10 svar på spørgsmål om 'borgerstyret personlig assistance'
Hvis en medarbejder udelukkende har brug for hjælp til personlig pleje eller ledsagelse, skal ordningen 'borgerstyret personlig assistance' i brug. Pr. 01.01.2009 er der dog kommet ændringer i lovgivningen, så ordningen nu også kan tilbydes til personer, som ikke har helt så massivt behov for hjælp.
Det kan fx dreje sig om en medarbejder, der har de nødvendige it-hjælpemidler til at klare arbejdsopgaverne, men som har brug for hjælp til at spise, til toiletbesøg m.m.
Herunder finder du 10 centrale spørgsmål , som let kan dukke op, hvis jeres medarbejder skal gøre brug af 'borgerstyret personlig assistance'.
- Hvem kan få en borgerstyret personlig assistance?
- Hvem skal man kontakte for at få en borgerstyret personlig assistanceordning?
- Hvor meget hjælp kan medarbejderen få?
- Hvilke arbejdsopgaver må den personlige assistent løse?
- Hvem er arbejdsgiver for den personlige assistent?
- Hvem betaler den personlige assistents løn?
- Hvor skal den personlige assistent placeres fysisk?
- Hvad kan arbejdspladsen gøre for medarbejderen og den personlige assistent?
- Er den personlige assistent kollega til de ansatte på arbejdspladsen?
- Hvor kan man læse mere om den borgerstyrede personlige assistance-ordning?
1. Hvem kan få en borgerstyret personlig assistanceordning?
Den borgerstyrede personlige assistanceordning gives efter en konkret og individuel vurdering til personer, som har et omfattende behov for hjælp uden relation til arbejdsopgaverne.
Der kan være tale om personer, som kun dårligt kan bevæge sig og udføre andre almindelige daglige funktioner, og som har behov for overvågning eller behov for at blive ledsaget i det daglige.
Efter en lovændring pr. 01.01.2009 er det også muligt at bevilge ordningen til personer, der ikke har helt så massivt behov for hjælp.
Assistenten følger derfor også medarbejderen på arbejde. Cirka 1.200 personer i Danmark har en handicaphjælper. (Kilde: De Samvirkende Invalideorganisationer 2007).
2. Hvem skal man kontakte for at få en borgerstyret personlig assistanceordning?
Kommunen i den handicappedes bopælskommune bevilger den borgerstyrede personlige assistanceordning og vurderer også antallet af timer samt hvilke opgaver pr. 01.01.09.
3. Hvor meget hjælp kan medarbejderen få?
Antallet af timer vurderes individuelt. Der kan være tale om at dække brugeres behov hele døgnet og dermed også hele arbejdstiden.
4. Hvilke arbejdsopgaver må den personlige assistent løse?
Den personlige assistent må kun yde personlig assistance til den handicappede medarbejder. Det betyder, at assistenten ikke kan løse arbejdsopgaver som fx at hente varer på lageret eller skrive mødenotater for medarbejderen.
Den personlige assistents opgaver aftales mellem medarbejderen og hjælperen.
5. Hvem er arbejdsgiver for den personlige assistent?
Medarbejderen med handicap ansætter selv den personlige assistent og tilrettelægger selv det daglige arbejde for assistenten.
Medarbejderen har dog mulighed for at overføre det økonomiske tilskud til en anden, som administrerer opgaverne som arbejdsgiver. Det vil sige udbetaling af løn, indberetning til skat m.v.
Kollegaer og ledelse skal huske, at den personlige assistent er på arbejde for medarbejderen. Det betyder, at ordrer, henstillinger og andet skal gå gennem medarbejderen, som har det overordnede arbejdsgiveransvar.
Vær opmærksom på, at medarbejderen, eller den anden, som administrerer opgaverne som arbejdsgiver, har ansvaret for at sikre, at den personlige assistent er sikret gennem arbejdsskadeforsikring, erhvervs-sygdomsforsikring og ansvars- eller erhvervs-ansvarsforsikring!
6. Hvem betaler den personlige assistents løn?
Den borgerstyrede personlige assistanceordning finansieres af kommunen, som derfor aflønner den personlige assistent.
Eventuelle udgifter til assistentens deltagelse i sociale arrangementer på arbejdspladsen og lignende kan i stort omfang dækkes af medarbejderen. Ofte kan de udgifter, der er direkte forbundet med assistenten, nemlig refunderes fra kommunen.
Arbejdspladsens omkostninger kan således minimeres til den plads, som den personlige assistent optager på arbejdspladsen.
7. Hvor skal den personlige assistent placeres fysisk?
Der findes ikke et standardsvar på, hvor den personlige assistent skal placeres. Nogle har behov for, at assistenten er i nærheden for at kunne bistå med den personlige assistance.
For andre er det tilstrækkeligt, hvis den personlige assistent kan tilkaldes fra arbejdspladsens køkken, venteværelse eller andet. Men alle parter skal kunne leve med løsningen – også assistenten!
8. Hvad kan arbejdspladsen gøre for medarbejderen og den personlige
assistent? Arbejdspladsen kan hjælpe sin medarbejder ved at sikre den personlige assistent ordentlige rammer – fx i form af et rimeligt opholdssted og et godt psykisk arbejdsmiljø.
I hjælper jeres medarbejder bedst , hvis I sørger for, at assistenten altid har optimale muligheder for at dække jeres medarbejders behov for hjælp i arbejdet.
Oplever I problemer med at have den personlige assistent på stedet, bør I løse det i samarbejde med medarbejderen.
Meld sammen med medarbejderen ud til kollegaerne om den personlige assistents rolle.
Jo mere viden der er om ordningen – jo lettere er det for kollegaerne at vænne sig til den ekstra person. Det gælder, uanset om medarbejderen ønsker at integrere sin assistent på arbejdspladsen eller ej.
Den personlige assistent bør deltage i personalemøder, hvis der er praktiske emner som fx brandsikkerhed på dagsordenen.
9. Er den personlige assistent kollega til de ansatte på arbejdspladsen?
I det store og hele er svaret: nej!
Den personlige assistent kan dog blive en naturlig del af arbejdspladsen, hvis medarbejderen ønsker at gøre en indsats for det.
Nogle medarbejdere bruger arbejdspladsens sociale sammenhænge til at integrere deres assistenter. Andre foretrækker, at assistenten er så lidt synlig som mulig.
10. Hvor kan man læse mere om den borgerstyrede personlige assistanceordning?
Relevante hjemmesider
www.clh.dk - Center for Ligebehandling af Handicappede
En selvejende statslig institution under Velfærdsministeriet, som indsamler og formidler viden om handicappedes vilkår og disse vilkårs betydning for handicappedes ligestilling i samfundet.
www.handicap.dk - De sammvirkende Invalideorganisationer
(Danske Handicaporganisationer) - Handicapbevægelsens paraplyorganisation. På hjemmesiden kan du læse om handicappolitik - ikke om diagnoser og behandling.
www.social.dk - Velfærdsministeriet (tidl. Socialministeriet)
På hjemmesiden kan man finde relevante oplysninger om handicapområdet. Her kan man også læse om den nye lovændring pr. 01.01.09.
Relateret presse
Borgerstyret personlig assistance
Se, hvordan Per bruger får personlig assistance.