Kursuskoncept skal kvalificere lederne i sygefravær

Læs om et nyt kursuskoncept udviklet af Cabi for Arbejdstilsynet.
Billede af en syg kvinde

Hver dag bliver mere end 150.000 danskere hjemme , fordi de er syge. Sygefraværet har i de senere år været svagt stigende, og de enkelte fraværsforløb er steget med over en uge i gennemsnit.

Sygefraværet i Danmark har en høj pris . Alene udgifterne til sygedagpenge og løn under sygdom koster mere end 37 milliarder om året. Dertil kommer de mere skjulte udgifter som følge af produktionsforstyrrelser, vikardækning, manglende service og pres på de øvrige medarbejdere.

I juni 2008 kom regeringen med den nye handlingsplan på sygefraværs-området: ”Sygefravær – en fælles udfordring”. Handlingsplanen blev fulgt op af en trepartsaftale om sygefravær mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter med 39 initiativer. En del initiativerne krævede lovændringer og den 29. maj 2009 vedtog folketinget ændringer i bl.a. Lov om sygedagpenge.

Handlingsplanens overordnede budskab er , at sygdom og fravær ikke er en privat sag. Sygefraværet er i stedet et samfundsmæssigt og menneskeligt problem og er et fælles ansvar for alle at håndtere, dvs. et ansvar for at sikre, at sygefraværet bliver nedbragt.

Udviklingen af dette kursuskoncept er en del af trepartsaftalen. Konceptet er udviklet for at imødekomme behovet for læring blandt ledere på både små, mellemstore og store virksomheder. Et behov, der er aktualiseret af blandt andet de nye regler i Lov om sygedagpenge, som betyder, at virksomhederne skal have et anderledes og større fokus på sygefravær, samt et krav om at fokus og direkte dialog hænger sammen.


Kursuskonceptet omkring lederes håndtering af sygefravær er bygget op omkring 3 væsentlige temaer:

  • at forebygge sygefraværet
  • at mestre den svære samtale med medarbejderen under og efter sygefraværet
  • at fastholde medarbejderen i jobbet


Indenfor de 3 temaer findes et helt modulsystem med overskrifter , der kan være relevante i undervisningen indenfor de tre temaer. Modulsystemet er bygget op med tre faser:

  • Holdninger/Kultur,
  • Trin for trin
  • Drift/implementering.

Konceptet kan anvendes til uddannelsesaktiviteter for alle typer ledere. Ledere med og uden HR understøtning og ledere med og uden lederuddannelse. Mange af konceptets moduler kan også bruges til fælles forløb med ledere, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og HR medarbejdere.

Konceptet kan anvendes til uddannelse , kurser, temaarrangementer og gå hjem møder og retter sig mod ledere i både den private og den offentlige sektor.

Kursuskonceptet for ledere i sygefravær er blevet til i et tæt samarbejde mellem Arbejdstilsynet (AT), Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) og Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats – CABI.

Se og download kursuskonceptet på Arbejdstilsynets hjemmeside  

Kontakt Camilla Høholt Smith

Camilla er seniorkonsulent og kan svare, hvis du har spørgsmål til denne side.


Tilbuddet om kontakt gælder virksomheder, jobcentre og andre professionelle.

Relateret lovstof