Vær tydelig omkring formålet med sygefraværsindsatsen

Når sygefraværsindsatsen skal effektueres i hverdagen, er det helt centralt, at alle tager ejerskab, kender deres rolle og kan se både mening og formål med indsatsen. Kulturen på arbejdspladsen i forhold til fravær har stor betydning for selve fraværet men også på, hvordan vi taler og handler på fravær. Dialog er nøgleordet. 

TRIO-samarbejdet er en vigtig brik i sygefraværsindsatsen

Det er ikke kun medarbejderne, der skal tage ejerskab. Det er vigtigt, at der er en løbende og tæt dialog mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, TRIO. 

TRIO’en kan mødes og drøfte de spørgsmål, der har betydning for løsning af kerneopgaven og trivslen på arbejdspladsen.

Tydelig rollefordeling

Ansvaret er fælles, men rollerne forskellige omkring håndtering af sygefravær.

Brug skemaet (word) her til at få overblik over, hvilken rolle den enkelte medarbejder har.

Hent skema

-

INSPIRATION

Se et eksempel på, hvordan I kan udfylde skemaet. 

Arbejd med kulturen, sådan gør du

Som leder bør du sørge for at udvikle en kultur på arbejdspladsen, der skaber god trivsel, fremmer nærværet og sikrer, at man støtter op om hinanden. Hvordan er kulturen fx hos jer omkring sygdom? 

Hvor syg er man, når man sygemelder sig på jeres arbejdsplads? Hvordan rummer I kolleger, som møder op uden at være helt på toppen? Går man i vejen, eller er der andre opgavetyper, man kan løse i jeres organisation, hvis man har en 'off-dag'? 

De procedurer er det dit ansvar som leder at skabe dialog og klarhed omkring, så der ikke opstår usikkerhed og forvirring. Du skal være klar over, hvilken kultur der kendetegner arbejdspladsen, og hvordan den påvirker fraværet.

Arbejdspladskultur er andet og mere end sygefravær. Helt overordnet handler det om omgangsformer og relationer til hinanden. Disse parametre er afgørende for måden, I forebygger og håndterer sygefravær på i virksomheden.

Overvej følgende spørgsmål:

  • Har vi en åben og konstruktiv dialog om de ting, der kan føre til fravær?
  • Taler vi hinanden hjem under dynen eller på arbejde?
  • Skal vi gå syge på arbejde for at være en del af fællesskabet?
  • Er vores arbejdspladskultur præget af tillid eller mistillid til de sygemeldte?
  • Opfattes kontakt til den sygemeldte som omsorg eller kontrol?

VÆRKTØJ

Download publikation 'Skab fremmøde med sund arbejdskultur'   

Fraværende medarbejdere koster på trivslen, på kvaliteten og på bundlinjen. Og når en virksomhed først får opbygget en usund arbejdspladskultur, kan det være svært at få den ændret – men langt fra umuligt.

Tag fat om arbejdspladskulturen, når du vil have lavt sygefravær og højt fremmøde. Det betaler sig både for medarbejderne og bundlinjen. 

Download 


-

Sådan får I gang i dialogen

VÆRKTØJ

Fraværs/nærværsspil

Få gang i dialogen om sygefravær. Spillet giver mulighed for at drøfte viden om og holdninger til fravær og nærvær. 

Spillet består af fem indholdskategorier og 35 kort med udsagn, som igennem drøftelse og dialog i fællesskab skal placeres inden for en af de ni kategorier.

Læs mere og download

VÆRKTØJ

Fraværs/nærværsmatrix

Som start på en proces, hvor nærvær skal i fokus, må man i fællesskab forholde sig til, hvad begrebet dækker. Anvend fraværs/nærværs-matrixen her som redskab til at få gang i dialogen.

Spillet indeholder en guide til, hvordan I kan tale om nærvær og fravær i jeres virksomhed.

Læs mere og download

VÆRKTØJ

Skab dialog - download slides du kan bruge på interne møder

Brug eller hent inspiration i disse slides med fakta, øvelser og refleksioner og sæt fokus på kulturen omkring fravær og nærvær på jeres arbejdsplads gennem en åben dialog.

Tag dem med på næste personalemøde, de er lige til at printe, og det er nemt at plukke i de syv øvelser.

Hent materiale

Vidste du, at...

det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er årsagen til ca. 30 % af alle sygemeldinger.
Kilde: Videnscenter for arbejdsmiljø.

Gå til trin 3: Har I styr på statistikken?

Når I har forholdt jer til, hvordan I skaber tydelighed omkring roller og formål med jeres sygefraværsindsats er næste skridt at dykke ned i den data og viden, I allerede ligger inde med om jeres sygfravær. 

Gå til trin 3: Data

Gå til trin 4: Redskaber  
Gå til trin 5: Rutiner  
Gå til trin 6: Trivsel

<-- Gå til trin 1: Ledelse 

Følg de her seks trin og få succes med jeres sygefraværsindsts

-

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så ring eller skriv til vores konsulenter, der hver dag hjælper og sparrer med ledere om at tage hånd om trivslen og sænke sygefraværet på arbejdspladsen.

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven |

 

Metode og værktøj

Screeningsværktøj HUSET

HUSET er et dialog- og screeningsværktøj, som findes i to versioner. Find dén, der passer ind i jeres organisation og få et hurtigt overblik over styrker og svagheder i jeres sygefraværsindsats. Kom i gang med det samme, gå til værktøjet.

Læs mere