Case: Personlig assistance til mentalt retarderet kvinde
En mentalt retarderet kvinde er for nylig afklaret til fleksjob. Hun er via de handicapkompenserende ordninger blevet tildelt syv timer personlig assistance ugentlig til støtte til løbende kvalitetssikring, igangsætning og opfølgning.
En mentalt retarderet kvinde midt i 30’erne har været på kontanthjælp siden hun fyldte 18 år og har en historik med diverse afklaringsforløb bl.a. hos anden aktør, virksomhedspraktikker og lignende.
Hun er for nyligt afklaret til fleksjob, og kommunens fleksjobkonsulent har fundet en dagligvarebutik, der gerne vil ansætte hende. Hun er efterfølgende ansat i et fleksjob 30 timer om ugen med en effektivitet på 7½ time om ugen.
Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:
Jf. den mangeårige historik i jobcentret er der en del dokumentation i sagen, fx lægepapirer og psykologiske udredninger (varigt intellektuelt handicap, som ikke kan behandles) og papirer fra indstillingen til rehabiliteringsteamet m.v. Derfor er der ikke indhentet yderligere dokumentation.
Vurdering af sagen:
I samspillet med handicapnøglepersonen vurderes det, at kvinden har brug for støtte til løbende kvalitetssikring, igangsætning og opfølgning. Hun kan ikke tåle, at der sker for meget omkring hende og skal have få, enkle opgaver ad gangen.
Afgørelsen:
Udover hvad der kompenseres via fleksjobbet, tildeles virksomheden syv timers personlig assistance om ugen til kvinden, da hun kræver løbende opmærksomhed i forhold til struktur, igangsætning, kvalitetssikring, instruktion og opfølgning.
Fakta om de handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger er gode redskaber, når borgere med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser skal i job. Det kan dog være svært at få øje på den konkrete funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de mere usynlige handicap. Og det kræver ofte særligt kreative løsninger, når de skal kompenseres i det konkrete job.
Det handler også om, at du som jobcentermedarbejder er nysgerrig på, hvad borgerens konkrete barriere er - den kan nemlig godt være kognitiv, selv om der også er en fysisk udfordring.
Endelig er det afgørende altid først at undersøge, om der er mulighed for at kompensere for funktionsnedsættelsen, inden andre redskaber i beskæftigelseslovgivningen tages i brug.
Cabi har indsamlet eksempler fra 12 jobcentre, som har været en del af projektet: "Flere med kognitive handicap i job". Her finder du 11 cases med forskellige og helt konkrete eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan fungere i praksis.
Har du spørgsmål til projektet?
Tag fat i Carsten Lunden
Carsten Lunden
Fleksjob | CV | Handicapkompenserende ordninger | S'et i ESG I Kompetenceudvikling | CV
Flere i job med kompenserende ordninger
Handicapkompenserende ordninger er effektive værktøjer til at få flere med handicap i job. Men ordningerne kan bruges mere og bedre over for mennesker med kognitive funktionsnedsættelse. Få tips, konkrete værktøjer og cases her.
Mere om kompenserende ordninger