Case: Aarhus: Stor succes med at få borgere fra ledighedsydelse til fleksjob

Investeringen i fire ekstra jobkonsulenter og oprettelsen af en central pulje til midlertidige fleksjob har medvirket til, at flere borgere er flyttet fra ledighedsydelse til ordinært fleksjob i Aarhus.

Indsats for langvarige ledighedsydelsesmodtagere

Langvarige ledighedsydelsesmodtagere kan gennem særlige midlertidige fleksjob på kommunale arbejdspladser komme videre i ordinære fleksjob. Det er erfaringen fra Aarhus Kommune, der i 2013 lancerede en investeringsstrategi på fleksjobområdet.

Målgruppen for indsatsen er personer, der har modtaget ledighedsydelse i 18 ud af de seneste 24 måneder, og planen er at etablere særlige fleksjob på kommunale arbejdspladser med en omtrentlig varighed på 9-12 måneder.

Aarhus Kommune afsatte centrale midler i en pulje til disse midlertidige fleksjob, og fire ekstra jobkonsulenter blev ansat til den øgede indsats.

Det betaler sig at flytte fra passiv til aktiv

Aarhus Kommune har overskud på indsatsen.  Det skyldes hovedsageligt, at der arbejdes med modtagere af ledighedsydelse, som har været så lang tid på ydelsen, at der ikke modtages refusion, men også at fleksjob gennemsnitligt er billigere end ledighedsydelse.

Udgifter	Indtægter
Fire ekstra jobkonsulenter.	Sparede udgifter til ledighedsydelse for pt. 73 procent af deltagerne, der har gennemført projektet.
Central pulje til midlertidige fleksjob 9-12 måneder pr. forløb. 150 forløb løbende i gang.	Større statsrefusion til kommunen for de borgere, der har været i midlertidige fleksjob og returnerer til ledighedsydelse
Samlet investering på 1,5 millioner kr om året.	Øgede skatteindtægter fra borgere, der er kommet i fleksjob eller ordinært job.

Målene

Målsætningen blev i 2013 sat til, at jobkonsulentgruppen løbende skal have 150 langvarige ledighedsydelsesmodtagere placeret i særlige puljefleksjob, og den er indfriet med mere end 600 borgere pr. august 2016.

En supplerende målsætning er, at minimum 35 procent af alle placeringer resulterer i ordinære fleksjob senest seks måneder efter den midlertidige ansættelse, og det mål er i høj grad indfriet.

73 procent er kommet i ordinært fleksjob eller job

Samlet set er 73 procent af de borgere, der har gennemført projektet, kommet væk fra de langvarige passive ledighedsydelsesforløb og ind på arbejdsmarkedet – i forskellig grad. Det er mere end dobbelt op på det oprindelige mål, som Aarhus Kommune havde opstillet.

Status pr. august 2016

Personer i midlertidige puljefleksjob	608
Afsluttet i alt	409
I ordinært fleksjob	295
I ordinært job	4
Afsluttet til andet	110

Fra opstarten i 2013 og frem til august 2016 har 409 borgere gennemført midlertidigt puljefleksjob.

Af dem er 295 borgere kommet i ordinært fleksjob, fire i ordinært job, mens 110 er afsluttet til andet. ”Andet” kan være sygemeldinger, graviditet, pension, efterløn, fraflytning eller andre årsager til, at de ikke har været i stand til at starte på en arbejdsplads i Aarhus Kommune.

Ledighedsydelsesmodtagerne, der deltager i projektet, har været ledige længe, og mange er sårbare og har behov for en særlig indsats. Den får de i projektet.

Metoder særligt i fokus

Sagsbehandleren screener og visiterer borgere til projektet, og nogle gange gennemføres en trepartssamtale med jobkonsulenten og borgeren for at fastslå, om projektet er det rette for borgeren.

De fleste langvarige ledighedsydelsesmodtagere har tidligere deltaget i afklaringsforløb og praktik, som ikke har ført til job eller fleksjob, så projektet kan være et springbræt for dem til et nyt arbejde. De fleste deltagere er jobklare, når de kommer til projektet, så det er ordinært fleksjob, der er målet.

Indledningsvist arbejder deltagerne med kompetenceafklaring og udarbejdelse af kandidatkort, som de kan vise til arbejdsgiverne.

Praktik før ansættelse

Efter den indledende afklaring igangsættes den egentlige jobsøgning. Jobkonsulentgruppen kontakter de kommunale institutioner og præsenterer mulighederne for først midlertidig og senere ordinær fleksjobansættelse. Borgerne deltager selv aktivt i den del i det omfang, de kan.

Når en arbejdsplads viser interesse, gennemføres en indledende samtale med arbejdsgiver, borger og jobkonsulent. Hvis der fortsat er interesse fra alle parter, gennemføres typisk en fire ugers praktik med opfølgning undervejs.

Hvis arbejdsgiveren efterspørger yderligere kvalifikationer hos borgeren, såsom kørekort, hygiejnebevis eller mindre kurser, bevilges dette. Derefter etableres det midlertidige fleksjob, der løber over 9-12 måneder, igen med løbende opfølgning, hvorefter målet er ordinært fleksjob – enten på samme eller en anden arbejdsplads.

Den seneste refusionsreform påvirker investeringsmodellen, så den fremadrettet kun omfatter personer, der er visiteret til fleksjobordningen inden 1. juli 2014.

Download casen i pdf-format