Sådan skaber vi lighed i sundhedssystemet

Lighedsparlamentet stillede skarpt på sundhed for de svageste grupper.

Dagens Medicin har nedsat Lighedsparlamentet, og 24. maj blev der på Docken i København afholdt arbejdsdag, hvor der blev stillet skarpt på forebyggelse og sundhedsfremme for de dårligst stillede.

I forskellige arbejdsgrupper skulle medlemmerne af Lighedsparlamentet komme med bud på løsninger til, hvordan udsatte får en bedre kontakt til sundhedsvæsnet. De indledende forslag skulle derefter igennem en politisk jury, som kvalificerede dem, inden de kom tilbage til arbejdsgrupperne.

Undervejs i løbet af dagen blev de forskellige forslag bearbejdet, og til slut blev de ti bedste bud på løsninger givet videre til sundhedsminister Astrid Kragh (SF), Næstformand for Danske Regioner Ulla Astman (S) og KL-formand Erik Nielsen (V).

Camilla Høholt Smith, seniorkonsulent hos CABI, var en af deltagerne, og hun var meget tilfreds med dagen.

”For mig var det interessant, at der var så stor interesse for at tænke sundhed sammen med beskæftigelsesindsats. Der var generelt stor enighed om, at det er en rigtig god ide med en tidlig koordineret indsats og et tværsektorielt samarbejde, hvis man fx skal have psykisk sårbare ind på arbejdsmarkedet,” siger Camilla Høholt Smith.

Blandt de ti forslag, der blev givet videre til Astrid Krag og Erik Nielsen var bl.a. disse:

  • Fokus på virksomheders motivation til at ansætte folk, der ikke har fuld arbejdsevne.
  • Hurtigere i gang efter sygdom.
  • Bedre koordination over for borgere med dobbeltdiagnoser.

Læs mere om Lighedsparlamentet hos Dagens Medicin

Nyheder

RSS