Ti gode råd til at søge fleksjob

Når borgeren har fået bevilget fleksjob og skal i gang med sin jobsøgning, kan der være brug for sparring fra jobcentret. 

Du kan give borgeren disse gode råd med på vejen:

1. Søg uopfordret eller gå efter opslåede stillinger på deltid

På jobnet.dk kan man under "Find job" finde jobannoncer med ugentligt timetal på mellem fem og ti timer.

2. Brug dit netværk til at finde jobåbningerne

3. Præsenter først og fremmest de ressourcer og kompetencer, du kan tilbyde virksomheden

Det er dét, der gør, at virksomheden ser matchet og potentialet.

4. Overvej fordele og ulemper ved at præsentere dine skånebehov allerede i ansøgningen

5. Overvej på forhånd, hvad virksomheden skal vide om din funktionsnedsættelse

Har funktionsnedsættelsen betydning for jobbet, er det relevant at nævne, men arbejdsgiver skal ikke nødvendigvis kende en hel sygdomshistorie.

6. Vær klar til at fortælle, hvad din funktionsnedsættelse reelt vil betyde for arbejdet

7. Hav på forhånd bud på, hvilke praktiske løsninger, der kan være på udfordringerne

8. Vær åben for virksomhedspraktik

Her kan man vise i praksis, hvad man kan tilbyde virksomheden og samtidig få klarhed over, hvilke skånehensyn, der er nødvendige i det konkrete job. Jobcentret har fokus på, at praktikken ikke bliver længere end målet tilsiger.

9. Brug fleksjobbeviset, som jobcentret kan udarbejde til dig

Fleksjobbeviset indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og dine skånebehov.

10. Vær opmærksom på, at du kan bevilges handicapkompenserende ordninger, hvis der er behov for det.

 

Viden og baggrund

Til dig i kommunen

Få viden, metoder og værktøjer til dit arbejde med at få flere med nedsat arbejdsevne i job.

Læs mere