Samarbejdspartnere i den koordinerede indsats

Ressourceforløb kræver tværfaglighed, og da du ikke kan vide alt, giver det mening at inddrage andre. Måske bør du ligefrem overveje at overlade rollen som koordinerende sagsbehandler til en medarbejder i en anden forvaltning.

En jobcentermedarbejder kan ikke have tværfaglig indsigt på alle fagområder, og sager med ressourceforløb kan være vidt forskellige. Derfor kan det være en fordel at samarbejde med koordinatorer på andre fagområder.

Hvis den største indsats i rehabiliteringsplanen ligger uden for beskæftigelsesområdet, kan opgaven som koordinerende sagsbehandler placeres i en anden forvaltning, fx socialforvaltningen.

Koordinerende sagsbehandler i socialforvaltningen

Lovgivningen åbner op for, at kommunen kan placere koordinerende sagsbehandlere i andre forvaltninger.

I Københavns Kommune visiteres fx ca. 20 procent af borgerne til koordinerende sagsbehandlere i socialforvaltningen. Det er de borgere, hvis personlige og sociale problemer vejer så tungt, at de vil drage mest nytte af en indsats i socialforvaltningen. Se Arbejd med bløde mål.

I Brønderslev kommune fungerer en medarbejder fra Socialforvaltningen som koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren har et indgående kendskab til at arbejde med progression af personlige og sociale kompetencer samt i forhold til sundhed og helbred. Se Sørg for progression

Som en sagsbehandler siger: ”De kan opstille de her mål på nogle bløde punkter, som jeg ikke er vant til. De kan måle på det, fx selvtillid.”

Samarbejde med hjerneskadekoordinator

Også på hjerneskadeområdet er tværgående samarbejde i spil. For den koordinerende sagsbehandler i jobcentret kan det være svært at gennemskue, hvilke tilbud der er til hjerneskadede, og i hvilken rækkefølge tilbuddene skal komme i forhold til borgerens aktuelle situation.

Der kan være 60 bevillingsparagrafer på tværs af forvaltninger og lovgivning. Den koordinerende sagsbehandler kan derfor med fordel etablere et samarbejde med en hjerneskadekoordinator.

Socialøkonomiske virksomheder

Mange kommuner har allerede et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, som skaber beskæftigelsesmuligheder og job til udsatte borgere, der ikke umiddelbart kan honorere kravene på en ordinær virksomhed.

Kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder drejer sig både om beskæftigelsesfremmende aktiviteter - virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering – og om jobskabelse.

Hos socialøkonomiske virksomheder kan der også være mulighed for, at et forløb med virksomhedspraktik kan vise sig at give en jobåbning.

Kommunerne siger om fordelen ved deres samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder, at de kan tage nogle hensyn, som det ikke er muligt at tage på det ordinære arbejdsmarked. Derudover har en del socialøkonomiske virksomheder en helt særlig viden i forhold til bestemte handicap eller problemstillinger.

Så derfor er det en god idé at undersøge om beskæftigelsesforvaltningen eller socialforvaltningen allerede har kontakt til socialøkonomiske virksomheder i jeres område.