Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Tilbud
  3. Få gratis hjælp til at rekruttere

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder

Bliv en del af det landsdækkende projekt “Arbejdskraft nu og til fremtiden”, og få gratis hjælp til din rekruttering.

Stå stærkere i kampen om arbejdskraft

En socialt bæredygtig tilgang kan give din virksomhed et større rekrutteringsgrundlag og gøre jer klar til at få det fulde udbytte af fremtidens arbejdsstyrke.

Deltag i Arbejdskraft nu og til fremtiden

Det landsdækkende projekt “Arbejdskraft nu og til fremtiden” klæder virksomheder på til at finde arbejdskraft blandt de
op mod 200.000 ledige, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Mange af de ledige har værdifulde ressourcer og kompetencer, der kan skabe værdi til virksomhederne, selvom de
typisk ikke kan arbejde fuldtid og måske har brug for særlige rammer i deres arbejdsdag.

Via projektet kan din virksomhed få hjælp til at blive mere socialt ansvarlig og få succes med at ansætte og inkludere
ledige fra kanten på arbejdspladsen.

Det får din virksomhed ud af at deltage: 

Arbejdskraft, der matcher jeres behov

  • I får en medarbejder nogle timer om ugen, der matcher netop jeres behov
  • Jeres øvrige medarbejdere får mere tid til at løse deres kerneopgaver
  • I får øget virksomhedens produktivitet og leveringssikkerhed.

Hvem kan du ansætte?

Hjælp til at få jeres nye medarbejder godt ombord

  • I bliver klædt på til at tage godt imod jeres nye medarbejder
  • I får løbende vejledning og sparring i, hvordan I sikrer gode rammer og udviklingsmuligheder for jeres nye medarbejder
  • I får en hotline til hjælp, hvis der opstår udfordringer.

Tjekliste til onboarding

Et styrket brand som socialt bæredygtig virksomhed

  • I får øget rummeligheden og diversiteten i virksomheden
  • I forbedrer jeres muligheder for at tiltrække nye medarbejdere
  • I opnår lavere medarbejderomsætning ved at øge trivslen i virksomheden.

Om værdien af social bæredygtighed

Vejledning i dokumentation af S’et i ESG

  • I får vejledning i at dokumentere, hvordan I tager et socialt ansvar
  • I får indsigt i, hvor I gør det godt, og hvor der er udviklingsmuligheder
  • I bliver mere attraktive for kunder, investorer og banker.

Om dokumentation af S'et i ESG

Download flyer

Kender du andre virksomheder, der også gerne vil stå stærkere i kampen om arbejdskraft?

Få de vigtigste informationer om projektet i en let overskuelig flyer i pdf-format, som du kan printe og dele ud til dit netværk.

Social bæredygtighed er et strategisk must

Danske virksomheder kæmper med at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Op mod 11 % af alle rekrutteringsforsøg mislykkes.

Derudover bliver der rift om arbejdsstyrken i takt med, at flere går på pension i de kommende årtier, mens færre træder
ind på arbejdsmarkedet. Det giver virksomhederne et stort behov for at kunne rekruttere arbejdskraft på nye måder.

Via en socialt bæredygtig tilgang vil din virksomhed kunne rumme mange forskellige typer af medarbejdere. Det vil
give jer et større rekrutteringsgrundlag og gøre jer klar til at få det fulde udbytte af fremtidens arbejdsstyrke.

Lykkes din virksomhed først med at rumme en bred skare af medarbejdere, vil I:

  • Opnå et større rekrutteringsgrundlag

  • Stå stærkere i kampen om arbejdskraft

  • Få loyale medarbejdere, der er hos jer længe

  • Styrke jeres brand og blive en mere attraktiv arbejdsplads.


Vil du vide mere om Arbejdskraft nu og til fremtiden?

Kontakt projektleder Flemming Binderup Gammelgaard.

Flemming Binderup Gammelgaard

Kontakt Flemming for overordnede spørgsmål vedrørende projektet.