Hvad er virksomhedspraktik?

Praktikanten er ikke omfattet af en overenskomst, men er på ligefod med alle andre medarbejdere omfattet af fx arbejdsmiljølovgivningen.

Virksomhedspraktik er ikke en ansættelse men et forløb, hvor den nydanske medarbejder træner til at komme ind på arbejdsmarkedet ved at løse almindelige opgaver på en virksomhed. Ofte vil nydanskeren sideløbende gå på sprogskole.

Formålet med praktikken aftales med medarbejderen og jobcentret, men vil typisk handle om at:

  • oplære eller opkvalificere medarbejderen til at løse konkrete arbejdsopgaver på virksomheden
  • udvikle sprogkundskaberne i en praktisk hverdag
  • få generelle erfaringer med det danske arbejdsmarked og lære, hvordan det er at være på en dansk arbejdsplads.

I nogle tilfælde kan virksomheden få støtte fra jobcentret til at frikøbe en mentor, der støtter nydanskeren undervejs i forløbet.

Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte og antallet af personer i praktik. Læs mere om Rimelighedskravet

Hvad gør vi, hvis praktikanten taler begrænset dansk?

Nydanske praktikanter vil oftest være i gang med at lære dansk og sideløbende med praktikken følge danskundervisning på en sprogskole.

I kan støtte op omkring sprogindlæringen og kulturforståelsen på arbejdspladsen. Brug værktøjerne under Sprog og kultur

Hvad gør vi, hvis vi ikke kan tilbyde job?

Det er vigtigt for alle parter - både praktikanten, jobcentret og jer som virksomhed - at der er en tydelig forventningsafstemning omkring mulighederne for job efter endt praktik.

Hvis I trods udmeldinger om, at der ikke er jobmuligheder efter endt praktik, alligevel bliver mødt med forespørgsler om job, kan I:

  • Gentage det aftalte praktikmål.
  • Skabe tydelighed om, hvad der går godt for praktikanten, og hvad der skal arbejdes videre med. Brug værktøjerne under Kompetencer og vejen frem 

Varighed

4-13 uger med mulighed for forlængelse i yderligere op til 13 uger.

Økonomi

Arbejdsgiver har ingen omkostninger til løn eller forsikringer.

Den nydanske praktikant modtager integrationsydelse fra kommunen.

Få mere at vide hos jobcentret

Læs mere under om mentorområdet

Viden og baggrund

Ordinær ansættelse

Når kandidaten har de rette kompetencer og erhvervserfaring, kan du ansætte den nydanske medarbejder på helt ordinære vilkår og ud fra gældende overenskomst.

Læs mere om de ordinære vilkår
Viden og baggrund

Få kompensation for manglende kompetencer under oplæring

Med et løntilskud kan virksomheder blive kompenseret for de faglige, sproglige eller sociale kompetencer, den nydanske medarbejder kan mangle i starten.

Læs mere om løntilskud
Viden og baggrund

IGU - Integrationsgrunduddannelse

IGU er en to-årig uddannelse for nydanskere og familiesammenførte, som kombinerer arbejde med uddannelse. Virksomheden og nydanskeren aftaler selv ansættelsesforholdet og uddannelsesforløbet i samarbejde med jobcentret. Ordningen er en forsøgsordning, og IGU kan påbegyndes frem til sommeren 2019.

Læs mere om Integrationsgrunduddannelse (IGU)
Lovstof

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik kan bruges som et led i en afklaring eller optræning af en borgers arbejdsmarkedsparathed. Virksomhedspraktik kan også bruges som et led i den uddannelsesrettede indsats.

Læs lovstoffet
Publikation

Det skal du vide om virksomhedspraktik

Vi har samlet alt det, du som virksomhed skal vide om virksomhedspraktik i en pjece, som du kan hente og printe helt gratis.

Se pjecen