Cabi

Virksomheden kører godt, men konkurrencen er stor i byggebranchen, og man skal hele tiden være et skridt foran.

Sådan tænker Per , da han efter flere år som sin fars højre hånd overtager direktørstolen i familiens trælast-virksomhed.

Per synes, at hans far med årene blev lidt for forsigtig. Det er slut nu. Per ser oplagte rationaliserings¬muligheder; arbejdsgange trænger til forenkling, og de gamle stive grænser mellem jobfunktioner skal der blødes op for. Flere maskiner er desuden udtjente, men ikke alle behøver at blive udskiftet. En anderledes organisering af arbejdet skal gå hånd i hånd med en moderniseret maskinpark, som udnyttes lidt mere effektivt.

Fleksjobberen Kurts funktioner indgår også i Pers planer om at rationalisere. Lager- og indkøbschefen kunne godt bruge et par friske hænder på fuld tid, og flere medarbejdere har pippet om, at Kurt driver den af. Kurt har godt nok længe været en trofast og stabil medarbejder, men med hans fysiske begrænsninger er han en prop i flaskehalsen.

Kurt, som i dag er 53 år gammel, er ufaglært , og har arbejdet siden han blev 16 år. De sidste 16 år i virksomheden, hvor Pers far ansatte ham. I løbet af de sidste to og et halvt år har han imidlertid skrantet, og for et år siden fik han konstateret en rygmarvslidelse, der var årsag til både sygefravær og flere indlæggelser. Han formåede at vende tilbage som delvist raskmeldt, men det blev aldrig til mere end det, og enden på det hele blev et fleksjob.

Pers far spillede en stor rolle i hele forløbet , der førte frem til fleksjobbet. Han havde også tidligere haft en godt samarbejde med jobkonsulenten, der hjalp med at strikke fleksjobbet sammen, og han var samtidig meget lydhør over for Kurts skånebehov. Til alles tilfredshed blev det derfor ordnet sådan, at Kurt skulle varetage mindre på- og aflæsningsopgaver og korte ture ud til byggepladserne.

Til at starte med gik det også fint . Og da jobkonsulenten kom på sit rutinemæssige besøg efter seks måneder, noterede hun, at Kurt så ud til at klare sig. Hun noterede også, at der var travlt, men det mente begge parter kunne gå. Firmaets nye direktør, Per, var ikke til stede den dag, ellers ville jobkonsulenten gerne have hilst på ham.

Efter at have passet sit fleksjob i syv-otte måneder bemærker Kurt, at folk snakker bag hans ryg. Det virker, som om nogle af kollegerne ikke helt accepterer, at han går hjem allerede kl. 13, når de selv er nødt til at give den fulde skrue. Ikke at der bliver sagt noget højt, men alligevel. Kurt synes ellers, at han arbejder hårdt for bare at passe den nuværende aftale.

Da Kurt en dag bliver indkaldt til samtale af den nye direktør, Per, lyder beskeden, at der ikke længere er grundlag for at have Kurt ansat., Per forklarer, at arbejdet skal omlægges, og at  de enkelte sjak fremover selv skal sørge for at stable og køre det, de skal bruge, ud på byggepladserne.

På vej ud af døren får Kurt et venligt klap på skulderen af Per, der siger: ”Jeg er ked af det, men det kræver hårde beslutninger at klare konkurrencen.”

Kurt tænker, at det lige så meget handler om , at Per ikke bryder sig om at have en person ansat i fleksjob, at der garanteret er nogle, der har brokket sig over, at han får fuldtidsløn uden at arbejde fuld tid, og at Per ikke tør lukke munden på dem. Det ville ikke være sket med hans gamle chef. Det er han sikker på.

Udgivet: søndag, 28. september 2008