Tværfaglige organiseringer

Kommuner arbejder med at skabe helhed og sammenhæng i indsatsen for udsatte ledige gennem en tværfaglig organisering på vidt forskellige måder. Vi har samlet tre eksempler på, hvordan henholdsvis Hjørring, Kerteminde og Aalborg kommuner har grebet arbejdet an.

Brug eksemplerne til at få inspiration til din kommunes indsats for at skabe helhed og sammenhæng gennem det tværfaglige samarbejde.

Hjørring Kommune

I Hjørring Kommune kommer initiativet til en tværfaglig organisering fra byrådets politikere, som har valgt at kommunen skal investere 125 mio. kr. frem til og med 2018 i projektet for at løse virksomhedernes problemer med rekruttering af medarbejdere.

Kommunen arbejder tværfagligt og ”åbner” organisationen uden at flytte rundt på medarbejdere, men ved at skabe en gennemsigtig og åben organisation, bl.a. via en ny styregruppe og en ny projektgruppe.

Samtidig prioriterer kommunen en tidlig tværfaglig indsats for langt flere borgere end lovgivningen pålægger dem.

Læs mere om Hjørring Kommunes erfaringer

Kerteminde Kommune

Hos Kerteminde Kommune var ønsket at styrke tværfagligheden for at skabe bedre sagsbehandling hos udsatte ledige, så flere kan komme tættere på arbejdsmarkedet. Det var vigtigt for kommunen,  at indsatsen var i gang med det samme, og derfor har kommunen skabt tværfaglige teams gennem en ny organisering. Dette er blandt andet sket ved at ændre de eksisterende ledelseslag og nedbryde gamle vægge mellem forvaltningerne.

Læs mere om Kerteminde Kommunes erfaringer

Projekt Rute 42 i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har i et ungeprojekt kaldet Rute 42 fokus på de psykisk sårbare unge. Her arbejder kommunen på at skabe helhed i indsatsen ved at det kun er én medarbejder, som er i direkte kontakt med den unge. Det betyder, at både myndighedsfunktionen, mentorrollen og virksomhedskonsulentopgaven er samlet på én og samme person.

Læs mere om Aalborg Kommunes erfaringer med Rute 42