Socialt udsatte ledige i din virksomhed

”Socialt udsatte ledige” er en af betegnelserne for de grupper af ledige – ofte langvarige kontanthjælpsmodtagere – som har mange andre problemer end manglende job.
Billede af FUTA kursushaefte forside
De socialt udsatte ledige kan fx være personer, der har et misbrug, hjemløse, sindslidende, traumatiserede flygtninge eller andre grupper, for hvem vejen til arbejdsmarkedet kan være lang. I jobcenter-sprog hører de oftest hjemme i Match 3, det vil sige de svageste ledige.

Mange af de socialt udsatte ledige har tidligere haft en lang karriere på arbejdsmarkedet. Men på grund af forskellige omstændigheder i deres liv har de mistet arbejdet og har oplevet en social deroute.

Projektet Fra Udsat Til Ansat (FUTA) har de seneste tre år tilbudt private og offentlige virksomheder kurser og seminarer, der giver redskaber til, hvordan de kan tage imod disse grupper i virksomhedspraktik og hjælpe dem til at bide sig fast på arbejdsmarkedet igen.

Fra Udsat Til Ansat kurserne har især handlet om at besvare de spørgsmål, som virksomhederne stiller, når de overvejer at ansætte en socialt udsat ledig i deres virksomhed.

På siden Sådan ansætter du socialt udsatte har vi samlet alle de værktøjer og materialer, som du kan få brug for, når du skal ansætte en udsat ledig.

Du kan desuden læse mere om ansættelse med løntilskud, fleksjob og virksomhedspraktik på www.socialtengagement.dk

Læs artikel fra Jyllandsposten 29.12 2010, hvor en virksomhed for tæller om deres erfaringer.

Kontakt Carsten Kjærgaard

Carsten er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.


Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.

Futa kurser

FUTA har holdt i alt 600 kurser over hele landet med godt 9.000 deltagere i alt. Ledere, tillidsrepræsentanter, mentorer, HR-chefer og øvrige medarbejdere i virksomhederne.

På kurserne har de fået konkrete redskaber til, hvordan de bedst muligt kan støtte socialt udsatte ledige, der er i gang med ”forvandlingen” fra udsat til ansat.