsatser?

Så kontakt Bente. Hun kender alle de gode argumenter for, hvorfor det giver mening at hive sundhedsfagligt personale med ud i virksomheden, når borgerne skal have et succesfuldt virksomhedsforløb.

Bente Nissen

Skånejob | Nydanskere og integration | Veteraner | Job og handicap | Kontanthjælpsmodtagere +30

2559 3364
eller

Italesæt lønnede timer, og genskab borgerens selvtillid

En tidlig jobindsats og øget fokus på lønnede timer giver borgeren erfaring og selvtillid i bagagen. Og erfaringer fra Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) taler sit tydelige sprog. Tror sagsbehandleren på, at en udsat kontanthjælpsmodtager kan få job, ja, så øges chancen for, at det lykkes, med 32 procent.

Læs mere