En medarbejder vil udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden

Der er mange fordele ved at lade medarbejdere udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden. Afklar, inden I går i gang, hvad I ønsker at få ud af det.

Hvadnuhvis_medarbejderarbejdefrivilligNår medarbejdere arbejder frivilligt i arbejdstiden, kan det virke positivt og skabe værdi i din virksomhed.

Det kan være med til at give god omtale af din virksomhed, samtidig med at det giver arbejdsglæde og skaber en positiv arbejdskultur internt i virksomheden.

Følg fx disse råd, hvis I ønsker at starte op:

  1. Få altid ledelsens opbakning, inden I går i gang.
  2. Afklar, hvad I ønsker at få ud af at lade medarbejdere arbejde frivilligt.
  3. Afklar, om I har behov for at udarbejde en strategi for det frivillige arbejde, eller om I vil starte op uden først at bruge ressourcer og tid på at udarbejde en overordnet strategi.
  4. Afklar, hvor meget tid og hvor mange ressourcer I ønsker at bruge på det.
  5. Videreformidl jeres idéer. tanker og erfaringer med det frivillige arbejde til alle medarbejdere i virksomheden.
  6. Videregiv det gode budskab og jeres erfaringer, så andre virksomheder kan lære af det, og jeres virksomhed får en positiv omtale.
  7. Kontakt eventuelt dit lokale jobcenter eller en frivillig organisation for at få hjælp eller for at få et samarbejde i gang. Jobcentret og de frivillige organisationer har ofte meget erfaring på området.

Læs mere her: