Jeg følger op!
|
Karl Aage lytter opmærksomt og venligt , og det mærker Lisbeth. De sidder på hver sin side af bordet flankeret af en jobkonsulent og ser hinanden an. |
Efterhånden løsner Lisbeth op, og hun fortæller om sit forløb med sygemeldinger, revalidering, en arbejdsskadesag og et tidligere mislykket forsøg på at vende tilbage til plejesektoren. Alt sammen begyndte, da et overfald for tre år siden gjorde en ende på hendes arbejde gennem mere end 10 år som social- og sundhedsassistent på en institution for voksne handicappede.
Da Karl Aage har dannet sig et billede af Lisbeth, føler han sig overbevist om, at det kan fungere. Vist har hun sine forbehold og stiller mange spørgsmål, men det gør ikke noget, tværtimod. De fleste spørgsmål er meget relevante, og når hun er på vagt, skyldes det vel, at hun slås med både psykiske og fysiske følgevirkninger af overfaldet, tænker Karl Aage.
Lisbeth har også stille og roligt glemt sin skepsis fra mødets start; hvis bare hun må justere arbejdstempoet efter helbredet og af og til må trække sig lidt væk fra kollegerne, er hun indstillet på at give det en chance.
Det må komme an på en prøve , det mener de begge, og praktikken er et oplagt sted at starte. Karl Aage foreslår, at Lisbeth kan hjælpe med mindre oprydnings- og vedligeholdelsesopgaver, og han beskriver, hvordan en arbejdsdag typisk vil rulle sig ud for hende.
”I starten vil du nok gå med mig eller med en kollega, så vi kan sætte dig ind i opgaverne og finde et passende tempo for dig. Men på sigt vil du få dine egne opgaver, ofte alene, hvor du kan gå og finde et tempo, der passer dig”, forklarer han. ”Men jeg følger op, bare rolig!”
Det bliver aftalt, at Lisbeth starter i praktik den efterfølgende mandag.
Efter mødet går Lisbeth en tur med Karl Aage rundt på arbejdspladsen og hilser på de knap 10 ansatte, der netop da holder frokostpause. Jobkonsulenten får undervejs aftalt et par opfølgningssamtaler og tilbyder Lisbeth et lift, så de kan få snakket de sidste praktiske detaljer på plads på vej hjem.
Praktikken går godt, og på ingen af opfølgningsmøderne, som Lisbeth og Karl Aage holder med jobkonsulenten hver 14. dag, er nævneværdige problemer oppe at vende. Der er et par opgaver, som Lisbeth er nødt til at få hjælp til, men i det hele store klarer Lisbeth sig godt og er tilfreds med arbejdsstedet. Hun har stort set intet sygefravær, og antallet af timer om ugen trappes gradvis op fra 15 til 20 i gennemsnit.
Efter to og en halv måned sætter parterne punktum for praktikken, og de forbereder overgangen til et 20 timers fleksjob med mulighed for at møde senere op end de andre ansatte. Tillidsmanden deltager også i mødet, så der ikke bliver usikkerhed omkring ansættelsesforholdene.
Karl Aage og Lisbeth fortsætter med at holde et lille månedligt møde, blot for at give sig mulighed for at tage problemer i opløbet. Men snart vurderer Lisbeth, at det ikke længere er nødvendigt. Hun skal nok henvende sig, hvis der er noget.
Lisbeth har nu været ansat hos gartneren i snart 2 år, og Karl Aage er glad for, at han tog chancen. Han kan se, at bare hun har luft omkring sig og frihed til selv at skrue lidt op og ned for tempoet, alt efter hvordan hun har det, så kan hun klare næsten alle opgaverne.
Udgivet: søndag, 28. september 2008