Gå til www.cabiweb.dk

Cabi Nyt - April 2017 - TEMA: Sygefravær og trivsel

Stress og mentale helbredsproblemer koster milliarder

Samfundets omkostninger til stress og andre mentale helbredsproblemer løber op i 55 milliarder kr. om året, anslår Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Vi er nødt til at ændre vores tilgang til stress, mener ekspert.

Knap seks ud af ti har oplevet mentale helbredsproblemer som stress, angst og depression på deres arbejdsplads hos enten en kollega eller på egen krop. Det viser en måling udført for partnerskabet Sammen om mental sundhed, som 35 organisationer, herunder bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Cabi, står bag.

NFA har udarbejdet vidensgrundlaget for partnerskabet, og NFA skønner, at de direkte og indirekte omkostninger til mentale sundhedsproblemer koster samfundet 55 milliarder kroner om året. Bl.a. i form af udgifter til langvarige sygemeldinger, nedsat produktion og førtidspension

Samtidig viser en løbende undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø og helbred, som NFA gennemfører i perioden 2012-2020, at der fortsat er lang vej til at nå de nationale mål for psykisk trivsel. - Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet

Vores arbejdsliv giver udfordringer i forhold til stress

Stress er årsag til mange langtidssygemeldinger, og ifølge seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i stress, Dorte Rosendahl Kirkegaard, har det store omkostninger for både medarbejder og virksomhed. Og medregner vi de medarbejdere, der er på arbejde, men har nedsat performance grundet psykisk mistrivsel eller begyndende stress, er regningen væsentlig større.

Der er behov for, at vi tager udfordringen med stress alvorligt og tager en mere strategisk tilgang til at forebygge stress på arbejdspladsen, mener Dorte Rosendal Kirkegaard.

”Virksomhederne bruger ofte ressourcerne på de medarbejdere, der er stressede, ved at give dem tilbud om psykologhjælp, handlingsplaner for tilbagevenden til arbejde, guidelines til ledere om samtaler med stressede medarbejdere osv. Og disse tiltag er vigtige i den konkrete situation, men forebygger ikke stress. Vi er i stedet nødt til at se på organisationen som helhed. Hvilke vilkår er gældende på virksomheden? Er der særlige forhold som kan udfordre? Har lederne den nødvendige viden og ramme for at forebygge stress?,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. 

Hvis en virksomhed altid har et stort arbejdspres om efteråret, kan man på organisationsniveau fx overveje, om man kan skubbe opgaver, som ikke er presserende, til foråret eller være forudseende i sin rekruttering. Eller give medarbejderne redskaber til at håndtere fx konfrontationer med andre mennesker, hvis det er det, der presser medarbejderne, forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard.

”Ved at arbejde med virksomhedens grundvilkår og undersøge, hvad der udløser stress, kan man gøre meget for at forebygge, at det opstår. Det er dér, vi skal hen, og det er en opgave for topledelsen,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard.

Se, hvordan du håndterer de svære samtaler

Problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan give ulykker

Rikki Hørsted, chefkonsulent i Videncenter for Arbejdsmiljø, er enig i, at det er ledelsens opgave at sikre, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø, og derfor skal stress og mentale sundhedsproblemer være noget man kan tale om på arbejdspladsen, også i det daglige.

”Dialog på arbejdspladsen er den eneste vej frem. Ledelsen skal sætte det på dagsordenen og sikre, at der er en åbenhed og tillid til, at man kan sige til ledere og kollegaer, når man har en dårlig dag, eller hvis der er noget, som giver stress,” siger Rikki Hørsted.

”Der er studier som viser, at effektiviteten går ned, hvis der er problemer med trivslen og arbejdsmiljøet, og det kan resultere i deciderede arbejdsulykker, hvis man ikke er mentalt til stede. Så det skal tages alvorligt,” fortsætter hun.

mentalsundhed.dk er der samlet en lang række værktøjer, som kan hjælpe arbejdspladser med at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Lederen skal være til stede

Tanja Kirkegaard, stressforsker og psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, er enig med Rikki Hørsted i, at åben og ærlig dialog om stress er en vigtig forudsætning for at kunne gribe ind, inden det ender med en sygemelding med stress. Også hun efterlyser en tydelig og handlekraftig ledelse, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at bringe stressbetinget sygefravær ned.

”Ofte er lederen den sidste, en medarbejder går til, men det bør jo være den første, for det er lederen, som har mandat til at ændre på forhold på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at lederen er til stede og tilgængelig for medarbejderne i hverdagen, så medarbejderne har tillid til, at man kan gå til ledelsen, hvis der er noget, der ikke kører,” siger Tanja Kirkegaard.

Og når medarbejderne henvender sig med problemer, skal lederen handle hurtigt, mener Tanja Kirkegaard.

”Man kan komme til at spænde ben for sig selv, hvis man som leder bliver berøringsangst over for de følelser, der ofte er på spil, især når det gælder stress. Når en medarbejder henvender sig med en stressproblematik, er der som regel noget helt konkret, der skal ændres på, og der må man som leder ikke tøve eller bagatellisere. Man skal som leder gå ind i dialogen og finde ind til kernen og handle på det,” siger hun.

Husk at indsamle viden

Dorte Rosendahl Kirkegaard er enig i, at lederen skal handle hurtigt. Det er dog svært at forhindre alle tilfælde af stress, og derfor er det vigtigt at tage en udførlig snak med medarbejderen, som vender tilbage efter en sygemelding med stress.

”Det er dels vigtigt at gøre det for, at medarbejderen kommer godt tilbage og føler sig velkommen på arbejdspladsen. Men får man også talt grundigt om, hvad der udløste stressen, kan man også ændre på rammer og arbejdsopgaver, så der ikke sker et tilbagefald for den enkelte, og man kan forebygge, at kollegaer bliver ramt af stress. Det er en meget værdifuld vidensopsamling,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard.

Se meget mere på mentalsundhed.dk