Stress og psykiske lidelser

Hvad gør du som leder, når en medarbejder rammes af stress og psykiske lidelser? Se og hør ledere og medarbejdere fra private og offentlige virksomheder fortælle om deres erfaringer. Og hør, hvad eksperten anbefaler.

Dvd’en 'Stress og psykiske lidelser' indeholder otte korte film med inspiration og vejledning til de udfordringer, en leder eller HR-professionel står med, når en medarbejder rammes af stress eller en psykisk lidelse (tryk på linket for at se filmen på vimeo.com og se to klip på denne side):

 

  1. Hvad er stress? 
  2. Årsager til stress 
  3. Sygemelding, hva’ så? 
  4. Overvej delvis sygemelding 
  5. Kontakt under sygefravær 
  6. Tilbage til arbejdet 
  7. Undgå tilbagefald 
  8. Forebyg stress

 

I filmene optræder ledere og medarbejdere fra en række private og offentlige virksomheder, som alle har haft stress og psykiske lidelser inde på livet. Desuden bidrager speciallæge i psykiatri Jesper Karle, PPclinic, med gode råd og vejledning.

Se nogle klip her på siden, og se alle filmene online på vimeo.com

Årsager til stress

Årsagerne til stress kan ligge i måden arbejdet er tilrettelagt på, mængden af opgaver og manglende evne og mulighed for at sige fra. Hør tre personlige fortællinger om, hvad der udløste en stress sygemelding, og hvad de lærte undervejs.

 

Forebyg stress

En åben kultur og faste procedurer er afgørende, når man skal forebygge og håndtere stress. 

Hør eksempler på, hvordan forskellige organisationer har løst opgaven.