Tre overordnede anbefalinger til beskæftigelses- og uddannelsesrettet ungeindsats

I 2018 har Cabi sat fokus på den sammenhængende ungeindsats og på, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan spille en rolle i ungeindsatsen og den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Vi har på den baggrund udarbejdet en række anbefalinger til kommuner og andre professionelle, der arbejder med unge. Vores mål er, at anbefalingerne kan være med til at bane vejen for, at flere udsatte unge kommer i uddannelse og job.

Dyk ned i de tre overordnede anbefalinger her

#1 Involver de unge i indsatsen

De unge drømmer om et godt liv – de færreste drømmer om offentlig forsørgelse. Hvis de unge bliver hørt, er der større chance for, at indsatsen virker og giver mening for de unge. Især hvis indsatsen finder sted i ”normalsamfundet”, dvs. i virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre fællesskaber i civilsamfundet.

 

#2 Involver erhvervslivet i ungeindsatsen

Gerne så tidligt som muligt. Virksomhederne kan motivere til udvikling og læring. Det bliver konkret, virkeligt og giver mening, så de unge kan finde vej gennem livet.

 

#3 Gør indsatsen sammenhængende

Hvis det skal lykkes at få unge i job og uddannelse, er der brug for et bredt sigte, som handler om at styrke hele individet – dvs. at de unge kan indgå i sociale relationer, at de unge kan mestre hverdagen, og at de unges selvværd og handlekraft styrkes. Det kræver et langsigtet perspektiv for indsatsen og et stærkt samarbejde på tværs med faste og gennemgående kontaktpersoner og indsatser, der understøtter hinanden.

Seks anbefalinger til involvering af de unge i indsatsen

1. Gør de unge til medejere i de indsatser, der sættes i værk

Lad de unges egne erfaringer og perspektiver blive hørt og anvendt i udviklingen og evalueringen af indsatsen. Inviter derfor de unge ind ved at gennemføre fokusgrupper, ved at lade dem deltage i projekt- og styregrupper, eller ved at etablere et ungepanel eller lignende.

2 Inddrag de unge i egen sag

Som professionel i indsatsen med unge er det vigtigt at være opmærksom på at give mest muligt ansvar for egen situation og fremtid til den unge. Det vil give dem indsigt i egen sag samt i hvilke rammer og muligheder, der er for at handle.

Det handler om at tage udgangspunkt i deres drømme om et godt liv og tænke i løsninger, fx til ”hvordan vi sammen kan finde et job”.

Et væsentligt princip er, at man går fra at tale om unge til at snakke med unge om, hvad der skal til.

3 Tro på, at det kan lade sig gøre

Det er afgørende, at medarbejderen tror på, at de unge kan komme i job og uddannelse. Forskning viser, at troen på de unge øger chancerne for at de kommer i job eller uddannelse. 

4 Find fællesskaber til de unge

De unge skal være i et attraktivt miljø, der giver mening og aktiverer deres ressourcer. Det kan være i erhvervslivet, et uddannelsesmiljø eller i andre fælleskaber i civilsamfundet.

Nogle unge skal hives væk fra deres nuværende miljø og tilbydes andre attraktive miljøer. Disse fællesskaber kan tilbyde andre relationer til de unge. En vej kan være at indgå strategiske partnerskaber mellem kommuner og civilsamfundsaktører

5 Arbejd med ungenetværk

Flere initiativer har succes med at lade unge indgå i et netværk, hvor de kan dele deres erfaringer, når de fx er i virksomhedspraktik eller i brobygning. I netværket kan unge fungere som rollemodeller for andre unge, der ikke er kommet i gang.

Samtidig er erfaringen, at der opstår venskaber, og at de unge understøtter hinanden i vejen mod uddannelse og job – forudsat at de frivillige har de ressourcer, der skal til for at etablere den gode kontakt.

6 Arbejd ung-til-ung

Unge kan med fordel være rollemodeller for andre unge. En mulighed er at arbejde ud fra peer-to-peer tankegangen, hvor frivillige bruger deres personlige livserfaringer i mødet med andre, der står i samme livssituation.

Frivillige kan som peers gøre en stor forskel for mennesker med udfordringer. Det sker, fordi deres personlige erfaringer skaber et værdifuldt og ligeværdigt møde.

Seks anbefalinger til involvering af erhvervslivet

1 Brug virksomheder, der vil gøre en forskel for en ung

Virksomhederne kan støtte de unge i deres uddannelsesvalg og give dem den ballast, de har brug for for at fungere i en struktureret hverdag. 

Virksomhedsforløb kan både anvendes til unge, der har brug for et lille skub mod job og uddannelse og til unge, som har brug for mere støtte i hverdagen. Virksomhederne kan noget andet end skole, kommunale medarbejdere og forældre. De kan levere et stykke ”virkelighed”, hvor den unges indsats betyder noget for nogen, nemlig for virksomheden og de ansatte.

Mange unge blomstrer op, når de mødes med tillid til deres kompetencer og egenskaber.

Læs mere om Projekt Unge Partnerskaber

2 Flyt indsatsen ud på virksomhederne

Cabi har set flere effektfulde initiativer, hvor dele af indsatsen med fordel flyttes ud på en virksomhed, så den personlige, sociale og faglige indsats understøttes.

I ”Klar til Start” følger en autismevejler med ud på virksomheden som sparringspartner og kontaktperson for virksomheden og den unge.

I Grenaa og Aarhus har produktionsskolerne flyttet værksteder ud på byggepladser og i supermarkeder. Her finder afklaringen og forberedelsen til en erhvervsfaglig uddannelse sted, og vejledningen foregår direkte på virksomheden. Der er eksempler på unge, der får en lærerpladsaftale på de pågældende virksomheder.

 

3 Tænk erhvervslivet ind i folkeskolen

Elever og lærere kan med fordel jævnligt opsøge erhvervsliv og erhvervsskoler for at få en bredere og mere konkret viden om de mange erhvervsfaglige karriere- og uddannelsesmuligheder. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler kan tænkes ind i undervisning og temaforløb i hele skoleforløbet, og gerne med en intensiveret indsats i udskolingen.

Der er et stort behov for, at en tredjepart fx kommune eller UU-vejledning bistår med at koordinere og facilitere etableringen af lokale samarbejder mellem folkeskoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Unge, der har mistet motivationen for skolelivet og fx har et højt fravær, kan med fordel tilbydes særligt tilrettelagte erhvervspraktikker med en mere praktisk vej og her igennem opnå at få en afgangseksamen.

4 Tænk erhvervstræning og brancher tidligt ind i FGU – Forberedende Grunduddannelse

Erhvervslivet kan med fordel tænkes tidligt ind i FGU-forløbet – ikke kun gennem praktikker, men også gennem besøg og integration i undervisning og vejledning, hvor eleverne får konkret viden om det lokale arbejdsmarked, fx ved at møde erhvervslivet.

Virksomhedernes møde med de unge kan øge lysten til at ’binde an’ med en elev i et mere forpligtende aftaleforhold.

Forslag til at komme i gang:

  • Skab et overblik over det lokale arbejdsmarked og behovet for arbejdskraft. Det kan ske i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, jobcentret og erhvervsråd.
  • Målret undervisning og vejledning mod de lokale virksomheders behov for arbejdskraft.
  • Involver det lokale erhvervsliv i samarbejdet, lad eleverne besøge virksomhederne og løse opgaver for dem.
  • Klæd FGU-skolens medarbejdere på til at kunne involvere de lokale virksomheder i undervisning og vejledning.
  • Flyt værksteder ud på virksomheder og træn de unges personlige, sociale og faglige kompetencer der.

Læs mere om virksomhedernes rolle i FGU-forløb her

5 Sæt fokus på fritidsjob

Forskning viser, at unge, der har haft fritidsjob, klarer sig bedre senere i livet. Desværre er andelen af unge i fritidsjob faldende. Det er en fælles opgave at få vendt udviklingen.

De unge skal have tid og motiveres til at søge et fritidsjob De professionelle og forældre skal aktivt arbejde for, at de unge bliver opmærksomme på, hvad fritidsjob kan, og hvordan man får et fritidsjob. Og virksomhederne skal være mere opmærksomme på muligheden for at tilbyde unge fritidsjob.

Endelig er der brug for en særlig opmærksomhed på fritidsjobs gavnlige effekt på udsatte unge, og på hvordan de unge hjælpes til at komme i gang i sammenhæng med andre ungeindsatser.

6 Tænk i job med uddannelsesperspektiv

Unge motiveres af at få løn for deres indsats. Før finanskrisen blev mange unge ansat som ufaglærte, men mistede i stort omfang jobbet ifm. finanskrisen og stod derefter uden job og uddannelse.

Det samme kan ske igen, hvis ikke de unge motiveres til uddannelse via deres job. Derfor er det væsentligt at arbejde med et uddannelsesperspektiv, når der arbejdes med et jobmål.

Erfaringerne viser, at nogle unge har brug for at parkere uddannelsesperspektivet en stund, for at de kan genvinde motivationen, men det er vigtigt at bringe uddannelsesperspektivet på banen igen.

Læs mere om virksomhedsvejen i ungetemaet her

Seks anbefalinger til sammenhængende ungeindsats

1 Arbejd med en helhedsorienteret og sammenhængende indsats

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af den samlede ungeindsats. Det kræver samarbejde på tværs af indsatserne i de tilfælde, hvor der er tale om komplekse problemstillinger, som indbefatter flere forskellige indsatser.

Det vil være forskelligt fra sag til sag, hvem de centrale samarbejdsparter er. I hvert enkelt tilfælde skal der tages stilling til, hvem der er relevante parter i den konkrete sag.

Med en koordinering af indsatserne kan de enkelte indsatser understøtte hinanden. Struktur og ramme skal levne plads til, at unge med komplekse udfordringer sjældent har en lineær progression på deres vej mod job og uddannelse. Det stiller krav til de forløb, der tilrettelægges for de unge. Forskning viser, at progression især finder sted, når indsatser kombineres. Fx når en virksomhedsrettet indsats kombineres med en social indsats, en helbredsrettet indsats eller en opkvalificerende indsats.

Det tydeliggør vigtigheden af at arbejde med parallelle indsatser frem for serielle indsatser, hvor den uddannelses-og beskæftigelsesrettede indsats ofte bliver skubbet ift. andre prioriteringer.

 

2 Unge kan have brug for en fast kontaktperson

De unge kan med fordel tildeles en fast gennemgående kontaktperson. Det kan være en koordinerende sagsbehandler, en anden professionel eller frivillig. Ifølge aftalen ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job” skal kommunen sikre at tildeling af en kontaktperson, koordineres og sammentænkes med de øvrige støttekontaktpersoner, sagsbehandlere etc., så den unge primært har én kontaktperson i kommunen.

Sagsbehandlerskift er en udfordring for de unge. Forskning viser, at sagsbehandlerskift har negativ effekt på job og uddannelse.

En løsning kan være at have et team eller et makkerpar omkring den unge: Fx i form af to rådgivere, en rådgiver og en UU-vejleder, eller en UU-vejleder og en virksomhedskonsulent. 

Læs mere om, hvordan Halsnæs Kommune har organiseret ungeindsatsen med èn indgang til kommunen. Og læs hvordan, man planlægger at bruge erfaringerne i den kommende helhedsorienterede indsats for de unge.

Det anbefales, at kommunerne får kortlagt hvilke unge, der har brug for en intensiv indsats fra en kontaktperson og hvilke unge, der har brug for en mindre intensiv indsats.

3 Arbejd med relationer og kom ud af kontoret

Unge har brug for en relation, for at kunne udvikle sig. Relationen skal være kontinuerlig og for nogle unge, daglig:

  • Vær opmærksom på, om det er professionelt lønnede personer, der har den stærkeste relation til de unge. Sørg da for at fase relationen ud, så der også bliver plads til andre typer relationer. Professionelle skal i højere grad have en tillidsfuld relation frem for venskabelig.
  • Fagpersonalet kan med fordel komme der, hvor de unge er. Enten for at få dem væk fra et dårligt miljø eller for at møde de unge der, hvor de er, fx på en virksomhed eller på en uddannelsesinstitution. Det giver et mere ligeværdigt møde.
  • Der kan med fordel være en tilgængelig frivillig eller professionel efter kl. 16.00 og i weekender. Det er ikke altid de unge benytter sig af muligheden, men det kan være afgørende i tilspidsede situationer
4 Understøt overgange

Ungdomstiden består af en række skift og overgange fx mellem skoler, mellem tilbud osv. Det skaber en betydelig sårbarhed hos de unge. Ved disse overgange er der typisk et skift mellem fagpersoner. Det kan for nogle unge være en fordel, mens andre kan have brug for særlig støtte og opmærksomhed fra fagpersoner eller frivillige, de kender.

Erfaringer fra forskellige undersøgelser viser, at nogle unge blot har brug for et telefonnummer til en kontaktperson, de er trygge ved, mens andre har brug for fortsat at have møder med den kontaktperson, de har haft i et tilbud.

I forbindelse med disse overgange til job og uddannelse kan der være behov for, at den unge kan få tilknyttet en tidligere kontaktperson som mentor, eller i det mindste have adgang til vedkommende, hvis det brænder på. Som fagperson er det vigtigt at sikre, at de rette informationer følger med de unge, og at overgangen planlægges i tide, så der undgås ”huller” i indsatsen.

Læs mere om overgangsordningen i ungeindsats Himmerland

5 Mere tid til den enkelte får flere i job og uddannelse

Undersøgelser viser, at en mindre sagsstamme giver bedre resultater, og dermed kan ses som en investering, der kan hentes hjem. Det giver flere frihedsgrader i indsatsen bl.a. til flere samtaler og en mere udadgående indsats der, hvor de unge er.

En anden gevinst kan være, at det bliver lettere at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i indsatsen, fordi deres arbejde giver mere mening. Det kan minimere medarbejderomsætningen i kommunen.

Læs mere om hvordan Horsens Kommune har hentet deres investering hjem

6 Sæt mål på tværs

Fælles mål på tværs sikrer retningen og kan medvirke til nedbrydning af silotækning.

I flere kommuner er man begyndt at lave fælles mål på tværs af sektorområder og fagforvaltninger med henblik på at understøtte, at flere unge gennemfører ungdomsuddannelser og/eller får job. De overordnede politiske mål brydes ned i mål og delmål for ledere og konkrete indsatser.

I Hedensted kommune har man fx lavet fælles mål for ”afgangseksamen, gennemførsel af ungdomsuddannelse, og hvor mange/hvor få der søger uddannelseshjælp som 18 årige”.

Formålet er at få de enkelte områder til at spille aktivt ind med indsatser, der understøtter målopfyldelsen. 

Sådan blev anbefalingerne til

Cabi indsamler løbende viden fra forskning og praksis. I 2018 har Cabi i større omfang været i dialog med en række kommuner, styrelser, ministerier, KL og projekter om reformen ’Aftale om bedre veje til uddannelse og job’.

Desuden er unge i forskellige projekter interviewet (bl.a Opgang2, På Vej, Klar til Start).

I november 2018 afholdte Cabi en workshop med deltagelse af Aarhus Produktionsskole, Fonden UNGEs, Fundamentet, Bikubenfonden, KL Center for Vækst og Beskæftigelse, Odder Kommune, LO Aarhus, PÅ VEJ, Horsens Kommune, Glad Fonden, Opgang2, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Socialstyrelsen Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed samt Center for Børn, Unge og Familier, OCN Danmark, Det Sociale Netværk Headspace samt Hedensted Kommune. Deltagerne har haft udkast til disse anbefalinger til gennemsyn.

Download hele rapporten

Vil du vide mere?

Kontakt Cabis eksperter på ungeområdet:

Viden og baggrund

Unge i job & uddannelse

Alle unge skal kunne se frem til et arbejdsliv. For nogen unge mellem 15 og 30 år kræver det en hjælpende og støttende indsats. Du kan som medarbejder i jobcenter, kommune eller virksomhed her finde viden til dit arbejde med unge, der ikke kan gå den direkte vej i job eller uddannelse.

Få viden og inspiration til dit arbejde med unge

Mere viden om udsatte unge

Få mere viden om udsatte i Center for Ungdomsforsknings bog: Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?

Seneste nyheder

Få ansøgninger om socialt frikort

Ifølge DR har 137 socialt udsatte i 81 kommuner søgt om at få socialt frikort siden ordningen blev tilgængelig. Der er behov for en kommunal indsats, hvis ordningen skal ud til flere, forklarer ekspert.

Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede blandt kontanhjælpsmodtagere

Otte ud af ti børn af kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund

En ny analyse viser, at 80 procent af de børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund. Der er brug for en indsats over for "gamle" indvandrere, mener ekspert.

Albertslund vil have socialøkonomisk cafe i sundhedshus

Cafe Albertine i Sundhedshuset i Albertslund Kommune skal have ny forpagter, og det skal være en socialøkonomisk virksomhed, som kan træde til fra 1. juni.