Seks ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige

Spørgsmål:  

  1. Går deltagelse i jobsøgningskursus hos anden aktør fra deltagerens tid til seks ugers jobrettet uddannelse?
  2. Deltagere under 25 år og med en studentereksamen har ikke ret til jobrettet uddannelse, selv ikke på de kurser der er tilrettet mod længerevarende uddannelse, er dette korrekt?
  3. Kan den ledige selv disponere fuldt over de seks ugers jobrettet uddannelse, uden indblanding fra jobcenter eller a-kasse, bare tidsfrister og økonomi overholdes?

Svar (revideret 3.5.2024):

  1. Som udgangspunkt går et jobsøgningskursus ikke fra deltagerens tid til jobrettet uddannelse, men seks ugers jobrettet uddannelse kan tidligst påbegyndes efter fem ugers sammenlagt ledighed. Hvis et jobcenter/anden aktør giver et almindeligt beskæftigelsestilbud (på fuld tid), inden personen har gjort krav på jobrettet uddannelse, skal personen følge beskæftigelsestilbuddet. Personen kan ikke gøre krav på retten til jobrettet uddannelse, før dette tilbud ophører.

Deltageren skal i øvrigt være opmærksom på, at seks ugers jobrettet uddannelse skal være afsluttet inden for de første ni måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.

Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 48, stk. 2.

  1. Personer under 25 år er afskåret fra jobrettet uddannelse på et videregående niveau, jf. bekendtgørelse nr. 1179 af 1/1 2020 § 2, stk. 4: ”For at deltage i kursus på videregående niveau, er det en betingelse, at personen er fyldt 25 år, og at kurset er tilrettelagt som heltidsundervisning.”
  2. Ja, hvis de kommer før jobcentrets tilbud, jf. svar nr. 1.

Lovstof

Find information om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats. Se spørgsmål og svar på udvalgte dilemmaer.

Læs mere