Case: Specialarbejder med nedslidning i ryggen

En specialarbejder sidst i 40’erne ansat i en større industrivirksomhed har tiltagende problemer med sin ryg efter mange år med hårdt fysisk arbejde. Han har gennem årene oparbejdet en lille nichevirksomhed i virksomheden, som er ret selvkørende.

Tilkendt fastholdelsesfleksjob efter § 70 b stk. 1 og 2

Han laver stort set alt arbejdet selv – fra at modtage ordrer fra de andre afdelinger, producere, pakke og levere. Han har således et job med stor variation; stående, siddende samt gående opgaver, men rygbelastende både i forhold til løft og i selve produktionen. Da det er så meget hans egen afdeling, er det kun ham, der kan udføre den konkrete produktion og kender rutiner og arbejdsgange.

Gradvis forværring af rygproblemer

Gennem flere år har han haft rygproblemer – men det er blevet værre og værre. Han har gennem flere år skjult det for sin chef – dels ved at han klarer løft ved at bede kolleger om hjælp og dels ved ind imellem at gå hjem og hvile sig og så f.eks. tage telefonopkald hjemmefra. På den måde skjuler han for de fleste og især chefen, at han har vanskeligt ved at varetage jobbet.

Han oplever selv, at han ikke arbejder nok, og tager ofte weekender i brug for at kompensere for det, han ikke kan klare i hverdagen. Han er bange for at miste sit job, hvis det kommer frem, at han har så store problemer med helbredet. Situationen påvirker også hans familieliv, eftersom han arbejder hele tiden, når han kan og resten af sin tid, bliver han nødt til at hvile.  

Første kontakt til jobcentrets fastholdelseskonsulent

Først på året kontakter han efter pres fra sin kone jobcentrets fastholdelseskonsulent. Han fortæller om sin situation, og at han endnu ikke har involveret sin chef i problemstillingen, fordi han er bange for at miste sit job.

Han aftaler med fastholdelseskonsulenten, at han de næste måneder skal føre en detaljeret dagbog over arbejdsopgaver time for time, hvornår han holder pauser, hvad han får hjælp til og hvornår, hvad han laver hjemmefra, og hvordan det påvirker ryggen. Samtidig får han via egen læge gennemundersøgt ryggen. Da der er tale om slid, er der ikke konkrete behandlingsmuligheder, så forværringen kan i bedste fald stoppes ved, at han får taget hånd om sin arbejdssituation, så den tilpasses hans helbred og ved jævnlig træning i et rygcenter.

Virksomheden inddrages

Fastholdelseskonsulenten er løbende i dialog med medarbejderen, og da der ikke er forbedringer i helbredssituationen, konfronterer fastholdelseskonsulenten ham med, at det er nødvendigt at inddrage hans chef, hvis det ikke skal blive værre og ende med en langtidssygemelding og fyring. Efterhånden har han indset nødvendigheden af det, og der afholdes et møde efter sommerferien mellem lederen, borgeren og fastholdelseskonsulenten.

Lederen er faktisk meget lydhør overfor situationen, men undrer sig højlydt over, at medarbejderen ikke har inddraget ham noget før. De får talt igennem, hvordan arbejdsprocesserne yderligere kan tilpasses, bl.a. får de formaliseret, at en bestemt kollega hjælper med særlige løft, men også vikarierer i afdelingen ind imellem, fx når der er tale om hele sygedage, så produktionen ikke var så sårbar.

Medarbejderen havde sådan set allerede indkøbt relevante hjælpemidler gennem årene ud af afdelingens budget, så virksomheden have løbende tilpasset arbejdspladsen, så godt som det nu var muligt. En omplacering var ingen løsning, da netop hans nuværende job indeholdt den maksimale variation af arbejdsstillinger, som virksomheden kunne tilbyde.

Afprøvning på anden virksomhed

Da virksomheden således gennem årene havde gjort rigtig meget for at fastholde medarbejderen, blev man nu enige om at afprøve hans arbejdsevne på et værksted, hvor de var specialister i at afprøve arbejdsevne. Efter 2½ måneder blev vurderingen, at hans arbejdsevne var varigt nedsat, at han vil kunne arbejde maks fem timer om dagen og under forudsætning af, at jobbet indeholdt mange skift mellem gående og stående, og at der ikke måtte være tunge løft eller vrid i ryggen.  

Tilkendt fastholdelsesfleksjob på hidtidig virksomhed

Han fik sidenhen tilkendt fleksjob efter § 70b stk. 1 og 2. Som dokumentation for virksomhedens egen indsats indgik borgerens dagsbogsnotater, hvor der var beskrevet, hvilken assistance han modtog fra kollegerne og dokumentation for de hjælpemidler, der var indkøbt de seneste år for at kompensere for rygproblemerne.
Medarbejderen blev ansat på virksomheden i et fleksjob, hvor han stadig kører afdelingen, men med aftalt hjælp fra et par kolleger. Han arbejder fem timer om dagen med indbyggede pauser.