Fakta om ordningerne

Med ca. 150.000 sygemeldte fra arbejde hver eneste dag er der stort fokus på at nedbringe sygefraværet. For at du kan benytte delvis syge- eller raskmelding kan du her orientere dig om ordningernes anvendelse og konsekvenser.
Delvis syge- og raskmelding anses for at være meget effektfuldt, fordi medarbejderen:
  • bevarer sin tilknytning til arbejdspladsen i sygeperioden
  • får mulighed for at starte delvist op
  • undgår at blive isoleret fra arbejdsmarkedet.
I 2007 var syv procent af de sygemeldte i en delvis syge- eller raskmelding. Det er dog regeringens plan, at dette tal skal øges.

Analyser viser nemlig, at delvist fraværende medarbjedere i højere grad fastholder jobbet end deres fuldtids sygemeldte kolleger.

Hvis planen skal omsættes til virkelighed, skal virksomhederne arbejde med at skabe rum til de medarbejdere, der vil kunne være delvist på arbejdspladsen. Det kan ske via fx:
  • Omplaceringer
  • Nedsat timeantal
  • Information til kolleger
Aftaler om delvise syge- og raskmeldinger bygger på en række forudsætninger:
  1. En aftale om delvis syge- eller raskmelding er kun en midlertidig ordning. Hvis det ikke er muligt at nå fuld arbejdsevne i jobbet, skal der sammen med jobcentret tages stilling til eventuelle andre støtteordninger.
  2. Medarbejderen skal være fraværende på grund af sygdom mindst fire timer om ugen for at være delvist syge- eller raskmeldt.
  3. Virksomhed og medarbejder kan selv indgå aftale om delvis syge- eller raskmelding, men kommunen skal godkende aftalen.

    Aftalen sendes ind med anmodningen om refusion, hvis det er en delvis sygemelding fra starten af sygemeldingen.

    Aftalen skrives på opfølgningsskemaet fra kommunen, hvis der er tale om en delvis raskmelding efter en fuldtidssygemelding.
  4. Kommunen skal vurdere , om den sygemeldte kan være delvis syge- eller raskmeldt.
  5. Medarbejderen og virksomheden skal som udgangspunkt være enige
    om aftalen, men kommunen kan træffe afgørelse om delvis syge- eller raskmelding på trods af uenighed.