Det gode ressourceforløb

Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du som koordinerende sagsbehandler planlægger indholdet i et ressourceforløb sammen med borgeren.

Indholdselementer i ressourceforløb

Et ressourceforløb er en håndholdt indsats, som kan bestå af mange forskellige elementer – alt efter den enkelte borgers behov.

Der kan være tale om:

  • psykologbehandling
  • misbrugsbehandling
  • virksomhedspraktik
  • hjælp til økonomistyring
  • støtte-kontaktperson
  • kost & motion, mentor
  • rygestop og mange flere, som er relevante for at borgeren udvikler sin arbejdsevne.

Nogle af indholdselementerne vil være beskrevet i indstillingen fra rehabiliteringsteamet. Andre skal prioriteres i samspil med borgeren.

Det er en god idé, at ressourceforløb indeholder virksomhedspraktik allerede tidligt i forløbet. Virksomhedspraktik giver både mulighed for at blive en del af en social sammenhæng, og det giver mulighed for at få oplevelse af mening, og at der er mindre opgaver, som man magter.

Læs loven om virksomhedspraktik

Mange borgere i ressourceforløb, som skal i virksomhedspraktik, er ofte usikre på at komme ud på en arbejdsplads. For at mindske usikkerheden, er det vigtigt at gøre målet med praktikken tydeligt for borgeren. Det skal være tydeligt, om der er tale om et forløb frem mod job, eller om der er tale om træning af bestemte udfordringer.

Trygge sociale relationer kan også bidrage til at mindske usikkerheden. Derfor kan det gode match handle mere om trygge relationer end om opgaver og muligheder for skånehensyn på arbejdspladsen. Måske kan et eller flere besøg i virksomheder inden start af virksomhedspraktik gøre en forskel.

Samtidig er det afgørende at tale med borgeren om muligheden for løbende at justere på praktikken, hvis der bliver behov for det. Det kan være timetal, opgaver, kompleksitet eller andet, der kan justeres på.

Kontinuerlige og parallelle indsatser

Ressourceforløb er en mulighed for borgere, som uden en særlig, tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension, og hvor der er en realistisk mulighed for, at borgerens kan udvikle sin arbejdsevne.

Her er parallelle indsatser afgørende for at sikre kontinuitet og sammenhæng i forløbet. Det kan fx være en virksomhedspraktik kombineret med en social eller sundhedsfaglig indsats. Når alle involverede professionelle arbejder mod samme mål, kan det for borgeren betyde en oplevelse af, at indsatserne hænger sammen og giver mening. Det har også betydning for at opnå et forløb uden afbrydelser, fordi I ikke venter med at igangsætte èn indsats før den tidligere er afsluttet. Indsatser skal ofte overlappe for at sikre kontinuitet.

Den koordinerende sagsbehandler skal derfor i indsatsplanen være opmærksom på at skabe kontinuitet og sammenhæng sammen med borgeren. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er for megen passiv tid, når indsatser afsluttes og påbegyndes. Det bidrager til at sikre den kortest mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet for borgeren.

Præcisering af regler om ressourceforløb og førtidspension

Da man reformerede fleksjob og førtidspensionsområdet i 2013, var der klare intentioner om, at der skal være realistiske forventninger til udviklingen af arbejdsevnen, når der bevilges ressourceforløb eller gives afslag på pension. 

I årerne efter reformen har der vist sig et behov for at præcisere, at der skal være et udviklingspotentiale i ressourceforløbet, når det tilkendes.

Læs mere om præcisering af reglerne

Samspillet med borgeren

Ressourceforløb er særlige håndholdte forløb med en koordinerende sagsbehandler tilknyttet. Intensionen er, at der i ressourceforløb skal være en tæt og kontinuerlig kontakt med borgeren. I et ressourceforløb skal forløbet tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker. Der skal arbejdes med, hvad der giver mening for borgeren her og nu, og hvor borgeren oplever, der er størst behov for at starte forløbet. Det vil også være her motivationen findes. Derfor bliver samtalen afgørende.

Men den koordinerende sagsbehandler har også en opgave med at udfordre borgeren. Mange borgere har mistet troen på, at de kan fungere for eksempel i en virksomhedspraktik.  Det skal udfordres ved at konkretisere, hvad virksomhedspraktik vil betyde i den enkeltes hverdag, hjælp til hvordan forhindringer kan overvindes, og hvad vi ved om betydningen af virksomhedspraktik.

Samtalen med borgeren

Gode samtaler for borgere i ressourceforløb indeholder forskellige elementer. Der skal være tydelige mål og dermed tydelig forventningsafstemning. I samtalen med borgeren er opgaven også at få skabt billeder på, hvad en virksomhedspraktik for eksempel kan bidrage med. Her har du en opgave med at bidrage med din viden om, hvad en virksomhedspraktik har bidraget med i andre lignende situationer.

I skal have en dialog om, hvad der skal til for at få netop denne praktik til at blive velfungerende. Her er spørgsmål, som i Karl Tomms spørgsmålstyper betegnes som antropolog-spørgsmål og femtidsforsker-spørgsmål, gode redskaber.

Der skal arbejdes med relationsopbygning, fordi vi ved, at tryghed mellem den koordinerende sagsbehandler og borgeren har betydning for, hvordan forløbet bliver. Det kræver, st der sættes tid af til at lytte og forklare.

Der skal arbejdes med kontinuitet og fremdrift, så det hele tiden er tydeligt for borgeren, at der sker udvikling. Samtidig bidrager en god dialog også til, at planerne bliver overskuelige for borgeren.

Læs mere om, hvordan man kan arbejde med synliggørelse af progression

Viden og baggrund

Dokumentation i det socialfaglige arbejde

At dokumentere i en sag kan ofte synes som en stor arbejdsopgave, der fjerner fokus og ressourcer fra det egentlige socialfaglige arbejde. Men det er værd at huske på, at kernen i det socialfaglige arbejde faktisk også er dokumentationsarbejdet.

Læs mere
Viden og baggrund

Bisidder eller partsrepræsentant

Der er forskel på at være bisidder og partsrepræsentant, men ofte blandes de to begreber sammen. Det er vigtigt at afklare rollerne inden mødet med borgeren og dennes repræsentant.

Læs mere