Eksempler og metoder til progressionsarbejdet

Følgende eksempler, overvejelser og metoder kan hjælpe jer som jobcenter til at sikre fælles anvendelse, sprog og retning i praksis, når I arbejder med progression.

Udvikling af redskaber til progressionsarbejdet kræver enighed om hvilke indikatorer, der skal bruges for at måle progressionen hos den enkelte borger.

Desuden skal der være en fælles tilgang til anvendelsen af redskaberne, fx hvordan man i praksis scorer en borger på progressionsskalaen.

Eksempler på progressionsredskaber

Jobcenter Vejle og Jobcenter Esbjerg har kørt pilotprojekter om resultatbaseret styring og progressionsmålinger:

Indikator-skala

På hver indikator laves en skala, der viser, hvor tæt borgeren er på at være på arbejdsmarkedet inden for hvert område. Indikatorerne kan både omhandle kompetencer, egenskaber og livssituationer.

Indikatoren "faglige og praktiske kompetencer" kan fx omfatte:

  • erhvervsuddannelse
  • læse- og skrivefærdigheder
  • danskkompetencer
  • håndværkskunnen

Scoring af borgeren

Scoringerne foretages i dialog med borgeren for at danne sig overblik over, hvor der er brug for progression for at nærme sig slutmålet om uddannelse eller job. Denne proces skaber typisk både ejerskab og motivation hos borgeren.

Scoringen kan både handle om, hvorvidt man ønsker at få et billede af ressourcer eller udfordringer, og hvorvidt borgeren har et ønske om og er i stand til at ændre på forholdene.

Borgerens mestring og motivation kan derfor være afgørende for, hvilken score borgeren får på de enkelte indikatorer, og hvad der efterfølgende skal arbejdes med.

5-trins skala

Bruger man fem skalatrin, kan det betyde, at de små skridt, borgeren tager, ikke kan registreres. Det kan få betydning for borgerens oplevelse af progression og dermed motivation.

10-trins skala

En 10-trins skala kan betyde, at der bliver for store forskelle i vurderingerne af, hvilken score der bedst afspejler borgerens status.

Scoringshyppighed

Scoringshyppigheden kan variere fra jobcenter til jobcenter. Nogle har et fast interval, og andre steder scorer man i forbindelse med opfølgning i sagen.

Opmærksomhedspunkter:

  • To borgere kan have præcis de samme helbredsmæssige skavanker. Men hvis den ene er bedre til at mestre situationen, får vedkommende en bedre score end den borger, som ikke tror på en bedring. 
  • Der er et mestrings-element i alle indikatorer, som ofte er meget vigtigt, men som kan være vanskeligt for medarbejderne at vurdere.

Samtaleguide

Samtaleguiden er et støtteredskab, som kan bidrage til ensartethed i scoringen og understøtte en anderkendende tilgang i dialogen med borgeren.

Guiden indeholder retningslinjer for, hvordan man i praksis scorer, hvad de enkelte skaltrin omfatter samt, hvad de enkelte indikatorer indeholder.

Anerkendende dialog

En del indikatorer kan opfattes som private, og nogle borgere kan måske føle, at samtalen kommer tæt på privatlivet. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen har en anerkendende tilgang i dialogen, at man udviser respekt og får skabt en relation til borgeren.

Visualiser progressionen for borgeren

Progressionsmålingerne kan bl.a. vises som grafer. Denne visualisering kan bruges positivt i dialogen, fordi det helt tydeligt viser, om der er fremgang eller tilbageskridt. Dermed kan man målrette dialogen, så den handler om de reelle udfordringer og problemstillinger.

IT understøtter arbejdet med progression

Et velfungerende IT-system giver adgang til rapporter, som er brugbare redskaber for både medarbejdere og ledelse i udviklingen af aktiveringstilbuddene og beskæftigelsesindsatsen som helhed.

Læs mere om IT i progressionsarbejdet.

Opmærksomhedspunkter:

  • Giv medarbejderne mulighed for løbende at drøfte redskaber og udfordringer. Det sikrer ensartede målinger.
  • Sørg for, at medarbejderne i aktiveringstilbuddene har samme opfattelse af indikatorer og skalatrin som sagsbehandlerne.
  • Sørg for kontinuerligt at arbejde med fælles faglighed og sprog for at sikre ensartet praksis.
  • Diskuter, hvordan I forstår de enkelte indikatorer. Hvad vil fx ”fremtræden” sige? Hvornår er noget godt og skidt?
  • Hold fokus på at vægten skal være på arbejdet med progression snarere end på selve registreringerne.
  • Inddrag progressionsmålinger som et godt værktøj i de kommende, lange ressourceforløb.
  • Brug progressionsværktøjet som samtaleværktøj, og gør borgeren til aktiv deltager snarere end en passiv modtager af sagsbehandlerens råd og beslutninger.

Mere om samtalen med borgeren

Typisk vil første samtale dreje sig om CV, udredning og eventuelt målgruppeplacering. I anden samtale retter man fokus på progressionsværktøjet. Gennem samtalen udvælger borgeren og beskæftigelsesmedarbejderen de indsatsområder eller indikatorer, hvor der er de største udfordringer.

Derefter bliver man enige om scoren, og man formulerer specifikke kort- og langsigtede mål samt de aktiviteter, der skal iværksættes som en del af borgerens jobplan.

Samtalen foregår, så begge parter kan kigge med på computerskærmen, hvor scoringerne og de kommende aktiviteter registreres. Der noteres desuden eventuelle bemærkninger.

Ved efterfølgende samtaler skal de løbende målinger afspejle, i hvilken grad der sker en progression, så borgeren kommer tættere på beskæftigelse eller uddannelse.

Opmærksomhedspunkter:

  • Lad borgeren så vidt muligt spille hovedrollen i processen med at vælge indsatsområder
  • Begynd med indsatsområder, hvor der er store barrierer i forhold til jobparathed.
  • Prioriter gerne områder, hvor der er gode muligheder for, at borgeren kan opleve progression.