- Forside
- Kom i gang
- Tjekliste til onboarding
Tjekliste til onboarding
Det er altid en god idé at have en fast procedure, når du skal onboarde nye medarbejdere og give dem en god opstart på deres nye arbejdsplads. Når du ansætter medarbejdere med særlige behov, kan det være ekstra vigtigt at have en fast procedure, så I fra start kan få afstemt, hvilke hensyn og tilpasninger, der skal til for at din nye medarbejder falder godt til.
Før start
- Aftal hvilke opgaver den nye medarbejder skal løse i den første tid, og hvem, der introducerer til de forskellige opgaver.
- Find en medarbejder, der har lyst til at være kontaktperson for din nye medarbejder. En der kan besvare spørgsmål til fx rutiner, omgangstone eller formelle/uskrevne regler.
- Lav en introplan til den nye medarbejder.
- Orienter de nærmeste kolleger om deres nye kollega og fortæl, om vedkommende har særlige hensyn, de skal være obs på.


Den første dag
- Få aftalt, hvem der tager imod den nye medarbejder, og hvem har ansvar for hvad, fx hvem laver rundvisning og introducerer medarbejderen for sine nye kolleger?
- Hav de første opgaver klar og giv en grundig introduktion til dagens og måske den første uges opgaver.
- Introducer medarbejderen til diverse it-systemer, arbejdsmiljø og sikkerhedsregler.
- Vær opmærksom på at give konstruktiv feedback løbende, så din nye medarbejder føler sig tryg og klædt på til sine opgaver.
Den første tid
- Følg gerne dagligt op på, hvordan det går. Giv plads til spørgsmål og forklaringer. Måske har din nye medarbejder spørgsmål til sine opgaver.
- Husk, at der er mange nye indtryk, når man starter et nyt sted. Det kan derfor være en god ting at få gentaget interne procedurer, regler, opgaveinstruktioner, etc.
- Giv gerne respons på, om opgaver er løst tilfredsstillende. Særligt unge kan være usikre på, om de gør det godt nok.


Opfølgning
- Husk at spørge løbende ind til, hvordan det går, og om der skal justeres i opgavemængde eller laves andre tilpasninger.
- Hav gerne faste opfølgningsmøder, hvor I forventningsafstemmer ift. opgaver, trivsel m.m.
Vil du vide mere om Arbejdskraft nu og til fremtiden?
Kontakt projektleder Flemming Binderup Gammelgaard.
Flemming Binderup Gammelgaard
Kontakt Flemming for overordnede spørgsmål vedrørende projektet.