Overblik
Find metoder til, hvordan din virksomhed kan få overblik over sygefraværets omfang.- Kender du jeres fraværsprocent?
- Ved du, hvilke afdelinger der har mindst og størst fravær?
- Ved du, hvilke medarbejdere der har mindst og størst fravær?
- Har du et overblik over, hvad fraværet skyldes?
- Ved du, ”hvor skoen trykker”, og hvor der derfor er risiko for fravær?
Måske kan du svare ja til det meste - men du har med stor sandsynlighed også svaret nej eller været i tvivl ved nogle af spørgsmålene. For det er ikke alene meget svært at svare ja til alle spørgsmålene, det er også meget ambitiøst.
Uanset hvordan du har svaret, er pointen, at det er vigtigt at vide noget om fraværet for at kunne gøre noget ved det. Viden er vejen til løsninger.
Læs mere om fordelene ved at få overblik over sygefraværet
Et overblik og viden om sygefraværet giver dig mange svar . Det giver dig:
- større sikkerhed for, at dine antagelser er rigtige
- indblik i detaljer, som du måske ikke kendte til i forvejen
- i værste fald en overraskelse.
- under alle omstændigheder et nyttigt materiale, som du kan bruge på mange niveauer.
En undersøgelse af sygefraværet på din virksomhed rydder antagelser, tro og myter af vejen og fører til, at du...
- får overblik , så du ved, hvor du skal gribe forebyggende ind på afdelings- og personplan.
- registrerer trivselsniveauet på både afdelingsplan og personplan, så du kan handle på organisationsniveau og individniveau.
- kan sætte en dialog i gang på virksomheden om, hvordan det står til med trivslen, hvilken fraværskultur der skal være på virksomheden, og hvordan en sygefraværspolitik eller praksis kan se ud.
Fra 14 til 2,7% fravær
Beck Pack System ledelse har i samarbejde med medarbejderne nedbragt fraværet fra 14 til 2,7% gennem systematisk fokus på trivsel.