Medarbejdere med misbrug

Tag stilling til, hvordan du vil håndtere misbrug af alkohol, medicin og stoffer i din virksomhed og formulér en klar politik på området. Det gør det lettere at gribe ind.

undefinedDet kan være grænseoverskridende at tage fat på en mistanke om en medarbejders misbrug. Men misbrug er ikke en privatsag, når det bliver et problem for arbejdspladsen. Ved at gribe ind kan din virksomhed undgå flere sygedage, udgifter til oplæring af nye medarbejdere - hvis en misbruger bliver fyret, produktionstab og ulykker.

Uadarbejd en misbrugs- og alkoholpolitik

Det er et udtryk for et socialt ansvar og et medmenneskeligt ønske om at hjælpe en medarbejder og kollega med et svært problem, når du håndterer det. Grundlaget for at tale om problematikken er en misbrugs- og alkoholpolitik, hvor spilleregler og hjælpeforanstaltninger kommunikeres klart til medarbejderne.

Tag fat i mistanken

Mennesker med misbrugsproblemer er ikke altid lette at håndtere. Der findes ikke en bestemt grænse, der markerer, hvornår der er tale om afhængighed og dermed misbrug. Det enkelte menneske har sit eget mønster og ofte erkender misbrugeren ikke problemet. Mange misbrugere er rigtig gode til at skjule deres misbrug alt for længe, og ofte mangler der håndfaste beviser på, at der faktisk er tale om et misbrug. Det er alt for omkostningsfuldt at vente, til man er sikker i sin sag - både for misbrugeren og arbejdspladsen. For­nem­melser er oftest rigtige, og kan være meget nyttige og brugbare.

Se eksempler på tidlige signaler på misbrug

Nogle af de tidlige signaler på misbrug kan være:  

  • Svigtende mødestabilitet
  • Kortvarigt sygefravær og mange tynde undskyldninger for fraværet
  • Humørsvingninger
  • Mistænksomhed
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Nervøsitet og uro.