Case: Personlig assistance til yngre mand med ADHD
En yngre mand er tidligere diagnosticeret med ADHD og er ansat som ufaglært i industrien. Han er udfordret af blandt andet tankemylder og søvnproblemer, som giver ham problemer med at passe sit job. Han har på den baggrund fået bevilget 12 timers personlig assistance per uge via de handicapkompenserende ordninger.
En mand først i 20’erne er tidligere diagnosticeret med ADHD. Han er ansat som ufaglært i industrien, men har på sigt et ønske om at uddanne sig som industritekniker. Han er tidligere stofmisbruger og har også været involveret i forskellige former for kriminalitet.
Han har haft forskellige fritidsjob frem til sit 18. år, men har siden været ledig på uddannelseshjælp. Han har været i virksomhedspraktik i 13 uger på fuld tid med 5 timers støtte om ugen, men støttebehovet har vist sig at være større.
Manden har nu gennem en periode været udfordret af tankemylder, der gør, at han udebliver fra jobbet eller går hjem før tid. Tankemylderet medfører også søvnproblemer, og hans døgnrytme bevirker, at han ofte sover over sig og glemmer at give arbejdspladsen besked. Som følge af disse udfordringer er hans timetal sat ned til 33 timer om ugen for at sikre bedre mødestabilitet, ligesom hans ansættelse er gjort tidsbegrænset.
Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:
Manden er for flere år siden diagnosticeret med ADHD, og han har kontinuerligt haft kontakt til psykiatrien siden det fyldte 18. år.
Vurdering af sagen:
Sagsbehandleren i jobcentret var i første omgang i tvivl om, hvorvidt mandens kognitive funktionsnedsættelser var nok til, at han kunne få støtte fra de handicapkompenserende ordninger. Derfor blev kommunens handicapnøgleperson inddraget.
Der lå gode beskrivelser fra tidligere forløb i psykiatrien og referater fra rundbordsmøder med psykiatrien. Dertil forløbsbeskrivelser fra tidligere beskæftigelsesrettede forløb.
Mandens lægelige akter blev også inddraget som et delelement. De udfordringer, der ofte udgjorde en barriere i hverdagen, var godt beskrevet her, så beskrivelserne af dem var essentielle.
Afgørelsen:
Der er bevilget 12 timers personlige assistance per uge. Assistancen skal bruges til:
- At tage snakken med ham, når han får tankemylder, så han fastholdes i jobbet
- Ekstra samtaler, når han melder sig syg
- At kontakte ham, når han ikke melder sig syg
- Hjælp til at strukturere arbejdsdagen
- Hjælp til at skabe og vedligeholde kollegiale relationer
- At arbejdsgiveren kommer forbi ham flere gange i løbet af dagen for at sikre, at han er ok og magter arbejdsdagen.
Fakta om de handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.
Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.
Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.
Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.
Har du spørgsmål til projektet?
Tag fat i Carsten Lunden
Carsten Lunden
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Flere i job med kompenserende ordninger
Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at få flere med handicap i job. Men ordningerne kan bruges mere og bedre over for mennesker med kognitive funktionsnedsættelse. Få tips, konkrete værktøjer og cases her.
Mere om kompenserende ordninger