Fasthold en medarbejder med nedsat arbejdsevne

Overvej først de muligheder for fastholdelse, som bedst muligt tillader din medarbejder at blive på det ordinære arbejdsmarked. Det vil sige, inden et fleksjob kommer i betragtning. 

En medarbejder med nedsat arbejdsevne behøver ikke at få et fleksjob. Ofte kan mindre justeringer i jobbet betyde, at medarbejderen uden yderligere indsats kan klare arbejdet igen.

Husk dokumentation, når du fastholder

Når I starter med at justere i en medarbejders arbejdsopgaver, arbejdspladsindretning eller tager særlige hensyn, ved I aldrig, hvordan sagen udvikler sig.

Måske finder I den rette løsning med små tilretninger, måske skal der mere til.

Derfor er det altid en god ide at dokumentere de tiltag, I laver. Dem kan I få brug for senere. Hvis der på et tidspunkt skulle blive behov for et fleksjob, er reglerne sådan, at virksomheden selv i mindst 12 måneder skal have forsøgt at fastholde medarbejderen på ordinære vilkår, før et fastholdelsesfleksjob kan bevilges. 

Læs mere om dokumentation, når du fastholder

Indsatser til fastholdelse

På indsatstrappen her kan du se på hvilke trin, man oftest gør brug af de forskellige ordninger.

De forskellige ordninger kan kombineres. 

Kontakt dit lokale jobcenter for at høre, hvad der kan lade sig gøre i netop jeres tilfælde.

undefined

De typiske indsatser, man benytter sig af til at fastholde en medarbejder, er:

De sociale kapitler

I overenskomstens sociale kapitler er der mulighed for at fravige overenskomstens aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Det kan fx dreje sig om, at virksomhed og medarbejder aftaler at ændre arbejdsopgaverne, at medarbejderen går ned i tid, eller at der bliver taget nogle særlige hensyn, som fx at undgå tunge løft, krævende kundekontakt, skiftende arbejdstider eller lignende.

Virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst eller har en overenskomst uden sociale kapitler, er stadig forpligtet til selv at forsøge at fastholde medarbejderen.

I sådanne tilfælde er der tale om ansættelse på særlige vilkår, som svarer til, hvad der ville kunne aftales efter de sociale kapitler i overenskomsten.

Ansættelse på særlige vilkår anvendes i tilfælde, hvor:

  • der ikke findes en overenskomst
  • overenskomsten ikke indeholder et socialt kapitel
  • de sociale kapitler i overenskomsten ikke er tilstrækkeligt udfyldt.

Se eksempler på fastholdelse

§ 56

Hvis en medarbejder har en kronisk eller langvarig sygdom, som giver mere end ti sygedage om året, kan man lave en §56 aftale. Den betyder, at arbejdsgiver får refunderet sygedagpenge allerede fra første sygedag, når der er tale om sygefravær på grund af den pågældende sygdom.

Det, at den ansatte er sygemeldt, og måske har en §56-aftale, er ikke i sig selv nok til, at det anses som et reelt forsøg på fastholdelse.

Læs lov mere om §56-aftale 

Afprøvning i nyt arbejdsområde

Hvis der er brug for at flytte medarbejderen til et helt nyt arbejdsområde, som kræver en særlig optræning, er der mulighed for at få støtte til en mentor. Mentoren er ofte en erfaren kollega, som i en periode kan hjælpe medarbejderen godt i gang med de nye arbejdsopgaver. Jobcentret dækker lønomkostningerne for mentoren i de bevilgede mentortimer.

Der kan også være mulighed for arbejdsprøvning, hvis medarbejderen skal afprøve helt nye arbejdsområder på arbejdspladsen.

Læs mere om mentor

Hjælpemidler eller mindre arbejdspladsindretninger

Jobcentret kan hjælpe, hvis medarbejderen på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har brug for særlige hjælpemidler eller mindre indretninger af arbejdspladsen. Der skal være tale om hjælpemidler eller indretninger, som ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen.

Der kan fx være tale om særligt computerudstyr, specielt værktøj, en særlig stol eller apps, som hjælper med at tilrette de daglige arbejdsopgaver.

Læs lov om hjælpemidler

Personlig assistance

Hvis medarbejderen har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan jobcentret bevilge personlig assistance. Den personlige assistance er ofte en kollega, som hjælper medarbejderen med de bestemte dele af arbejdsfunktionen, som vedkommende ikke selv kan løse. Der kan fx være tale om en kollega, som hjælper medarbejderen med tunge løft eller med at strukturere de daglige opgaver. Virksomheden får tilskud til lønnen.

Personlig assistance kan som udgangspunkt gives i op til 20 timer om ugen - i særlige tilfælde dog op til 37 timer om ugen. Som hovedregel beregnes tilskuddet ud fra studentertimelønssatsen, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og Staten. Pr. 1. april 2020 udgør tilskuddet 124,38 kr. I særlige tilfælde kan tilskuddet være højere. 

Se aktuelle satser 

Hvad gør du, når du har en medarbejder, der har øget eller stort fravær, du gerne vil fastholde i job?

One-pager-medarbejder-oeget-fravaer-web

Download

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Er du borger med et spørgsmål? Så skal du kontakte dit lokale jobcenter, din fagforening eller a-kasse, da Cabi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og jobcentre. Find dit lokale jobcenter

Kontakt vores konsulent og få en dialog om de udfordringer og spørgsmål, du sidder med. 

Seneste nyheder

Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer, viser forskningen.

Selvom man ikke følger skabelonen, kan man stadig passe ind…

Med "Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft" fra oktober i år får kommunerne mulighed for at give en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere. Aftalen imødekommer, at indsatsen for nogle unge skal vendes på hovedet, så man i stedet for et snævert uddannelsesfokus går efter et job med et uddannelsesperspektiv lidt længere fremme.

Hvis der er tid og plads til en løbende dialog mellem leder og medarbejder eller blandt kolleger i samme team, er det ofte lettere at spotte, hvis nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer.

En god samtalekultur kan nedbringe sygefravær

Har du talt med dit barn i dag? Sådan lød opfordringen i en kampagne i 80’erne. Kampagnens slogan er fortsat gangbart, ikke kun i forhold til vores børn, men også på arbejdspladsen. Ifølge en ekspert er samtalen det vigtigste redskab, når ledere skal håndtere de udfordringer, der naturligt opstår i en travl hverdag.

Sygemeldinger koster hvert år både virksomheder og samfundet milliarder af kroner. Derfor sætter Cabi fokus på området ved et sygefraværsevent.

Stort event: Kom med 360 grader rundt om forebyggelse af sygefravær

Videnshuset Cabi afholder i uge 47 et stort sygefraværsevent, hvor du ved deltagelse i ét eller flere webinarer kan blive klogere på, hvordan du forebygger sygefravær i din organisation. Programmet er spækket med nogle af landets førende eksperter inden for forebyggelse og håndtering af sygefravær.