Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Tilbud
  3. Nye veje til arbejdskraft

Nye veje til arbejdskraft

Har I også svært ved at få den arbejdskraft, I har brug for? Ved at omfordele opgaverne og skabe jobmuligheder for ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, kan I opnå et bredere rekrutteringsgrundlag.

Gentænk opgavefordelingen

Mange små og mellemstore virksomheder står i dag over for udfordringer med at finde den rette arbejdskraft. Ved at gentænke opgavefordelingen og skabe nye jobmuligheder til ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, udvider I som virksomhed ikke blot jeres rekrutteringsgrundlag. I kan også opnå større fleksibilitet, øget produktivitet og skabe mere diversitet på arbejdspladsen.

Metoden hedder substitution, og er en vej til at sikre, at du har de rette medarbejdere og kompetencer i virksomheden – både nu og til fremtiden.

En vej til at få mere arbejdskraft

Kortlæg, hvilke konkrete opgaver jeres medarbejdere udfører.

Når I har overblik over opgaverne, vil I få øje på, hvilke af dem der ikke kræver lang erfaring, og som kan løses ved at ansætte en ledig nogle timer om ugen.

Ved at samle disse mindre opgaver øger I virksomhedens produktivitet. Samtidig frigør I tid hos jeres travle medarbejdere, så de kan fokusere på deres kerneopgaver.

Metoden hedder substitution.

Hvad skal der til for at lykkes?

For at lykkes med substitution som en vej til at skaffe arbejdskraft er det særligt vigtigt, at:

  1. Virksomheden kan se resultater på bundlinjen
  2. Ledelsen går forrest
  3. Både ledere og medarbejdere er enige om at se på opgaverne med nye øjne
  4. Nøglemedarbejdere er engagerede
  5. Samarbejdet med jobcentret er stærkt.

Virksomhedens gevinster

  • Styrket konkurrenceevne
  • Øget produktion
  • Større rekrutteringsgrundlag
  • Optimering af ressourcer
  • Udvikling af lederkompetencer
  • Rummeligt arbejdsmiljø
  • Godt omdømme og stolthed blandt medarbejdere
  • Styrket S i ESG.

3 trin til at komme i gang med substitution

1. Se på den interne fordeling af opgaver

Dan dig et overblik over opgaverne i virksomheden, og hvilke kompetencer de kræver. Spot hvilke opgaver, der ikke bliver løst eller kunne løses af andre.

Brug opgaveværktøjet

2. Tænk i alternativ rekruttering

Læg det traditionelle jobopslag på hylden og tænk i rekruttering af andre typer af profiler, som kan løse de opgaver, du fandt frem til i trin 1.

Hvem kan jeg ansætte?

3. Tag kontakt til jobcentret

Jobcentret kan hjælpe dig med at finde en ledig, der både kan matche behovet, og som har brug for en chance for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Samarbejde med jobcentret

Klik på billedet for at afspille videoen i YouTube

Video

Sådan forvandler Claus spildtid til stor værdi

Hos Trekantens El Teknik i Vejle løser medarbejdere i fleksjob delopgaver, der giver lærlinge og svende mere tid til deres faglige opgaver.

Hvem kan du ansætte

En person fra kanten af arbejdsmarkedet har typisk andre udfordringer end ledighed. Det kan være sociale, fysiske eller psykiske. Men med den rette oplæring kan mange løse vigtige opgaver, der frigiver tid hos dine øvrige medarbejdere Om hvem du kan ansætte

Opgaveværktøj

Brug opgaveværktøjet, og få overblik over opgaverne i jeres virksomhed. Når I har det overblik, bliver det muligt at ansætte ledige på fx 5-10 timer og få frigjort ressourcer til jeres øvrige medarbejdere. Se opgaveværktøjet


Vil du vide mere om Arbejdskraft nu og til fremtiden?

Kontakt projektleder Flemming Binderup Gammelgaard.

Flemming Binderup Gammelgaard

Kontakt Flemming for overordnede spørgsmål vedrørende projektet.