Psykisk sårbarhed

Psykisk sårbare har ofte brug for en meget struktureret arbejdsdag. Ofte har medarbejderen også brug for meget tydelige aftaler og forventninger.
Billede af vaskeri
Mange psykisk sårbare har samtidig brug for stor fleksibilitet, fordi der kan være både gode og dårlige perioder.

I de gode og dårlige perioder kan der være forskel på, hvilke opgaver medarbejderen kan varetage, hvor mange timer han eller hun kan arbejde og lignende.

Det kan I kun afklare ved at tale sammen om, hvilke skånehensyn der er behov for, og hvad I forventer af hinanden. Det kan også være en god idé at være i løbende dialog for at sikre, at de aftaler, man har lavet, stadig fungerer godt i hverdagen.

Det er vigtigt at handle , men ikke behandle, når man er kollega eller leder. Og så skal du i øvrigt spørge vedkommende om alt det, du også ville spørge enhver anden kollega om.

Mere viden

Læs flere gode råd til jer, der har en psykisk sårbar medarbejder, på hjemmesiden www.psykisksaarbar.dk

Film: På www.trivselogsundhed.nu kan man se seks små dokumentarfilm, som viser, hvor lidt der skal til for at skabe et godt arbejdsliv for mennesker med en sårbar psyke.