Opret en socialøkonomisk virksomhed

Overvejer du at forsøge dig med socialøkonomi? Ønsker du inspiration til at gøre din socialøkonomiske virksomhed endnu bedre? Eller er du interesseret i at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder? Så kan du hente inspiration på denne side.

Nogle af de væsentlige forhold ved etablering af socialøkonomiske virksomheder er:

  • Vurdering af den sociale målgruppe og dens udfordringer og muligheder
  • Skabelsen af reelle arbejds-/uddannelsespladser
  • Interesse og samarbejde med kommuner og jobcentre
  • Forholdet mellem den sociale model og leveranceapparat
  • Progressions- og skaleringsmuligheder af den sociale model.

Desuden er det relevant at være opmærksom på følgende:

  • Hvordan skal balancen være mellem ledelsen, ordinært ansatte (med faglige kompetencer), ansatte fra den sociale målgruppe og praktikanter fra målgruppen frivillige?
  • Hvordan skabes der reelle, fagligt udfordrende og varige arbejdspladser til den sociale målgruppe?
  • Hvad er virksomhedens indtægtskilder og vægtningen mellem dem: fundraising/ekstern støtte; arbejde med målgruppen (praktik- og afklaringsforløb udført for jobcentret); produktion og salg af varer og ydelser?
  • Hvordan ledes en mangfoldig medarbejdergruppe, og hvordan fastholdes et fælles mål?
  • Kan virksomheden tjene penge nok til at dække ansættelsen af udsatte grupper?
  • Hvordan skabes der sikkerhed for leverancerne (produkter, ydelser), når medarbejderne er udsatte grupper med en skiftende produktivitet?
  • Hvordan sikres en passende opgavemængde, der tager højde for den sociale målgruppe?

Kilde: Cabi og Den Sociale Kapitalfond