Værktøjer og cases

Her har vi samlet gode tips og værktøjer til samtalen med borgeren. Du finder bl.a. en tjekliste til samtalen om begrænsninger, et dialogskema m.m. Nederst er der en masse konkrete cases med mulige løsninger, som du kan lade dig inspirere af. 

Tips til den gode samtale

Samtalen med borgeren er det vigtigste redskab for at skabe en positiv forandring. Her er et par tips til at skabe rammen om den gode samtale:

  • Send dagsorden til møderne eller udarbejd den sammen i starten af mødet, så den ligger foran jer
  • Gør det tydeligt, hvad samtalen skal handle om
  • Arbejd visuelt, fx med skalaspørgsmål, som I tegner op eller plus/minus oplistning
  • Gør rammer og aftaler meget konkrete
  • Sørg for at samle op på møderne sammen med borgeren – gerne i stikord
  • Gør det tydeligt og konkret, hvad der skal ske til næste gang.

Dialogskema

Vi har lavet et dialogskema, som du kan bruge til at undersøge, hvilke tidligere erfaringer borgeren har. Brug det i din samtale.

Download

Du kan også hente et eksempel på et udfyldt skema.

Download

Forventningsangst

De fleste kender til, at det kan være svært at begynde på et nyt sted. Det at møde ind den første dag på en ny arbejdsplads kan være svært, og især for en person, der grundet sygdom har været ude af arbejdsmarkedet i længere tid, vil det kunne fremprovokere en form for ”forventningsangst”. Hvad vil der komme til at ske, og hvordan vil det mon gå?

For, at det ikke munder ud i, at angsten tager overhånd, så personen ikke møder op eller sygemeldes, kan det være en god hjælp at italesætte fra starten, at opstarten kan komme til at fylde rigtigt meget; særligt lige op til og i de første dage. Og, at det er helt normalt. For når I har talt om det på forhånd, kan I også lave aftaler om, hvad personen gør, hvis det pludselig bliver for meget. På den måde kan I måske redde en praktik, der ellers var blevet afbrudt i utide.

Download

Casesamling om de handicapkompenserende ordninger

Se eksempler på, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan anvendes i praksis. Med en casesamling indhentet fra 12 jobcentre i Danmark, håber vi at give dig et indtryk af, hvad der kan lade sig gøre inden for ordningens rammer og inspirere til, at redskaberne i ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” i højere grad bliver brugt til borgere med psykiske eller kognitive handicap.

Læs cases

Businesscases om personlig assistance

Her præsenteres seks businesscases (regneeksempler), der illustrerer hvordan brugen af handicapkompenserende ordninger, specifikt personlig assistance, påvirker jobcentrets udgifter i helt konkrete borgersager.

Læs cases

CASE

Maria fik indrettet sin arbejdsplads, så den passer til hende

Maria er konsulent i sundhedsvæsnet. Hun har en psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at hun har svært ved at huske og har negative tankemønstre. Hun er særligt sensitiv, hvilket betyder, at hun let bliver forstyrret og har brug for forudsigelighed.

Sådan fik Maria hjælp

Marias udfordringer er blevet løst med hjælpemidler og arbejdspladsindretning.

Konkret har hun fået en arbejdsplads, som er afskærmet, og hvor hun kan se hele lokalet. Hun har en fast plads, så alt ligger, som hun forlod det. Hun gør aktivt brug af sin elektroniske kalender og påmindelser, og produkter som computer, telefon, etc., er fra én producent så eksempelvis overførsel af data er så let og forudsigelig som muligt.

Hun bruger farvede sticky notes, hvor hver farve indikerer en bestemt opgave, og hun har billeder sammen med email-adresser, så hun har nemmere ved at huske personerne.

Maria mener, at det er vigtigt at have en leder, hun kan tale med, når noget ikke går som forventet. Hun synes også, at det er vigtigt, at hun bliver opfordret til at deltage i arbejdspladsens sociale aktiviteter. Lige fra frokostpauser til personalemøder.

Maria fik hjælp fra:

  • Kollegaers gode erfaringer med at bruge den elektroniske kalender.
  • Handicapnøglepersonen i jobcentret hjalp med at lave et system med sticky notes.

CASE

Jonas fik hjælp til at strukturere sin arbejdsdag

Jonas arbejder på et lager. Han har ADHD og har svært ved at overskue sin arbejdsdag. Han glemmer nemt sine opgaver og føler sig ofte stresset.

Jonas udfordringer er blevet løst med hjælpemidler.

Sådan fik Jonas hjælp

I Jonas tilfælde er hjælpemidlet app’en Pleno Familie, som er et planlægningsværktøj, der kan deles mellem flere personer, en stor hjælp.

Lederen på lageren kan fra sin egen kalender lægge opgaver ind i Jonas’ kalender, følge med i løsningen af dem, og minde ham om opgaver.

Jonas oplever, at det giver ham ro i hovedet, og han har ikke længere en hverdag, der presser ham på samme måde som før.

Jonas fik hjælp fra:

  • Lederen på lageret, som hjælper ham med at strukturere opgaverne.
  • Handicapnøglepersonen, der introducerede dem til Pleno Familie.

CASE

Kenneth skal have hjælp til at holde overblikket

Kenneth arbejder for en genbrugsbutik, hvor han kører rundt og henter møbler og andre effekter hos de sælgere, som arbejdsgiveren køber fra. Kenneth har stofmisbrug med i bagagen, og det har givet ham nedsat hukommelse og overblik. Han har svært ved at beregne konsekvenserne af sine beslutninger og har brug for struktur.

Kenneths udfordringer blev løst med fleksjob og personlig assistance.

Sådan fik Kenneth hjælp

I Kenneths tilfælde er det et eksempel på, at forskellige ordninger som fleksjob og kompenserende ordninger kan kombineres. Han arbejder 17 timer i ugen med fem timers personlig assistance om ugen. Det består bl.a. af telefonsamtaler med sin arbejdsgiver.

Den nedsatte hukommelse betyder, at Kenneth kun kan huske én opgave af gangen. Når han har hentet møbler et sted, ringer han til sin arbejdsgiver og får næste adresse samt en forklaring på, hvordan han finder den. Kenneth er ikke i stand til at bruge en skriftlig forklaring eller GPS, og nogle gange er han nødt til at ringe igen, hvis han farer vild eller mister overblikket.

CASE

Poul har kollegaerne til at hjælpe sig

Poul er maskinarbejder, han er ordinært ansat og arbejder på fuld tid. Men Poul har også bipolar lidelse. Han har svært ved at holde fokus på en opgave, han mangler overblik, og uventede situationer er helt uoverskuelige for ham. Hvis fx kaffemaskinen ikke virker, kan det overskygge hele hans dag.

Pouls udfordringer er blevet løst med personlig assistance fordelt på flere personer.

Sådan fik Poul hjælp

Han har 20 timers personlig assistance om ugen. De otte timer er til en faglært medarbejder, som hjælper ham. De resterende timer er til leder og kollegaer. Her får han hjælp til at gennemgå større ordrer, arbejdstegninger og kvalitetssikring og opfølgning på opgaver.

Handicapnøglepersonen i jobcentret forventer, at timerne til personlig assistance kan nedtrappes lidt efter et år efterhånden, som der kommer bedre styr på Pouls arbejdssituation. En psykiatrikoordinator er også med inde over sagen og kan bidrage med sin viden over for Poul og kollegaerne.

Har du spørgsmål?

Så tag fat i vores konsulenter, som sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
Gratis service for alle kommuner.