Kompetencekortet

1. marts 2016

En afdækning af flygtninges kompetencer er den sikreste vej til det gode match med en virksomhed og er helt central i det integrationsfaglige arbejde. Med KompetenceKortet i hånden er du allerede godt på vej!

Kompetencekortet

Udgiver: Cabi (2016)

Download KompetenceKortet

Med Kompetencekortet som redskab kan du samle viden fra dialogen med borgeren, vurderinger fra virksomheder og fakta om formelle uddannelser i et og samme dokument.

Brug KompetenceKortet som systematisk dokumentation for:

  • Samlet viden fra den løbende dialog. 
  • Vurderinger fra virksomheder.
  • Formelle uddannelser og/eller udokumenterede kompetencer.
  • Den løbende opfølgning sammen med borgeren, når I sammen skal lægge stenene på vejen til det videre job- og uddannelsesvalg.

Også et værktøj til virksomheder

Virksomheder kan med fordel også bruge KompetenceKortet, når flygtninge opholder sig på virksomheden i kortere eller længere forløb og ansættelser. Brug det som:

  • Udgangspunkt for dialogen med nye medarbejdere, når I sammen skal afdække kompetencerne.
  • Styringsredskab for opfølgende samtaler.
  • Dokumentation af de kompetencer, medarbejderen tilegner sig, mens  han eller hun er tilknyttet din virksomhed.

Læs mere om flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.