Hjørring Kommune: Tværfaglig organisering skal hjælpe flere ud på arbejdsmarkedet

Hjørring Kommune vil med en omfattende investering bane vejen for bedre tværfagligt samarbejde. Du kan her se deres eksempel på, hvordan man som kommune kan arbejde med at imødekomme virksomhedernes mangel på arbejdskraft og hjælpe den enkelte ledige i job via et samarbejde på tværs af organisationen.

  • Flere sagsbehandlere
  • Bedre administration (nye IT-systemer, udvikling og undervisning)
  • Fælles kompetenceudvikling
  • Flere mentorer
  • Mere virksomhedsrettet indsats
  • Øgede indsatser på sundheds-, social- og familieområdet

I samme periode skønnes der en besparelse på 105 mio. kr. på forsørgelse. I de følgende år forventes en besparelse på forsørgelse på 50 mio. kr. årligt.  

Kommunen åbner organisationen og arbejder tværgående

Initiativet betyder, at kommunen arbejder tværfagligt og ”åbner” organisationen. Det har de bl.a. gjort ved at nedsætte en styregruppe, hvor cheferne for de involverede forvaltningsområder deltager. Der er også nedsat en projektgruppe, som består af afdelingsledere i kommunen, og hvor den daglige drift bliver drøftet på tværs af afdelinger og forvaltninger. Og afdelingslederne får herefter ansvaret for at princippet om den åbne organisation også bliver praktiseret på medarbejderniveau.

For at kunne løse opgaven, har kommunen fokus på det tværfaglige samarbejde på tværs af forvaltninger.

Organiseringen er den samme, og der er ikke flyttet rundt på medarbejdere – det handler mere om at skabe en gennemsigtig og åben organisation med brug af en systematisk forløbsstyring, hvor koordineringen sker på baggrund af et digitalt overblik over de igangsatte indsatser. Det giver gode muligheder for at følge progressionen og for at tage stilling til, hvilke øvrige metoder – fx rundbordssamtaler, der skal sættes i værk.

Samtidig er sagstallet for den enkelte sagsbehandler reduceret. For sagsbehandlere på kontanthjælpsområdet er sagstallet faldet fra 70 til 40 sager.

Kommunen har sat fokus på opbygning af et fælles sprog blandt fagpersonalet med ICF-modellen. Her kan man beskrive funktionsevnen, hvilke faktorer der påvirker funktionsevnen og hvilken betydning det har i forhold til job og uddannelse.   

Hjørring kommune har også hentet inspiration fra den amerikanske forsker Jody Gittell. Hun introducerer begrebet: relationel koordinering, som sætter fokus på:

  • Fælles mål
  • Fælles viden
  • Gensidig respekt
  • Problemløsende kommunikation
  • Hyppig kommunikation
  • Rettidig kommunikation
  • Korrekt kommunikation

Konkret er et pilotprojekt i gang om ledelse af relationel koordinering med deltagelse af jobcentret og socialområdet.

Tidlig tværfaglig indsats

I praksis betyder den tværfaglige organisering, atalle nye kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere bliver screenet for risiko for længerevarende offentlig forsørgelse. Dette sker via et særligt spørgeskema til borgeren. På baggrund af spørgeskemaet og den koordinerende sagsbehandlers første samtale med borgeren vurderer sagsbehandleren, om borgeren er i risiko for at være på offentlig forsørgelse i længere tid. Hvis sagsbehandleren vurderer, at risikoen er moderat eller høj, sættes følgende i gang:

  1. Borgeren får en samtale med henholdsvis en fysioterapeut, en psykolog og en sygeplejerske samme dag, som sagsbehandleren har lavet screeningen.
  2. Fagpersonerne udarbejder et fagligt notat på baggrund af ICF-værktøjet
  3. Fagpersonerne og den koordinerende sagsbehandler holder en konference, hvor de fastlægger de overordnede beskæftigelsesmål og laver et udkast til en indsatsplan.
  4. Den gennemgående sagsbehandler udarbejder den endelige plan sammen med borgeren.

Selve udviklingsforløbet

Ideen med udviklingsforløbet er at begynde det tværfaglige forløb langt tidligere end normalt. Udviklingsforløbet kan sammenlignes med et ressourceforløb i forhold til indhold og koordination. Der er udarbejdet otte indsatsspor, som er lavet for at gøre det mere overskueligt at vælge den rette indsats for borgeren. De forskellige spor kombineres som oftest, da der i mange tilfælde er tale om komplekse problemstillinger.

  1. Borgere med overvejende fysiske lidelser (lidelser i bevægelsesapparat og organer)
  2. Borgere med lettere psykiske lidelser (stress, angst, lettere depression mv.)
  3. Borgere med overvejende psykisk sygdom (bipolar sindslidelse, skizofreni, mv.)
  4. Borgere med overvejende udviklingsforstyrrelser og/eller kognitive vanskeligheder
  5. Borgere med overvejende sociale problemer
  6. Borgere med overvejende misbrugsproblemer
  7. Borgere med overvejende livsstilsproblemer
  8. Borgere med diffuse/uafklarede lidelser

Kommunen har udviklet et redskab til måling af progression i forhold til et forud defineret indsatsmål. Her vurderer både borger selv og fagpersonen progressionen i forløbet. Målingerne samles hos den koordinerende sagsbehandler, som laver sin egen progressionsmåling i forhold til det overordnede beskæftigelsesmål. Det giver mulighed for at følge og synliggøre progressionen og lave de justeringer, der skal til undervejs.

I øjeblikket arbejder kommunen i øvrigt med at udvikle et IT-system, hvor alle afdelinger i organisationen kan lægge data ind og tage data ud fra ét og samme system.

Bygger på erfaringer fra indsats på sundhedsområdet

Initiativet i Hjørring Kommune bygger bl.a. på tidligere erfaringer med det tværfaglige samarbejde, hvor de har haft psykologer, fysioterapeuter og sygeplejersker tilknyttet et projekt for borgere på sygedagpenge. Denne indsats er blevet bevaret i jobcentret.

Gode råd til det tværfaglige arbejde i kommunen

  • Få politisk opbakning. Dette er altafgørende, hvis man skal have succes
  • Sæt ind tværfagligt så tidligt så muligt – så er der større chance for at nå de mål, der er sat op