Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare. Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen skal bl.a. ske ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare.
Med lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret bl.a. ved lov nr. 532 af 26. maj 2010 og lov nr. 607 af 18. juni 2012, er det ikke længere tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, restauranter osv. Små værtshuse m.v. er ifølge loven dog undtaget fra rygeforbuddet. Et tilbud om arbejde på små værtshuse m.v., hvor det er blevet besluttet, at der fortsat frit må ryges, kan ikke anses som et rimeligt tilbud om arbejde. Dette indebærer, at en person har en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde, hvor det er blevet besluttet, at der frit må ryges.
En person kan ikke afslå at tage imod et arbejde med begrundelser som fx,
- at lønnen er for lav i forhold til, hvad personen tidligere tjente,
- at arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst, eller
- at jobbet, som personen i øvrigt kan klare, ligger uden for den pågældendes arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde, uddannelse eller lignende.
Der kan være forhold ved arbejdet eller hos en person, som kan bevirke, at arbejdet i forhold til personen ikke er rimeligt. Fx kan arbejdet forudsætte fysiske kræfter, som den pågældende utvivlsomt ikke har. En person skal give kommunen eller anden aktør besked om, at personen ikke kan arbejde på visse tider af døgnet, fordi den pågældende ikke kan få passet sine børn.
Hvis personen senere får pasningsmulighed, skal der gives besked herom til jobcenteret eller anden aktør. Se endvidere vejledningen til § 15, stk. 1, nr. 5. Personen skal som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, hvilket svarer til overenskomstens fulde arbejdstid. En person, der arbejder fuld tid inden for en overenskomsts område, vil opfylde sin rådighedspligt. Det gælder også, hvis den fulde overenskomstmæssige arbejdstid er under 37 timer på grund af fx holddrift og natarbejde.
En person må således ikke indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid i forhold til overenskomstens fulde arbejdstid, ligesom personen må være indstillet på at overtage arbejde på op til fuld overenskomstmæssig tid. Heri ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Se også vejledningen til kapitel 3 om frigørelsesattester.
En person skal ikke stå til rådighed for en uddannelse, et arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder medvirke ved en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, hvis
1) tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,
2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for,
at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,
3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, jf. § 9,
4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,
7) den pågældende holder ferie efter § 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik,
8) den pågældende aftjener værnepligt,
9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt,
10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel, eller
11) den pågældende er fritaget fra rådighedsforpligtelsen som følge af, at pågældende er omfattet af en mindre intensiv indsats, jf. § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, i integrationsloven.
Stk. 2. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1, nr. 2, 4 og 6-9, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden efter stk. 1 alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud.
