Trivselsundersøgelse
Læs om trivselsundersøgelse - et værktøj til at undersøge arbejdsmiljøet på din virksomhed.En statistik over fraværet på virksomheden er ikke altid nok. Statistikken siger nemlig ikke ret meget om, hvad det er, der udløser fraværet, altså om selve årsagen til fraværet. Her er det dit personlige kendskab, der er vigtigt.
Hvis du har brug for at styrke dit personlige kendskab, er en trivselsundersøgelse en god måde at komme videre på.
En trivselsundersøgelse giver dig mulighed for at identificere, hvad du og andre på virksomheden kan iværksætte for at fremme trivslen og nedbringe fraværet på virksomheden.
Gennem en trivselsundersøgelse kan du få et praj om, hvordan medarbejderne har det på arbejdspladsen. Alt efter hvordan I gennemfører undersøgelsen, kan I vælge at fokusere mere eller mindre på årsagerne til fraværet.
Læs mere om redskabet 'trivselsundersøgelse'
Du kan gennemføre en trivselsundersøgelse på mange måder . Du kan fx gennem drøftelser eller møder med medarbejderne få bud på, hvor den trivselsmæssige sko trykker. Eller du kan benytte en spørgeskemaundersøgelse og supplere med interview af medarbejderne.
En trivselsundersøgelse giver dig en masse konkret viden om årsager til sygefraværet. Også om det er de fysiske eller de psykiske forhold på arbejdspladsen, som fylder mest.
Metoden er især velegnet på arbejdspladser, der ikke har et stort og akut fraværsproblem.
Læs også om
Forebyggende trivselssamtale
Fra indgangen 'Virksomheder' på cabiweb.dk:
Trivselssamtale
Medarbejderudvikling
Sundheds- og trivselspolitik
Worklife-balance
Eksternt link:
Virksomhedernes digitale indgang til det offentlige: www.virk.dk