Om fleksjob

Fleksjob giver i dag over 70.000 mennesker med nedsat arbejdsevne mulighed for at arbejde. De får brugt deres kompetencer, og virksomheder får løst vigtige opgaver. 

Her på siden har vi samlet alt det, du skal vide, når du arbejder med fleksjob i kommunen eller jobcentret.

Læs om ledighedsydelse og arbejdsgivers konkurs her

Læs om henvisning til provisionslønnet arbejde her

Viden og baggrund

Bevilling af fleksjob

Bevilling af fleksjob handler bl.a. om at fastlægge den effektive arbejdstid, som en person ansat i fleksjob kan udøve. Forud for bevillingen kræves det, at en rehabiliteringsplan er udarbejdet.

Læs mere om bevilling af fleksjob
Viden og baggrund

Etablering af fleksjob

Når der skal etableres et fleksjob, skal du sikre, at virksomheden kan tage de nødvendige skånehensyn til den ansatte i jobbet. Praktik og brug af mentor er hjælpsomme værktøjer på vej til et godt fleksjob.

Læs mere om, hvordan du etablerer fleksjob
Viden og baggrund

Følg op på fleksjob

Jobcentret har pligt til at følge op på et fleksjob. Opfølgningen skal foregå ved en personal samtale, hvor der er fokus på udviklingsperspektiverne i fleksjobbet.

Læs mere om opfølgningen
Viden og baggrund

Fastholdelsesfleksjob

Ud over de almindelige betingelser for at være berettiget til fleksjob er der særlige betingelser for at være berettiget til fastholdelsesfleksjob. Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob, hvor man ansættes i fleksjob på den arbejdsplads, hvor man er eller senest har været ordinært ansat.

Læs mere
Viden og baggrund

Ny & gammel fleksjobordning

Nogle fleksjobansatte er ansat under fleksjobordningen, som den så ud før 2013. Hvis en person, bevilget fleksjob efter den gamle ordning, får et nyt fleksjob, overgår vedkommende til de gældende fleksjobregler.

Læs mere om den gamle og nye ordning

Ledighedsydelse og arbejdsgivers konkurs

I forbindelse med en arbejdsgivers konkurs kan der ikke ydes ledighedsydelse, så længe den pågældende kan anses for at være i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale løn.

Den pågældende kan således først modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor personen er fritstillet fra ansættelsesforholdet...

Læs om ledighedsydelse og arbejdsgivers konkurs

I den mellemliggende periode kan den pågældende modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis betingelserne for dette i øvrigt er opfyldt.

Baggrunden for dette er, at hvis ansættelsesforholdet ikke er ophævet på grund arbejdsgiverens misligholdelse, er den fleksjobansatte fortsat ansat af konkursboet.

Et konkursforløb starter med, at skifteretten udpeger en kurator til at bestyre konkursboet. Kurator har 14 dage til at afklare, hvad der skal ske med de ansatte. I den periode skal de ansatte ikke møde på arbejde, medmindre kurator beder dem om det. Inden for de 14 dage kan kurator bestemme, at de ansatte enten skal arbejde for konkursboet, eller at de skal fritstilles.

Hvis kurator beder de ansatte om at arbejde for boet, har de ansatte først pligt til at gøre det, når der er sikkerhed for, at de får løn for arbejdet. Lønmodtagernes Garantifond dækker ikke løn for arbejde, der er udført for kurator.

Hvis kurator ikke ønsker at gøre brug af de ansattes arbejdskraft, vil de blive opsagt og fritstillet.

I det omfang personen kan anses for frigjort fra ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens misligholdelse af ansættelsesforholdet, kan personen anses for ledig og dermed få udbetalt ledighedsydelse fra første ledighedsdag. Hvis der udbetales godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond efterfølgende, vil dette medføre fradrag i ledighedsydelsen.

Provisionslønnet arbejde

Hvis du henviser borger til et provisionslønnet arbejde, er det vigtigt at have nogle socialfaglige overvejelser med. Er det et job, som borger med rimelighed kan forventes at klare, eller vil jobbet afføde en række nederlag grundet arbejdspres, manglende kompetencer mv.?

Du bør altså overveje, om jobbet bidrager til at borger kommer i varig selvforsørgelse eller ej. Overvejelserne vil naturligvis variere efter målgrupper, individuelle forudsætninger mv... 

Læs om provisionslønnet arbejde...

Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare. Det er kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Vurderingen skal bl.a. ske ud fra, hvad personen skønnes at kunne klare.

Med lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, som ændret bl.a. ved lov nr. 532 af 26. maj 2010 og lov nr. 607 af 18. juni 2012, er det ikke længere tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, restauranter osv. Små værtshuse m.v. er ifølge loven dog undtaget fra rygeforbuddet. Et tilbud om arbejde på små værtshuse m.v., hvor det er blevet besluttet, at der fortsat frit må ryges, kan ikke anses som et rimeligt tilbud om arbejde. Dette indebærer, at en person har en rimelig grund til at afslå eller ophøre i et arbejde, hvor det er blevet besluttet, at der frit må ryges.

En person kan ikke afslå at tage imod et arbejde med begrundelser som fx,

  • at lønnen er for lav i forhold til, hvad personen tidligere tjente,
  • at arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst, eller
  • at jobbet, som personen i øvrigt kan klare, ligger uden for den pågældendes arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde, uddannelse eller lignende.

Der kan være forhold ved arbejdet eller hos en person, som kan bevirke, at arbejdet i forhold til personen ikke er rimeligt. Fx kan arbejdet forudsætte fysiske kræfter, som den pågældende utvivlsomt ikke har. En person skal give kommunen eller anden aktør besked om, at personen ikke kan arbejde på visse tider af døgnet, fordi den pågældende ikke kan få passet sine børn.

Hvis personen senere får pasningsmulighed, skal der gives besked herom til jobcenteret eller anden aktør. Se endvidere vejledningen til § 15, stk. 1, nr. 5. Personen skal som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, hvilket svarer til overenskomstens fulde arbejdstid. En person, der arbejder fuld tid inden for en overenskomsts område, vil opfylde sin rådighedspligt. Det gælder også, hvis den fulde overenskomstmæssige arbejdstid er under 37 timer på grund af fx holddrift og natarbejde.

En person må således ikke indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid i forhold til overenskomstens fulde arbejdstid, ligesom personen må være indstillet på at overtage arbejde på op til fuld overenskomstmæssig tid. Heri ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Se også vejledningen til kapitel 3 om frigørelsesattester.

En person skal ikke stå til rådighed for en uddannelse, et arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder medvirke ved en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for rimeligt på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for,

at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, jf. § 9,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende holder ferie efter § 13, stk. 11 og 12, i lov om aktiv socialpolitik,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt,

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel, eller

11) den pågældende er fritaget fra rådighedsforpligtelsen som følge af, at pågældende er omfattet af en mindre intensiv indsats, jf. § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, i integrationsloven.

Stk. 2. En person, der er fritaget for rådighedsforpligtelsen efter stk. 1, nr. 2, 4 og 6-9, er fritaget, så længe fritagelsesgrunden varer. Er fritagelsesgrunden efter stk. 1 alene knyttet til det konkrete afgivne tilbud, skal personen fortsat være til rådighed for et andet tilbud.

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Er du borger med et spørgsmål? Så skal du kontakte dit lokale jobcenter, din fagforening eller a-kasse, da Cabi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og jobcentre. Find dit lokale jobcenter

Spørg os - gratis service for virksomheder, kommuner og jobcentre 

Har du spørgsmål til fleksjob, er du velkommen til at tage kontakt til vores konsulenter med ekspertviden inden for fleksjobområdet. Det er en gratis service for medarbejdere i kommunen og jobcentret. Find kontaktoplysninger herunder. 

Webinar

Faglig Go' Morgen med Cabi

En virtuel time fyldt med viden og værktøjer til dig, der arbejder i den kommunale beskæftigelsesindsats. Se temaer og datoer for webinarene her

Læs mere