Den ekstra meter
|
Daniel har været med, så længe Ebba kan huske, og der har aldrig været det mindste at udsætte på hans arbejde som industri-elektriker. |
Derfor overrasker det også både Ebba og Daniels kolleger, da Daniel en dag forlader arbejdspladsen i utide. Kridhvid i ansigtet lægger han, hvad han har i hænderne, og går uden at sige andet, end at han det skidt og er nødt til at gå hjem. Da Ebba om eftermiddagen ringer til ham, tager ingen telefonen. På vej hjem lægger hun vejen forbi, men ingen åbner.
Dagen efter ringer Daniels kone og sygemelder ham , og efter at have været med Daniel til lægen, afleverer hun beskeden: Daniel er gået ned med flaget efter et grimt angstanfald. Ebba er mundlam, hun havde ikke fattet mistanke overhovedet.
På virksomheden går snakken: Ingen forstår, at netop Daniel, der jo ellers altid er et stort grin, er blevet ramt af en depression. Alle er enige om, at Daniel ikke er en, der piver uden grund, så den må være hel gal. Der gættes på, om han mon kommer tilbage. Alle håber det.
Ebba er indstillet på at sætte det nødvendige i værk for at få Daniel tilbage, når han er klar til det. Det handler ikke kun om, at Daniel er værdifuld for virksomheden i kraft af sin erfaring. For Ebba føles det mindst lige så vigtigt at kunne hjælpe en loyal medarbejder og hans familie.
Efter tre måneder kontakter Ebba Daniel , og foreslår ham, at hun tager en snak med hans sagsbehandler, for at drøfte, hvordan Daniel stille og roligt kan vende tilbage. Daniel er ikke begejstret. Tanken om at vende tilbage er helt uoverskuelig. Arbejdspresset er for stort, og han føler, at han har tabt ansigt over for kollegerne. Men han går med til, at Ebba kontakter kommunen.
Sagsbehandleren er forbeholden, for Daniels læge anbefaler ro og atter ro, og hun vil ikke risikere, at hans tilstand forværres endnu mere; hun ved, at Daniels arbejde er psykisk krævende. På den anden side er Daniels medicinering begyndt at hjælpe, og Ebba argumenterer godt for sin sag. Hun slår gang på fast, at ”ham går vi gerne den ekstra meter for!”. Hun er parat til at give Daniel mulighed for at få mindre krævende opgaver, uden stress, deadlines og rejseaktivitet.
Daniel, Ebba og sagsbehandleren mødes derfor kort tid efter på kommunekontoret. Daniel har taget en bisidder med fra sin faglige organisation. I fællesskab når de frem til at lade Daniel starte på mindst muligt blus, ikke som montør, men på værkstedet. Der bliver aftalt gode skånehensyn: Daniel får ikke kundekontakt, ingen hårde deadlines, intet tempo-pres, og han skal starte med at komme på arbejde et par timer om ugen i praktik.
Praktikperioden bliver forlænget et par gange , for sagsbehandleren kan se, at tiden arbejder for Daniel. For ganske få måneder siden frygtede hun, at Daniels sag vil ende med en førtidspension.
Men efter en lang og gradvis indkøring og god støtte fra værkstedslederen har Daniel fundet sig til rette med de nye opgaver og hans nye rolle på virksomheden. Han har lært at lytte til kroppens signaler og er ikke længere flov over at skulle holde pause i utide. Han bliver visiteret til fleksjob, og hans praktik glider over en ansættelse i fleksjob på værkstedet med 15 timer om ugen.
- Udgivet: søndag, 28. september 2008
